BLOGINDLÆG: Data: Et vigtigt redskab for byudviklingen

Kristine Klæbel, Direktør for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse,Albertslund Kommune
og medlem af Fællesskabet for Dynamiske Datas styregruppe

Som en tilbagevendende begivenhed sender vi nu en stafet ud til vores partnere for at høre deres perspektiv på arbejdet med dynamiske data. Sidst var det Marie Gottlieb Danneskiold-Samsøe, IT- og digitaliseringschef fra Vallensbæk Kommune, der skrev om ”På jaft efter de gode klimaprojekter”. Marie har givet stafetten videre til Kristine Klæbel, Direktør for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse, Albertslund Kommune og medlem af Fællesskabet for Dynamiske Datas styregruppe.

 

Byudviklingen buldrer frem i de danske kommuner. I store dele af landet dukker der nye villakvarterer, børnehaver og plejecentre frem. I samme omgang dukker der et væld af nye kommunale services op som vejnet, cykelstier, LAR-anlæg, affaldssortering, belysning og hvad der ellers hører til i nye byområder. Den hurtigt voksende byudvikling taler derfor direkte ind i en klimadagsorden, og giver kommunerne en stor forpligtelse til at tage nogle gennemtænkte valg, der skal gælde for de næste mange år. For byudviklingen kan være en tung belastning for CO2 regnskabet. Så hvordan sikrer vi, at vi midt i denne udvikling vælger de bedst mulige løsninger undervejs? En vigtig nøgle til at løse denne problematik er data.

Mål og effekt

I Albertslund udvikler vi med det formål at blive mange flere, der skal deles om byen, og udviklingen kommer selvsagt til at strække sig over mange år. Et velunderbygget datagrundlag kan give os en pejling undervejs af de valg, vi tager. Hvis vi skruer ned for parkeringspladserne, får vi så reelt færre biler i vores by? Hvilke tiltag giver flere cyklister? Hvad gør byggepladser for flowet i byen? Tesen om, at en fortættet by bidrager til bæredygtig udvikling skal undersøges og dokumenteres undervejs, og der skal sættes ind de steder, hvor effekten viser sig at være stor. Miljøagendaen giver ikke tid til først at evaluere, når hele bydelen er færdig.

Data giver også mulighed for at give større transparens i borgernes dagligdag. Det bliver pga. realtidsdata langt lettere at få info om fx støj og partikler i byrummet, følge med i fjernvarmeforbruget i egen bolig, indeklimaet i børnenes klasselokaler osv. Eksempelvis støj kan opleves meget forskelligt, men data giver os et fast udgangspunkt at tale ud fra. Data bliver i den forstand også et værktøj at tage politiske beslutninger ud fra. Én ting er realtidsdata fra bybilledet her og nu, men også de fremtidige politiske valg kan understøttes med et databaseret grundlag. Muligheder som ’digitale tvillinger’ af kommunale bygninger eller dynamiske bymodeller kan tydeliggøre scenarierne og kommunikationen, når de mange valg skal tages undervejs. Så hvordan kommer vi dertil?

Kommende landskabsprojekt og boligområde Hyldager Bakker i Albertslund

 

Et fælles afsæt i data
Data kan aldrig stå alene, og har altid brug for en kontekst. Mange kommuner – heriblandt Albertslund – er også et stykke fra overhovedet at besidde alt denne data og bruge den naturligt i dagligdagen. De mange IoT-baserede løsninger på markedet, teknologierne og platformene er allerede langt i deres udvikling. Det spændende og springende punkt er derfor, hvordan vi bruger dem i kommunerne. Og ikke mindst, om vi i kommunerne kan samarbejde om disse muligheder. Som vi ved, bevæger vand og trafik sig frit henover kommunegrænser, affaldsløsninger går på tværs af byer osv., og det er derfor helt afgørende, at kommunernes datastandarder taler sammen, og at vi er villige til at dele med hinanden.

Samme tilgang gælder for vores samarbejde med markedet. De gode offentlige/private udviklingsprojekter viser igen og igen, hvordan nye produkter og muligheder kan opstå med god dialog. I Fællesskabet for Dynamiske Data er markedsdialogen et eksempel på et succesfuldt greb til vidensdeling og samarbejde om nye teknologiske løsninger. Den åbne dialog med flere kommuner om bordet giver ikke kun mere viden i rummet, men kan også bidrage til at sikre, at de samme IoT-løsninger eller data-standarder går igen, hvilket helt lavpraktisk gør det tværkommunale samarbejde langt lettere. Også Fællesskabets nye tiltag INSTALL – et offentligt/privat IoT-laboratorie, hvor kommuner kan låne konkrete løsninger og gå i gang med det samme, er et godt eksempel på, hvordan vi helt bogstaveligt kan dele med hinanden, herunder også viden og erfaringer.

 

Opsummerende ser jeg, at data i højere og højere grad bliver et vigtigt værktøj for byudviklingen, ved at give kommunerne flere muligheder for;

  • at se den direkte effekt af det, vi gør
  • at dele vores resultater – med borgere og andre kommuner
  • at bidrage til det fælles ansvar på tværs af kommuner

Dataenes mange gevinster er stadig langt fra indfriet, og netop derfor er det vigtigt, at vi prioriterer åbenhed og samarbejde, og så vidt muligt går den samme vej ind i denne verden af muligheder. Forhåbningen er, at vi således ikke kun selv får gavn af udviklingen, men at de fremtidige løsninger bidrager ud over egne kommunegrænser og til en større dagsorden.

Flere blogindlæg om Smarte Byer & Bygninger - Blog, Aktiviteter:

Giv et politisk skatteskub – og skab flere cyklister

 

Læs mere her

Temagruppe: “Digital Infrastruktur”

 

Læs mere her

Temagruppe 3D bymodeller

 

Læs mere her

 

Flere blogindlæg om Smarte Byer & Bygninger - Blog, Aktiviteter:

Giv et politisk skatteskub – og skab flere cyklister

Læs mere her

Temagruppe: “Digital Infrastruktur”

Læs mere her

Temagruppe 3D bymodeller

Læs mere her