Foto: Cheval Blanc

Cheval Blanc

Hotel & Restauration

København Kommune

Årlig energibesparelse:

396.000

kWh

 

Investeringsbehov:

27.000 – 40.000

kroner

 

Besparelse:

600.000

kroner

Tilbagebetalingstid:

5

år

 

Årlig ressourcebesparelse:

10

tons

 

Cheval Blanc er en kantinevirksomhed, som gennem en årrække har arbejdet med miljøhensyn i forretningen. Cheval Blanc har blandt andet arbejdet med klimavenlig mad, økologisk spisemærkning, reduktion af madspild, energirigtig adfærd i køkkenerne og drift af to kantiner, som er blevet Svanemærket.

I Bæredygtig Bundlinje har Cheval Blanc fået skabt overblik over deres eksisterende bæredygtige tilbud, og arbejdet med, hvordan de sikrer, at bæredygtighed forankres i hele organisationen. Desuden har de fået udviklet et nyt tilbud på energiområdet, ligesom de har deltaget i madspildsforløb, og et forløb, hvis formål har været at få bygget et system omkring Svanemærkning og få yderligere en kantine Svanemærket.

 

Virksomhedens grønne potentialer

På energiområdet er der fundet potentiale for energibesparelser på 396.000 kWh årligt. Indfrielse af potentialet forudsætter, at cirka en tredjedel af Cheval Blancs kunder, tager imod det udviklede tilbud og gennemfører energibesparende tiltag. Cheval Blanc forventes at skulle investere mellem 27.000 – 40.000 kroner årligt til uddannelse af de medarbejdere, der skal drive tilbuddet. I samarbejde med Grøn Innovation arbejdes med et koncept, hvor energibesparende køkkenmaskiner betales via kundernes besparelser på elregningen. Efter 5 år vil investeringerne være tilbagebetalt. Der vil herefter årligt kunne opnås el besparelser svarende til samlet set 600.000 kroner.

En kantine deltog i madspildsforløb og en kantine blev gennemgået med henblik på at skulle Svanemærkes. De to indsatser kan samlet medføre ressourcebesparelser på cirka 10 tons (organisk affald, pap og plast), og har allerede betydet at cirka 20.000 rengøringsmidler årligt nu købes Svanemærkede. Madspildsarbejdet er del af Cheval Blanc eksisterende business case. For svanemærkning betales et engangsbeløb på 22.400 kroner. Efterfølgende betales 0,15 procent af kantinens omsætning i årlig afgift. På indtægtssiden forventes begge tilbud at få positiv effekt ved salg til nye kunder og fastholdelse af eksisterende. De økonomiske fordele er dog ikke kvantificeret i forbindelse med Bæredygtig Bundlinje.

Besparelser

Årlig energibesparelse: 396.000 kWh
Det svarer til 92 tons CO2 årligt

Investeringsbehov: 27.000 – 40.000 kroner

Besparelse: 600.000 kroner

Tilbagebetalingstid: 5 år

Årlig ressourcebesparelse: 10 tons
Det svarer til 7,1 tons CO2 årligt

“Bæredygtig Bundlinje har bidraget til at skabe struktur på Cheval Blanc grønne tilbud og givet input til hvordan vi forankrer miljøarbejdet i organisationen.”

Julie Monica Qvistgaard, forretningsudvikler, Cheval Blanc

Virksomheden har fået rådgivning inden for følgende områder:

Energi - køkkenadfærd og -apparater, Materialer – madspild og menusammensætning, Affaldssortering

Fakta om virksomheden

Cheval Blanc driver 90 kantiner for såvel offentlige som private virksomheder.

Virksomheden har fokus på miljø og folkesundhed og arbejder løbende på at udvikle nye grønne indsatser og tilbud.

Casen er en del af projektet Bæredygtig Bundlinje