Foto: Rasmus Degnbol

GreenBurger

Hotel & Restauration

København Kommune

Årlig energibesparelse:

9.540

kWh

 

Årlig CO2-besparelse:

2

tons

 

Besparelse:

7.200

kroner årligt

Tilbagebetalingstid:

14

år

 

Investeringsbehov:

97.500

kroner

 

GreenBurger har et naturligt fokus på bæredygtighed blandt andet via deres koncept med 100 procent plantebaserede menuer.

Da GreenBurger overtog lokalerne på Frederiksborggade, ønskede de at få lavet en energigennemgang, da de havde på fornemmelsen, at de kunne findes besparelser på elregningen. Det blev derfor deres fokus for deltagelsen i Bæredygtig Bundlinje, hvor der særligt er dykket ned i køkkenets energiforbrug.

Undervejs har GreenBurger fungeret som case for en gruppe studerende på AAU. Dette forløb har bl.a. givet restauranten værdifuld viden om deres kunder og inputs til det videre arbejde med bæredygtighed.

Virksomhedens grønne potentialer

Energigennemgangen blev udført af Energitjenesten og viste flere muligheder for at reducere omkostningerne på elregningen.

De største besparelser kan indfries ved at udskifte tre ældre lagerkøleskabe til nye og mere energieffektive skabe. Derudover har de placeret et display-køleskab i restauranten. Det kan også med fordel skiftes ud til en mere energieffektiv model.

GreenBurger kan indfri yderligere grønne potentialer ved at skifte deres nuværende lysstofrør ud med moderne LED-belysning. Her er tilbagebetalingstiden halveret i forhold til investeringer i nye køleskabe. De kan også skifte to fladskærme i restauranten ud til skilte. Skærmene anvendes til at vise menuoversigten.

Resultaterne fra de studerendes arbejde med GreenBurger har også potentialer til at få positiv indvirkning blandt andet på virksomhedens affaldssortering og til at nedbringe mængderne af engangsemballage i restauranten. I tekstboksen vedrørende besparelser er der dog alene medtaget tal fra energigennemgangen.

Besparelser

Årlig energibesparelse: 9.540 kWh
Det svarer til 2 tons CO2 årligt

Investeringsbehov: 97.500 kroner

Besparelse: 7.200 kroner

Tilbagebetalingstid: 14 år

“Miljø- og klimahensyn ligger i vores DNA. Bæredygtig Bundlinje har afgjort givet os ideer til nye indsatser.”

Kasper Staal Jørgensen, direktør i GreenBurger.

Virksomheden har fået rådgivning inden for følgende områder:

Energi – bygninger

Fakta om virksomheden

GreenBurger er en vegansk burgerrestaurant på Frederiksborggade i København. Køkkenet laver både mad til restauranten, catering og takeaway. Virksomheden har også en foodtruck, som blandt andet kører ud til festivaler.

Casen er en del af projektet Bæredygtig Bundlinje