Foto: New Øresund

Mange er enige om, at Danmark har brug for "grøn vækst". Men hvad mener vi egentlig med det? Hvordan gør vi det? Og hvordan kan kommunerne egentlig bedst bidrage? Det er spørgsmål, som Gate 21 vil finde svar på på Folkemødet på Bornholm. Gennem to arrangementer sætter Gate 21 scenen for livlige diskussioner om innovationsfremmende udbud og kommunernes rolle i forhold til grøn vækst.

 

Vi glæder os til at se dig på Bornholm. Læs mere om de to arrangementer her:


Battle: Mere innovation i kommunale udbud


Tid: 14. juni, 13:45 – 15:00
Sted: Lille mødetelt, Sverigesvej, Allinge Havn
Resumé: Hvordan kan kommunerne hjælpe både væksten og den grønne omstilling på vej gennem måden at udbyde opgaver på? To tekniske direktører battler mod byggebranchen om, hvordan vi skaber mere innovation i de kommunale udbud.

Ordstyrer: Anne Grete Holmsgaard, Bestyrelsesformand for Gate 21 og tidligere MF

Deltagere:  Niels Carsten Bluhme, Teknisk direktør, Albertslund Kommune. Michael H. Nielsen, Direktør, Dansk Byggeri. Martin Manthorpe, Strategisk direktør, NCC.


Grøn vækst: hvad er kommuneres rolle?


Tid: 14. juni 16:00 – 17:15
Sted: Lille mødetelt, Sverigesvej, Allinge Havn
Resumé: Kommunerne forvalter en stor del af de offentlige investeringer. Hvordan sikrer vi, at de kommunale prioriteringer understøtter en grøn vækst? Hvad mener kommunerne selv? Hvad mener erhvervslivet og forskningen? Og hvad mener du?

Ordstyrer: Anne Grete Holmsgaard, Bestyrelsesformand i Gate 21 og tidligere MF

Deltagere:  Martin Manthorpe, Strategisk direktør, NCC. Lene Lange, Forskningsdirektør, AAU. Steen Christiansen, Borgmester, Albertslund Kommune. Henrik Rasmussen, Borgmester, Vallensbæk Kommune.