Mobilitetsplanlægning handler om at skabe byer, der med deres infrastruktur opfordrer borgerne til at vælge cykel, S-tog, gang eller bus i stedet for – eller som supplement – til bilen.


I Formel M arbejder Ballerup Kommune, Fredericia Kommune, Roskilde Kommune  og Allerød Kommune sammen med Grøn Mobilitetskontor og konsulenthuset Tetraplan om at mobilitetsvurdere nye bolig- og erhvervsområder i de pågældende kommuner. Målet er at skabe en infrastruktur, der ligefrem beder borgerne tage cykel eller tog frem for bilen.



Allerød Kommune deltager i Formel M’s arbejde med mobilitetsvurdering af nyudlagte områder. Som en start på projektet har kommunen udskrevet en arkitektkonkurrence for området Ny Blovstrød. Unge arkitekter fra hele Europa er kommet bud på, hvordan man kan bo bæredygtigt i forstaden. (Foto: Allerød Kommune) 


– En af fordelene ved mobilitetsplanlægning er, at borgerne kan udnytte transporten til andet end at flytte sig fra A til B. Når vi transporterer os, er det ikke fordi vi vil ud at køre. Det er det, vi opnår ved vores transport, der er værdien. Og der er meget værdi i at gøre sig fri af bilen og få fx motion på vej til toget, få arbejdet i toget eller få talt med andre mennesker ved et skypemøde, forklarer Annette Enemark, der er trafikplanlægger og direktør i Tetraplan.


Mobilitetsplanlægning er med til at skabe byer, der kendetegnes ved blandt andet:


  • Fortættet boligstruktur, der giver kortere afstande
  • Rette virksomhed på rette sted
  • Prioritering og fortætning af erhvervsudbygningen
  • Shuttlebus til station
  • Delecykler på stationen
  • Attraktive og direkte cykelstier
  • Delebils-ordning
  • Cykelpitstop

Mobilitetsplanlægnig kræver samarbejde på tværs
Ifølge Anette Enemark handler mobilitetsplanlægning om at forbedre eksisterende infrastruktur, samtidig med at man arbejder med adfærdsændringer hos borgerne og virksomhederne. Sidst men ikke mindst handler det om at skabe nye samarbejdsformer.


– Mobilitetsplanlægning kræver både nye samarbejder på tværs af faggrænserne i kommunen: mellem byplanlæggerne, trafikplanlæggerne, miljø og klima folkene og erhvervsafdelingen. Og samarbejde med mange forskellige eksterne interessenter:, samarbejder med trafikkens mange aktører, som bl.a. trafikselskaberne, delebilsudbyderne, boligforeningerne og virksomhederne”, understreger Anette Enemark.


Mobilitetsplanlægning på fire niveauer:



  1. Målsætninger for mobilitet i planlægningen: Her undersøger man, hvor det giver mest mening at forankre kommunens visioner for den fremtidige mobilitet: i lokalplanen, i områdeplanen, i kommuneplanens rammedel eller et helt fjerde sted. Det er her de langsigtede ramme for grøn mobilitet ligges.

  2. Mobilitet ind i miljøvurderinger: Her overvejer man, om det er muligt at få mobilitet med på kommunernes checkliste for
    faktorer, der skal undersøges, når planer og politikker skal miljøvurderes.

  3. Bussines cases for mobilitetsløsninger: Kommunerne indtænker alle de mulige interessenter, der kan have en aktie – og muligvis en økonomisk fordel – af at skabe grønne transportmuligheder. Det er en måde at skabe win-win løsninger, der også vil være med til at sikre en forankring af tiltaget.

  4. Scenarieberegner for mobilitetstiltag: Her bliver kommunerne i stand til at vurdere, hvor meget og hvilken transport, der genereres ved forskellige mobilitetstiltag i et konkret erhvervs- eller boligområde. Det vil sige, at man kan få synliggjort, hvor langt man er nået med at skabe en grøn mobilitet.