Foto: Tier1 Asset

Tier1 Asset A/S

Handel

Allerød Kommune

Årlig brændstofbesparelse:

14.166

liter diesel/år

 

Investeringsbehov (vognpark):

542.000

kroner

 

Besparelse:

603.600

kroner

Invisteringsbehov (emballage):

60.000

kroner

 

Årlig materialebesparelse:

15

tons

 

Tier1 Asset er en virksomhed, hvis forretningsmodel er baseret på en grøn, cirkulær tankegang. Virksomheden havde et ønske om at supplere deres ISO 14001-miljøledelsescertificering med nye grønne tiltag. Det var derfor oplagt for Tier1 Asset at gå med i Bæredygtig Bundlinje.

Tier1 Asset var ikke interesseret i traditionelle energibesparelser men i stedet i grønne optimeringer af virksomhedens vognpark og emballage.

 

Virksomhedens grønne potentialer

Tier1 Asset fik i projektet foretaget en vurdering af deres vognpark. Virksomheden ønsker at effektivisere kørslen og reducere vognparken. Ud fra virksomhedens kørselsmønster blev de af rådgiver anbefalet at udskifte vognparken til tilsvarende modeller blot på bionaturgas. Et skift til en vognpark på bionaturgas vil for Tier1 Asset være omkostningsreducerende efter fire år, og kunne reducere virksomhedens CO2-udledning med 48,7 tons CO2 om året.

Tier1 Asset har også fået gennemgået deres emballage for grønne optimeringsmuligheder. Rådgiver fandt tre muligheder for besparelser: at skifte til en anden type papkasse med sideåbning, at reducere emballagens volumen til det halve og erstatte inderemballagen af pap med boblefolie. Disse tiltag vil samlet set kunne reducere Tier1 Assets udgifter til emballage og transport med 442.000 kroner om året, hvilket svarer til 12,4 tons CO2 om året.

Endelig har et hold studerende fra Aalborg Universitet i København brugt Tier1 Asset som case for studier med fokus på at forbedre virksomhedens miljøledelsessystem.

Besparelser

Årlig brændstofbesparelse: 14.166 liter diesel/år

Investeringsbehov (vognpark): 542.000 kroner

Invisteringsbehov (emballage): 60.000 kroner

Årlig materialebesparelse: 15 tons
Det svarer til 62 tons CO2 årligt

Besparelse: 603.600 kroner

“Det har været rigtig spændende at få gennemgået de grønne optimeringsmuligheder for vores vognpark og emballage.” 
Torben Vallentin, head of operations i Tier1 Asset A/S.

Virksomheden har fået rådgivning inden for følgende områder:

Energi – køretøjer, Materialer – papir- og papemballage, Materialer – plast

Fakta om virksomheden

Tier1 Asset er Europas førende refurbisher af brugte PC’er med 20 års erfaring og mere end 4.000 m² produktions- og lagerfaciliteter. Tier1 Asset er Microsoft-autoriseret refurbisher. Forinden alle salg gennemgår IT-udstyret grundige tests for at sikre, at kunderne udelukkende modtager 100 procent funktionelle produkter. Firmaet er desuden ISO 9001-, 14001- og 27001-certificeret.

Tier1 Asset har 70 medarbejdere og har udover hovedkontoret i Allerød også kontorer i England og Tyskland.

Casen er en del af projektet Bæredygtig Bundlinje