Linda Birkedal indledte med at fortælle, at der samlet set findes ca 7 TWh kapacitet i store varmepumper i Sverige, og at varmekilderne typisk er afløbsvand, søvand og havvand.

I Lund findes der flere store varmepumper. Tre varmepumper producerer 27 MW fra spildvarmen på Lunds fjernkøling, en varmepumpe producerer 12 MW fra spildevandet på rensningsanlægget og derudover findes to varmepumper, som tilsammen producere 45 MW varme med geotermi som varmekilde.


Linda Birkedal og Jens Brandt Sørensen fortæller om store varmepumper på Lunds Universitet.
Foto: Kenneth Løvholt
 


Alle varmepumperne i Lund er af ældre dato og fordi investeringerne er afskrevet på nuværende tidspunkt ligger produktionsprisen nu på 300 – 350 SEK / MWh (250 – 300 DKK / MWh)

Ifølge Linda Birkedal er der en række faktorer som afgør, hvorvidt store varmepumper er rentable i forhold til andre vedvarende varmekilder:



  • Prisen på el, biobrændsel og affald
  • Afstand fra forsyningsnettet til varmekilden
  • Varmekildens temperatur og pålidelighed
  • Hvilken infrastruktur der allerede findes i form af fjernvarmeværk og fjernvarmenet.

Jens Brandt Sørensen kunne fortælle, at der i Danmark kun findes en stor varmepumpe. Den befinder sig i Nordjylland og har en kapacitet på 1MW. Det vil sige væsentlig mindre end de eksisterende varmepumper i Lund.


Årsagen til at varmeselskaberne ikke investerer mere i varmepumper skal ifølge Jens Brandt Sørensen findes i de eksisterende skatter og afgifter i Danmark, som gør store varmepumper til en økonomisk dårlig forretning for varmeselskaberne. Prisen for varme fra store pumper i Danmark beregnes ofte til 500 – 900 DKK / MWh (600 – 1050 SEK / MWh), afhængig af antallet af driftstimer.


Jens Brandt Sørensen fortalte dog også, at ser man på de store varmepumper med samfundsøkonomiske briller, så er de en god forretning for Danmark, da de kan producere varme billigt (når man ikke tager skatter og afgifter med) og udnytte varmekilder, som ellers ville gå tabt. Samtidig vil varmepumperne kunne udnytte strøm fra vindmøller, som produceres på tidspunkter, hvor varmebehovet er stort samtidig med, at elproduktionen er høj, fx på kolde blæsende vinternætter. Endelig har varmepumper også en anden fordel i det varmepumperne hurtigt kan skrues op og ned i effekt og dermed bruges ved regulering af både fjernvarme- og el-nettet.