Det skal være nemmere at lade sin elbil

Kan jeg nu finde en ladestander, så jeg kan få ladet min elbil op? Den udfordring har mange elbilejere stået overfor. I projektet ‘Book en ladestander’ har formålet været at gøre det nemmere for bilister at få ladet deres bil op. Det er sket ved, at de kunne booke tid til en ladestander i en app. Mød blandt andet en bruger af app’en i videoen her.

En af de største barrierer for at købe en elbil er, ifølge en rapport fra Region Hovedstaden*, at det kan være svært at planlægge sin rute i forhold til, hvornår man har adgang til en ladestander. Projektet ’Book en ladestander’ har haft til formål at finde løsninger på, hvordan man kan overkomme den barriere og sikre, at elbilerne nemt kan komme fra A til B – også over længere distancer. Derfor kunne el- og plug-in hybridbilister frem til projektets afslutning den 15. oktober booke en tid via app’en til ladestandere i Måløv, Ballerup, Godthåbsparken i Albertslund ved NK Forsyning i Næstved og Grønttorvet i Valby. Sidstnævnte er en permanent løsning.

En af de elbilejere, der har nydt godt af ’Book en ladestander’, er Martin Duun, direktør for Zenbody, beboer i Godthåbsparken, Albertslund:

“Jeg bor i rækkehus med min familie, og derfor kan vi ikke få vores egen ladestander til elbilen. Det krævede en del planlægning og research hver gang, vi skulle ud at køre, ligesom vi også oplevede, at standeren tit var optaget, når vi havde planlagt at lade på turen. Fordi vi nu er sikret adgang til opladning gennem et lettilgængeligt bookingsystem, er det tryggere for os, og vi bruger vores elbil langt mere.”

Power Fuel har i samarbejde med den globale specialist i energioptimering, Schneider Electric, udviklet app’en, hvor brugerne har kunnet booke opladning, få oversigt over lademuligheder samt betale og holde øje med forbruget, både i kilowatt og kr.

“Vi har udviklet PowerFuel-app’en for at gøre det nemt, trygt og fleksibelt at oplade sin elbil og få endnu flere til at komme over på elbilholdet. For jo flere barrierer, vi kan være med til at overkomme for elbilejerne, jo bedre er det i sidste ende for klimaet.”

– Power Fuel’s CEO Jacob Axeltoft.

Mere strategisk ladeinfrastruktur

Formålet med projektet ’Book en ladestander’ har været at blive klogere på, hvad der fremadrettet skal tages hensyn til, når infrastrukturen omkring elbiler skal udbygges, og være med til at sikre en mere fornuftig investering og bedre udnyttelse af infrastrukturen.

*) Strategisk ladeinfrastruktur. En foranalyse af ladeaktørernes behov og ønsker til et strategisk ladehub. Rapport af Region Hovedstaden.

“Med ’Book en ladestander’ er vi med til at løse en stor udfordring for elbilisterne. Samtidig får vi vigtige indsigter til fremadrettet at kunne indrette ladeinfrastrukturen mere strategisk til brugernes fordel. I september måned udgjorde elbiler hele 22,4 procent af det samlede bilsalg og hybridbiler 22,9 procent. Og alt tyder heldigvis på, at andelen er stigende. Derfor er det helt essentielt, at vi finder løsningerne nu til at imødegå spidsbelastninger, efterhånden som der kommer flere elbiler i Danmark og dermed være med til at sikre den bæredygtige transport med endnu flere intelligente ladestandere,”

– Lars Skovly, Account Manager hos Schneider Electric, som i januar blev kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed.

En del af Academy 21

Er du interesseret i den nyeste viden fra Gate 21’s projekter og Living Labs? Kunne du tænke dig ekstra kompetenceudvikling som en del af partner- eller medlemskabet i Gate 21? Og har du lyst til at netværke med andre inden for dit område?

Hvert år bidrager Gate 21’s projekter og Living Labs til en betydelig vidensproduktion – vi udvikler og tester konkrete løsninger inden for den grønne omstilling i partnerskab med regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner.
Med Academy 21 vil vi styrke indsatsen for at dele viden, kompetenceudvikle og skabe netværk på tværs af hele partner- og medlemskredsen. Som partner eller medlem i Gate 21 er det altid gratis at deltage i Academy 21’s aktiviteter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

* Påkrævet felt




Du kan her anmode om at modtage Gate 21s nyhedsbreve og e-mails med relevante informationer om aktiviteter i regi af Gate21, tilbud om arrangementer mm. Vi behandler i den forbindelse personoplysninger (navn, organisation og e-mail). Formålet med behandlingen er at kunne sende e-mails og indsamle statistik. Vores behandling af personoplysninger fremgår af Privatlivspolitikken.

Ønsker du ikke længere at modtage mails fra Gate 21 kan du klikke på afmeld-linket i bunden af et hvert nyhedsbrev, du måtte modtage fra os.

Flere nyheder om Smarte Byer & Bygninger, Aktiviteter:

Lod ministerbilen stå og kørte sammen – det gør medarbejdere også!

Læs mere her

Undgå støj fra varmepumper

Læs mere her

Handling er nødvendig for støjplagede borgere

Læs mere her

 

Flere nyheder om Smarte Byer & Bygninger, Aktiviteter:

Lod ministerbilen stå og kørte sammen – det gør medarbejdere også!

Læs mere her

Undgå støj fra varmepumper

Læs mere her

Handling er nødvendig for støjplagede borgere

Læs mere her