Gate 21 er med i nyt, stort partnerskab om fremtidens energiudfordringer

Vi skal tænke nyt og samarbejde bredt, hvis vi skal skabe et fleksibelt energisystem, der udnytter energien fra sol og vind. Gate 21 og REEL er sammen med Greater Copenhagen og ni andre partnere med i det nye dansk-svenske partnerskab, der nu tager fat på udfordringen. Med afsæt i digitaliseringen vil partnerskabet være med til at udvikle, teste og demonstrere intelligente energiløsninger på tværs af Øresund.

Billede: Ingrid Riis

Endnu et stærkt partnerskab ser dagens lys, ’Innovations-Hub for Intelligente og Fleksible Energiløsninger i Greater Copenhagen’ hedder det og består af 12 partnere fra virksomheder i både Danmark og Sverige, offentlige samarbejdspartnere, universiteter og netværks- og innovationsorganisationer. Den nye Innovationshub er det første, og et vigtigt, initiativ i Greater Copenhagen Green.

’Greater Copenhagen er verdens førende region for grøn omstilling og vækst. Den position skal fastholdes, og den nye Innovationshub spiller her en vigtig rolle, hvor vi forbinder vores stærke innovationsmiljøer på Lolland og Bornholm, i Nordhavnen og i Hyllie i Sverige’, fortæller Poul Erik Lauridsen, direktør for Gate 21.

 

Gate 21 tager den offentlige efterspørgsel med i Innovationshub

Det brede partnerskab er med til at sikre, at innovationshubben kan arbejde på tværs af hele innovationskæden om at finde nye løsninger inden for energi og digitalisering. Om Gate 21’s styrkeposition og bidrag til partnerskabet siger Poul Erik Lauridsen:

’Her hos Gate 21 glæder vi os særligt over muligheden for at styrke koblingen mellem den offentlige efterspørgsel fra kommuner, regioner og fælleskommunale forsyningsselskaber og udviklingen af nye grønne energiløsninger.’

 

Partnere

Greater Copenhagen, Gate 21, Energy Cluster Denmark, Sustainable Business Hub, Sege Park v. Malmö Stad, Det Urbana Simris v. E.On, Hyllie v. E.On, Renewable Energy Lolland (REEL) v. Lolland Kommune, Bornholm Energy Lab v. BEOF, PowerLabDK, EnergyLab Nordhavn og Östra Ramlösa Helsingborg v. Öresundskraft.

Innovationshubben vil gøre en forskel på følgende områder

  • Innovative energiløsninger, der kan bidrage til fx at samtænke vedvarende energiforsyning med energibesparelser i bygninger (hospitaler, skoler, detailhandel og lignende) og transporten.
  • Fleksibelt energiforbrug for at minimere brug af fossile brændsler ved spidsbelastning. Det intelligente og fleksible energisystem skal tænkes systemisk bl.a. gennem begrænsning af bygningernes energibehov til køling, ventilation og varme, energistyring i bygninger, integration til el-ladestandere, m.v.
  • At udvikle et energisystem, der i højere grad engagerer borgerne i udbredelsen af energieffektive og vedvarende energi løsninger, bl.a. gennem nye digitale løsninger med det formål at styre og få eksempelvis fjernvarme, elforsyning og forbrug til at hænge sammen.
  • Proaktiv frisættelse af data mhp. anvendelse på tværs.
  • Udvikling af en fælles offentlig stemme om krav i grønne indkøb til fleksibilitet omkring energidesign og energiløsninger og andre tiltag, som de offentlige aktører kan gøre.

Kilde: EnergyLab Nordhavn

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

* Påkrævet felt




Du kan her anmode om at modtage Gate 21s nyhedsbreve og e-mails med relevante informationer om aktiviteter i regi af Gate21, tilbud om arrangementer mm. Vi behandler i den forbindelse personoplysninger (navn, organisation og e-mail). Formålet med behandlingen er at kunne sende e-mails og indsamle statistik. Vores behandling af personoplysninger fremgår af Privatlivspolitikken.

Ønsker du ikke længere at modtage mails fra Gate 21 kan du klikke på afmeld-linket i bunden af et hvert nyhedsbrev, du måtte modtage fra os.

Flere nyheder om Gate 21, Energiomstilling:

Vær med i spritny samkørselskampagne for arbejdspladser

Læs mere her

Gate 21’s direktør rejser videre 1. oktober 2021

Læs mere her

Lokal grøn omstilling - Borgmesterforum 2021

Læs mere her

 

Flere nyheder om Gate 21, Energiomstilling:

Vær med i spritny samkørselskampagne for arbejdspladser

Læs mere her

Gate 21’s direktør rejser videre 1. oktober 2021

Læs mere her

Lokal grøn omstilling - Borgmesterforum 2021

Læs mere her