Cirkulært byggeri: Det handler om at starte i det små

Alle kommuner kan få mere genbrug og genanvendelse ind i byggeriet, ifølge Martin Visby Buchard, der er Ph.d.-stipendiat ved RUC, hvor han forsker i cirkulær økonomi i byggeri og byudvikling. Men for at rykke fra strategi til eksekvering kræver det, at kommunen starter i det små og får gjort sig egne erfaringer. Og så skal man have mindsket den afstand, der ofte er mellem det politiske og operationelle niveau i kommunen.

Artiklen er første gang bragt i TEKNIK & MILJØ

 

Hvad er den største udfordring i forhold til at få mere cirkulær økonomi ind i kommunale bygge- og anlægsprojekter?

– At det ikke er en integreret del af byggeprocessen. På den måde kommer det ofte til at bero på tilfældigheder og initiativer fra enkelte medarbejdere. Der ofte en afstand mellem det politiske niveau, der sikrer mandatet til cirkulært byggeri, og det operationelle niveau, der skal føre det ud i livet. Det er en grundforudsætning at adressere det gap mellem det, man kan kalde græsrodsinnovation, hvor nogle få medarbejdere arbejder for den cirkulære dagsorden, og så det strategiske niveau, der ikke bare skal sikre politisk mandat, men også sikre, at det mandat omsættes til handling.

Hvad skal kommunerne gøre for at mindske den afstand?

– Der er behov for en vekselvirkning mellem de to niveauer. Det politiske niveau sætter rammerne for, hvad man kan gøre på det operationelle niveau. Men for at skabe de rammer, har det strategiske niveau brug for input fra dem, der sidder med det til dagligt.

Medarbejderne skal løbende præsentere de konkrete resultater, og dermed vise, hvad der kan lade sig gøre. Og de skal spille ind med deres bud på fremtidige bygge- og anlægsprojekter, hvor de med afsæt i deres viden og erfaringer, kan se cirkulære muligheder.

Den anden vej rundt, er der behov for, at ledelsen i organisationerne sikrer, at erfaringerne bliver omsat til konkrete retningslinjer. Har man for eksempel med succes afprøvet cirkulære krav i udbud eller ressourcekortlægning ved nedrivning, skal det integreres i kommunens standarder på området.

Hvordan får kommunen samlet erfaringer?

– Lige nu har kommunerne brug for at gøre sig praktiske og håndgribelige erfaringer. De skal starte i det små. Det er learning by doing og demonstrationsprojekter. Når de har gjort sig erfaringerne, skal de formaliseres, så man kan trække på dem næste gang. Vi [red. RUC i regi af projektet City Loops] undersøger lige nu, hvordan man sikrer, at den viden, der opstår i forbindelse med cirkulære bygge- og anlægsprojekter bliver forankret i organisationen, og ikke blot står tilbage som enkeltstående succeshistorier.

Er cirkulært byggeri en god forretning?

– At lykkes med cirkulært byggeri kræver en erkendelse af, at det ikke nødvendigvis er en god business case fra dag et. Det er en tids- og ressourcekrævende proces. Det skal være en bevidst investering – ikke bare i den enkelte bygning, men i at opbygge de nødvendige erfaringer, der skal til for at kunne skalere på sigt.

 

Om CityLoops

RUC er partner i det europæiske Horizon2020-projekt CityLoops, hvor syv europæiske byer tester og afprøver løsninger inden for cirkulært byggeri og bæredygtig jordhåndtering.

Foruden RUC, deltager Høje-Taastrup Kommune, Roskilde Kommune, Region Hovedstaden, Bygherreforeningen og Gate 21 også i projektet.

Flere nyheder om Cirkulær Økonomi & Ressourcer:

Logitrans vil mestre klimaregnskabet

Læs mere her

Kommunerne kan gøre meget mere for at mindske mængden af affald

Læs mere her

Projekt søger partnere: Retursystem for institutioners udtjente plastlegetøj

Læs mere her

 

Flere nyheder om Cirkulær Økonomi & Ressourcer:

Logitrans vil mestre klimaregnskabet

Læs mere her

Kommunerne kan gøre meget mere for at mindske mængden af affald

Læs mere her

Projekt søger partnere: Retursystem for institutioners udtjente plastlegetøj

Læs mere her