Nye varmelagre henter inspiration fra Energi på Tværs

Energiselskaber og kommuner samarbejder på tværs om nye moderne varmelagre til fordel for både kunderne og den grønne omstilling.

Model af det nye damvarmelager i Høje-Taastrup, placeret ud til Holbækmotorvejen. Foto: VEKS og Høje-Taastrup Fjernvarme

af | 3. december - 2019 | Energi

På en mark i Høje-Taastrup bygges der netop nu et nyt moderne damvarmelager. Projektet opføres af Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) og Høje-Taastrup Fjernvarme, i tæt samarbejde med en række andre forsyningsselskaber. Det nye damvarmelager vil kunne rumme 70.000 m3 og skal stå færdigt i 2021.

Det fælles varmelager sikrer bedre udnyttelse af el- og varmeproduktionen i hele hovedstadsområdet, til gavn for både fjernvarmekunderne, og den grønne omstilling.

”Vi er stolte over at være med i dette spændende samarbejdsprojekt med mange forskellige interessenter. Der er fundet en fælles løsning, som giver et godt bidrag til at nå de langsigtede energipolitiske mål og samtidig reducere den dyre og miljøbelastende lokale spidslast,” siger Nils Olsen, formand for Høje Taastrup Fjernvarme, i en pressemeddelelse.

Baggrunden for at anlægge et damvarmelager i hovedstadsområdet, er blandt andet baseret på anbefalinger fra det strategiske energisamarbejde Energi på Tværs. Projektet er forankret i Gate 21, og samler kommuner og forsyningsselskaber om at accelerere den grønne omstilling i Region Hovedstaden.

Det er første gang man vil anvende denne type varmelager i et af Danmarks store fjernvarmesystemer, og derfor har projektet modtaget 13 millioner kroner i støtte fra EUDP, som er Energistyrelsens pulje til forskning og udvikling. Anlægsinvesteringen er på 75 millioner kroner.

 

Sol og vind på lager

Thomas Hartmann er energiplanlægger hos VEKS, og har været projektleder på det nye damvarmelager. Han forklarer at den stigende andel af grønne energikilder, vil stille højere krav til lagerkapacitet i fremtiden.

”I gamle dage var der nogle store kraftværker, der bare kørte derudaf hele tiden. I dag er energiproduktionen er i stigende grad afhængig af om solen skinner eller vinden blæser. Hvis vi skal have så meget vind ind i det danske energisystem, som vi står overfor, så skal der være fleksibilitet mellem el og varmesystemet,” siger han og fortsætter.

”Fordi vi får så meget vindenergi ind i systemet, betyder det også at der er perioder hvor elprisen bliver meget lav, fordi der sker en overproduktion. Den el bør vi udnytte i vores egne fjernvarmesystemer, i stedet for at sende den til udlandet. Her er damvarmelagring en god løsning, fordi det er den billigste måde at lagre energien på”.

Den billige el kan omdannes til varme ved hjælp af varmepumper, og derefter sendes til lageret i Høje-Taastrup.

 

En ny forretningsmodel

Det er ikke kun teknologien, der er ny. Det er projektets forretningsmodel også. Den er bygget op om et samarbejde mellem alle de selskaber, der fremover får glæde af at udveksle varme til lageret, fra områdets over 500.000 fjernvarmekunder.

”Når vi bygger sådan et lager, får transmissionsselskaber som os selv og CTR den fordel, at vi sparer noget spidslast om vinteren. Men der er også en række andre aktører der får nytte af det. Ørsted får eksempelvis den fordel, at de kan producere mere el og varme, i de timer hvor elprisen er høj. Så er der affaldsforbrændingsanlæggene, som Vestforbrænding og ARGO. De får også nytte af det, fordi de kan lade være med at stoppe affaldsovne om sommeren, hvor forbruget af varme er lavt,” siger Thomas Hartmann.

Selvom alle aktører i fjernvarmesystemet får gavn af det nye damvarmelager, var det afgørende at påvise hvor meget nytte de enkelte aktører fik. Derfor måtte Thomas Hartmann besøge de forskellige aktører, udstyret med beregninger udført med hjælp fra EA Energianalyse, der viste hvor stor den samlede nytte var i kroner og ører.

“Vi vidste at udfordringen var at lave en fordelingsnøgle, som alle kunne acceptere.”
Thomas Hartmann, energiplanlægger i VEKS

Det lykkedes dog for Thomas Hartmann at lande en aftale.

“Efter et grundigt forarbejde i samarbejde med de forskellige aktører, lykkedes det at blive enige om en model, hvor hver aktør betaler en procentdel af investeringen til lageret, svarende til den nytte de forventer at få. Det er en landvinding, og der er ingen tvivl om at det kan kopieres til andre projekter i fremtiden.”

 

Inspirerer andre

Erfaringerne fra Høje-Tåstrup skaber viden om damvarmelagring, som andre kan drage nytte af. Et af de steder hvor man i øjeblikket følger med i udviklingen, er hos ARGO i Roskilde. Her sidder vicedirektør Klaus W. Hansen, og overvejer om det er muligt at etablere et damvarmelager.

”Vi har fulgt Høje-Taastrup projektet meget tæt, som har modtaget midler fra EUPD til at teste og udvikle deres dampvarmelager. I den proces blev vi bekræftet i, at der ikke er nogle uoverkommelige ’showstoppere’. Jo mere vi undersøgte potentialerne i det her, jo mere interessant blev det for os,” siger han.

Hos ARGO er det, som hos VEKS, blevet tydeligt at der mangler lagerkapacitet, hvis fremtidens energiproduktion skal kunne udnytte potentialet fra grønne energikilder.

”I hele den her energi- og klimadiskussion, er lagerkapacitet lige pludselig rykket op på den nationale dagsorden. Vi er blevet opmærksomme på, at det at kunne lagre energi som varmt vand, er en af de billigste måder at gøre det på. Jo mere vind eller sol man putter ind i vores energisystem, jo mere relevant bliver lagermuligheder i fjernvarmesystemet. Derfor er der kun gode argumenter for at komme i gang,” konstaterer Klaus W. Hansen.

Det er indtil videre beregnet, at der er behov for 700.000 m3 varmelagerkapacitet i hovedstadsområdet. Altså ti gange så meget kapacitet, som lageret i Høje Taastrup kan tilbyde. Hvis der bygges et damvarmelager i Roskilde, vil kapaciteten være mellem 300.000 og 600.000 m3. Det vil gøre lageret til et af verdens største damvarmelagre.

 

Tværgående samarbejde

Inspirationen til damvarmelagring kommer blandt andet fra Energi på Tværs, som både VEKS og ARGO er partnere i. For Klaus W. Hansen, har samarbejdet i Energi på Tværs været en god mulighed for at arbejde videre med visionen om et stort damvarmelager i Roskilde.

”Hvis vi skulle lave det her alene, så havde det været rigtigt svært. Men det at vi, via Energi på Tværs, har det her tværgående samarbejde, med alle kommunerne, med alle transmissionsselskaberne, med alle forsyningsselskaberne, med alle producenterne, det er det, der er det geniale. Altså, at vi kender hinanden, vi møder hinanden, og vi snakker om løsninger på de samme fælles problemer,” siger han.

Om Energi på Tværs

Energi på Tværs er et strategisk energisamarbejde mellem 33 kommuner og 11 forsyningsselskaber. Målet er at skabe en fossilfri el- og varmeforsyning senest i 2035, og en fossilfri transportsektor i 2050. Projektet er støttet af Region Hovedstaden. Kommunerne bidrager med arbejdstimer.

Vil du vide mere om Energi på Tværs? Besøg vores hjemmeside her.

Flere nyheder om Energi:

Innovativt udbud af elbusser i Roskilde kan inspirere andre kommuner

Læs mere her

Sparer penge og skåner klimaet: Grønne investeringer skaber store besparelser i Fredensborg

Læs mere her

Gate 21 arbejder for at gøre geotermisk energi til et varmt emne

Læs mere her

 

Flere nyheder om Energi:

Innovativt udbud af elbusser i Roskilde kan inspirere andre kommuner

Læs mere her

Sparer penge og skåner klimaet: Grønne investeringer skaber store besparelser i Fredensborg

Læs mere her

Gate 21 arbejder for at gøre geotermisk energi til et varmt emne

Læs mere her