Solcellekonference: Hvem kan du møde til paneldebatten?

af | sep 14, 2017

Konferencen, Solceller – en del af fremtidens energisystem, inviterer til fælles fornyelse af solcelledebatten. Deltagerne vil blive præsenteret for gode cases, få ny viden og opleve en paneldebat drøfte mulige veje frem.

Den 26. september 2017 sætter projekterne Low Cost Active House BIPV og PV Active Roofs and Facades fokus på målsætninger, rammebetingelser og nødvendigt samarbejde, hvis vi vil indfri det danske solcellepotentiale. Skynd dig at melde dig til, der er kun få pladser tilbage.

Debatpanelet drøfter mulige veje frem
Debatpanelet, bestående af deltagere fra interesseorganisationer og by- og landspolitikere, vil drøfte, hvordan solceller skal indgå i fremtidens energisystem, bidrage til grøn vækst i kommunerne og bidrage til dansk eksport af grøn energiteknologi.

Panelet består af

Morten Slotved Borgmester, Hørsholm Kommune
Christian Poll Folketingsmedlem, Alternativet
Karin Gaardsted Folketingsmedlem, Socialdemokratiet
Søren Egge Rasmussen Folketingsmedlem, Enhedslisten
Flemming Kristensen Formand, Dansk Solcelleforening
Hans Peter Slente Chefkonsulent, Dansk Industri Energi
Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Konferencen præsenterer gode cases og ny viden
Aalborg Universitet fremlægger ny viden om potentialet for integrerede solcelleløsninger i de danske kommuner. DAMVAD Analytics fremlægger analyse af solcellernes vækst- og eksportmuligheder.

FIND PROGRAM OG TILMELDING HER

Baggrund for konferencen:

Solcelleteknologien er i rivende udvikling og er både blevet markant billigere og mere effektiv. Det har betydning for Danmarks fremtidige energisystem, og gør samtidig solceller til et boomende marked på verdensplan. Der er stor efterspørgsel på effektive, arkitektonisk integrerede løsninger og systemløsninger i både danske og udenlandske byer i Europa, USA og dele af Asien. Danske virksomheder har gode forudsætninger for at få del i dette hurtigt voksende marked.

Hvis potentialerne skal indfries, kræver det et fornyet politisk fokus på, hvordan solceller kan indgå i fremtidens energisystem i Danmark, samt bidrage til grøn vækst i kommunerne og den danske eksport af grøn teknologi. Konferencen vil derfor skabe en fornyet debat om, hvilke målsætninger og rammebetingelser, der skal til for at understøtte denne udvikling.