Foto: Brogaarden

Brogaarden Korn og Foderstoffer

Handel

Allerød Kommune

Årlig energibesparelse på el:

7.445

kWh

 

Investeringsbehov:

1.813.400

kroner

 

Besparelse:

58.237

kroner

Tilbagebetalingstid:

31,1

år

 

Årlig energibesparelse:

25,2

tons CO2 årligt

 

Årlig energibesparelse på varme:

116.547

kWh

Brogaarden har længe gerne ville have en grønnere profil og imødegå miljøkrav fra kunder i fremtiden, og valgte på den bag­grund at gå med i Bæredygtig Bundlinje.

Virksomheden var især interesseret i at finde ud af, hvordan de kan spare på deres energi­forbrug.

Brogaarden har derfor fået gennemgået potentialerne ved optimering af deres varmeforbrug og elforbrug til belysning. Der er også set nærmere på potentialer ved at optimere virksomhedens klimaskærm, og endelig har virksomheden fået vurderet deres vognpark for grønnere alternativer.

 

Virksomhedens grønne potentialer

Brogaarden blev anbefalet at etablere en luft/vand-varmepumpe til opvarmning af administrationsbygningen og beholde det fem år gamle gasfyr til at opvarme virksomhedens lagerhaller. De to forskellige varmeanlæg giver mulighed for at regulere varmen bedre til fordel for pengepungen og miljøet.

Ved at skifte de ældre lysstofrør ud med moderne LED-rør kan CO2-udledningen og elregningen også blive reduceret. Lysrenoveringen sikrer desuden medarbejderne et væsentligt bedre lys at arbejde i.

Brogaardens vognpark blev også gennemgået, resultaterne heraf fremgår dog ikke af nedenstående faktabox. Gennemgangen viste, at det er muligt for Brogaarden at udskifte 2 af virksomhedens lastvogne og 1 varevogn til tilsvarende modeller med CO2-neutral bionaturgas som drivmiddel. Herved vil virksomheden forbruge ca. 28.000 liter diesel mindre om året, svarende til ca. 70 tons CO2 årligt samt en besparelse på ca. 100.000 kroner årligt ved at køre på bionaturgas fremfor diesel.

Brogaarden blev desuden anbefalet at etablere eget gasfyldeanlæg, som gør det muligt for virksomheden at tanke bionaturgas på egen matrikel fremfor at være afhængig af de dyrere offentligt tilgængelige gastankstationer rundt omkring i landet.

Besparelser

Årlig energibesparelse på el: 7.445 kWh
Det svarer til 25,2 tons CO2 årligt

Årlig energibesparelse på varme: 116.547 kWh

Investeringsbehov: 1.813.400 kroner

Besparelse: 58.237 kroner

Tilbagebetalingstid: 31,1 år

Virksomheden har fået rådgivning inden for følgende områder:

Energi – køretøjer, Energi – bygninger

Fakta om virksomheden

Brogaarden har gennem 4 generationer og mere end 125 år udviklet sig fra en fouragehandel til en moderne virksomhed med korn- og foderstoffer, specialprodukter og artikler til hobbydyr, som eksempelvis heste, hunde, gnavere og fugle men også eksotiske dyr i ZOO. Brogaarden har flere ernæringseksperter ansat med fokus på heste og dyr i professionelle miljøer som zoologiske haver og forskningssektoren.

Casen er en del af projektet Bæredygtig Bundlinje