Foto: Automobilforretningen Nordsjælland
Automobilforretningen Nordsjælland
Handel
Frederikssund Kommune
Årlig energibesparelse:
69.100
kWh
Investeringsbehov:
812.000
kroner
Besparelse:
50.100
kroner
Tilbagebetalingstid:
16
år
Inden projektets start var det længe siden, at virksomheden havde kigget på energiforbruget. Formodningen var derfor, at der nok var noget at komme efter, og derfor sagde Automobilforretningen Nordsjælland ja til Bæredygtig Bundlinjes tilbud om gennemgå virksomheden for grønne potentialer.
Virksomhedens grønne potentialer
Der blev fundet fire indsatser, Automobilforretningen med fordel kan implementere. En overgang til LED-lys i alle bygningerne har et stort potentiale. Bygningerne har fladt tag og er kun i brug i dagtimerne. Derfor kan det give mening at opsætte solceller, hvis taget kan bære. Gavlen i værkstedet er ikke isoleret. Et lag isolation lagt på ydervæggen vil kunne hjælpe med at holde på varmen i vintermånederne. Endeligt kan de store udstillingsvinduer også udskiftes til energiruder, der holder bedre på varmen.
Besparelser
Årlig energibesparelse (el og varme): 69.100 kWh
Det svarer til 17,3 tons CO2 årligt
Investeringsbehov: 812.000 kroner
Besparelse: 50.100 kroner årligt
Tilbagebetalingstid: 16 år
“Det var godt at få vores formodninger bekræftet, og med rådgiverens konkrete handlingsplan kan vi nu planlægge de næste skridt mod at blive grønnere.”
Michael Bøttcher, eftermarkedsdirektør i Automobilforretningen Nordsjælland
Virksomheden har fået rådgivning inden for følgende områder:
Energi – bygninger
Fakta om virksomheden
Automobilforretningen Nordsjælland flyttede til Frederikssund i 2003. De forhandler Peugeot og udfører reparationer og service. Derudover udfører de skadesarbejde på alle biler for alle forsikringsselskaber.
Casen er en del af projektet Bæredygtig Bundlinje