Foto: Bremen Teater
Bremen Teater
Kultur & fritid
København Kommune
Årlig materialebesparelse:
0,3 tons
affald
Årlig CO2-besparelse:
0,4
tons
Investeringsbehov:
3.000
kroner
Bremen Teater har gennem Bæredygtig Bundlinje set på ressourcebesparelsen ved at øge genanvendelsen af gæsternes affald gennem bedre affaldssortering.
Når gæsterne forlod stedet efter et arrangement, smed de både pantflasker og drikkeglas ud i skraldespandene. Alt for mange genanvendelige materialer endte således som restaffald. Da Bremen Teater ikke havde mandskab til at eftersortere gæsternes affald, var virksomheden ude efter en løsning, hvor gæsterne kunne hjælpe til.
Sammen med Bæredygtig Bundlinje fandt Bremen Teater frem til en række tiltag, som giver gæsterne mulighed for at sortere deres affald.
Virksomhedens grønne potentialer
Bremen Teater har gode muligheder for at sortere deres affald og herved øge genanvendelsen. I samarbejde med rådgivervirksomheden har teatret fundet en række løsninger, som bygger på at ”nudge” gæsterne ved hjælp af design og kommunikation, så de selv kan sortere deres affald.
Først opstilles en affaldssorteringsvogn i foyeren og senere følger andre affaldssorteringsvogne ved trapperne og udgangen fra teatersalen. Vognene har afsætningsbakker til glas og huller med skilte til indkast af forskellige typer affald, herunder for eksempel plast, papir og metal. De gamle affaldsspande i teatersalen bliver fjernet, så gæsterne ikke længere blander deres affald, men i stedet opfordres til at tage det med ud til affaldssorteringsvognene. Der bliver bygget hældning på højttalerne, så gæsterne ikke stiller glas og affald på dem. Desuden ændrer Bremen Teater deres skilte over blandt andet indgangen til teatersalen, så gæsterne bliver gjort opmærksomme på affaldssorteringen.
Der er allerede konstrueret en prototype på affaldssorteringsvognen, som er blevet testet med gode resultater til følge. Affaldssorteringen vil gøre en stor forskel, som nemt kan kopieres flere steder – hvilket andre spillesteder allerede har meldt ud, at de vil gøre.
Besparelser
Årlig materialebesparelse: 0,3 tons affald
Det svarer til 0,4 tons CO2 årligt
Investeringsbehov: 3.000 kroner
“Uden rådgivningen og den støtte vi har fået gennem projektet, havde vi ikke fået taget de vigtige skridt, der får os på forkant med den øgede efterspørgsel på bæredygtighed. For os går de miljømæssige og økonomiske besparelser hånd i hånd.”
Peter Feddersen, direktør for Schæffergården
Virksomheden har fået rådgivning inden for følgende områder:
Affaldssortering
Fakta om virksomheden
Bremen Teater åbnede i 2010. Her spilles der teater og koncerter, holdes comedy- og awardshows, foredrag og festivaler. Fredag og lørdag fungerer stedet som natklub.
Bremen Teater har altid haft fokus på miljø. De har udskiftet deres belysning til LED, skiftet til vandfri urinaler på toiletterne og alle armaturer er sensorbetjent. I baren har de allerede øget genanvendelsen af metal og plast, udskiftet deres glas til polycarbonatglas og er ved at udfase deres engangsplastkrus.
Casen er en del af projektet Bæredygtig Bundlinje