IoT-sensorer i en kommunal virkelighed

Camilla Føns Mortensen, Smart City og Digitaliseringskonsulent i By-, Kultur- og Miljøområdet Frederiksberg Kommune

Hvordan går det egentlig med brugen af IoT-sensorer i kommunerne? En ting er, om teknologierne er klar til brug. En anden er, om vi som organisation er klar til at dele vores gode og dårlige erfaringer, så andre kan få glæde af dem.

Kommunernes Teknologiradar hjælper med, hvilke teknologier der er klar

Forleden deltog jeg i et webinar om Kommunernes Teknologiradar. Det er et værktøj, som KL (Kommunernes Landsforening) og KOMBIT (kommunernes it-fællesskab) har udviklet for at give et overblik over, hvor parate udvalgte teknologier er til at blive brugt på forskellige fagområder. Det er et udmærket dialog- og hjælpeværktøj, som opdeler teknologier som eksempelvis block chain, machine learning, droner i kategorierne afvent, hold øje, afprøv og klar.  

KL og KOMBIT’s Teknologiradar for teknik og miljøområdet. Kilde: https://videncenter.kl.dk/teknologier/kommunernes-teknologiradar/

Et af de teknologiområder der fylder meget i min kommunale dagligdag er IoT-sensorer, et teknologiområde der er vurderet til klar til brug i teknologiradaren.

Men det er ikke ukompliceret at give sig i kast med de nye teknologier, uanset hvor parate de måtte være. Parathed er ikke kun et udtryk for, om en sensor kan sende data, men om den kan implementeres i den specifikke driftskontekst. Noget af det handler om vores egen modenhed til at tage imod de nye teknologier. Noget af det handler om leverandørernes og vores egen tilpasningsevne og –villighed. Der er i min verden oftest brug for lokal tilpasning af IoT-sensorer.

Lokal tilpasning af IoT-sensorer 

På min arbejdsplads bruger vi nye digitale og smarte teknologier i et forsøg på at optimere den kommunale opgaveløsning. Vi har mange gode digitale services baseret på nye teknologier, som er målrettet borgere og virksomheder. Vi har indført digitale assistenter som tager nogle af rutineopgaverne for eksempel ved graveansøgninger og betalinger. Vi har sensorer, der bidrager med viden om virkningen af vores klimatilpasningstiltag og om hvor fyldte glasbeholdere er. Og vi har kameraer, der anonymt tæller gående, bilister og cykler med og uden cykelhjelm – altså dem, der sidder på hovedet. Krave-airbags har algoritmerne svært ved at adskille fra tørklæder.  

Og vi støder også panden mod muren i ny og næ i brugen af de klarmeldte teknologier. Eksempelvis er et projekt om fyldesensorer i de offentlige glasbeholdere på Frederiksberg blevet forsinket på grund af lokale udfordringer: støjdæmpende foranstaltninger og utilstrækkelig netværksdækning inde i beholderne gjorde, at vi ikke kunne indsamle tilstrækkelige data til at lave vores vurdering af teknologiens egnethed og effekt.

Som et led i fejlsøgningen målte vi netværksstyrken inde i hver enkelt glasbeholder ved hjælp af fieldtesteren og dokumenterede hver enkelt måling.

I et forsøg på at løse problemet tilbød leverandøren at montere nye, eksterne antenner på sensorerne og tilpasse beslagene, så de kunne dække antennerne mod stød fra flaskerne. En lokal tilpasning til en ellers klar og allerede afprøvet teknologi, der burde have været plug’n’play.

Vi skeler selvfølgelig til erfaringer fra andre byer. Men de få kommuner, som allerede har implementeret fyldesensorer i glasbeholdere, har langt større afstande mellem deres beholdere end os, de har andre kontrakter for afhentning og har tilsyneladende ikke installeret støjdæmpende foranstaltninger i deres beholdere. Deres erfaringer kan derfor ikke bruges direkte, og derfor giver det mening at teste teknologien i en lokal kontekst. 

Der er fortsat lidt småudfordringer i projektet, men vi har nu tilstrækkelige data til at starte vores analyse af, om teknologien kan anvendes til at hjemtage valide fyldedata fra byens glasbeholdere – og ikke mindst om det er rentabelt for en by som Frederiksberg.

Værdien kommer af en organisation, der er klar

Længere nede i IoT-kæden opstår hovedbrud når vi drøfter, hvordan vi får bedst mulig værdi ud af de dynamiske data, vi modtager fra sensorerne. Det kan være rigtig svært for fagpersoner at definere, hvordan helt nye data fra IoT-sensorer skal visualiseres, bringes i anvendelse og skabe den helt rigtige værdi. Og hvordan kan man bevare kvaliteten i den dynamiske visning og anvendelse af data, når data skal præsenteres i et politisk notat? Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men det kræver nogle iterationer og en stor portion tålmodighed hos alle parter.

Ærgerlige erfaringer er ikke spildte, især når de deles

Det er på ingen måde spildte erfaringer, selvom nogle af dem er ærgerlige erfaringer. De nye erfaringer har hver især bidraget til en bedre indsigt i de krav, vi skal stille til IoT-projekter og -leverandører. Der bliver (stadig) talt en del om pilotsyge, men de lokale tests har sandelig også bevist deres værd og er nødvendige for at få den rette kontekstuelle indsigt før projekterne går i fuld skala. Vi skal til gengæld blive bedre til at dele erfaringerne fra vores ”præ-udbudsfaser” og tale åbent om de lokale særheder, der måtte være for at kunne mindske kompleksiteten og minimere fejl.

Der er stadig et stykke vej til at vi kan få teknologierne i anvendelse og det er ikke altid lige til. Jeg er så privilegeret at have kollegaer, som er i stand til at håndtere mange af IoT-udfordringerne selv. Men det er ikke alle kommuner, der har GIS-medarbejdere eller it-folk med IoT-teknisk snilde. Min erfaring er, at det er bedst at starte simpelt og så bygge ud og selvfølgelig have alle faglighederne med fra start.

Derfor er det dejligt, at vi gennem de seneste par år har fået etableret et godt arbejdsfællesskab og netværk via Sikker og Anvendt Data-projektet (SAnD), hvor vi kan dele erfaringer og hovedbrud med hinanden. For selvom teknologierne er vurderet til at være klar til anvendelse, er det ikke givet at det også er lige til med anvendelsen. Og det er jo fjollet, hvis vi alle laver de samme fejl.

Projektet SAnD er et forsøg på at ”løfte i flok”: at vi kan stå på hinandens skuldre og erfaringer og blive klogere sammen. Og det kræver også, at vi tør udstille vores erfaringer, gode som dårlige.

Ballerup Kommune har taget initiativ til at lave en fælles platform, hvor vi kan dele disse erfaringer: www.iotwiki.dk Jeg vil klart anbefale at vi alle begynder at bruge den, så vi sammen kan blive klogere og finde de gode løsninger til at optimere kommunernes drift og services.

Dette indlæg kommer fra projektet Sikker og Anvendt Data.

Flere artikler om Smarte Byer & Bygninger - Blog, INSTALL, Smarte Byer & Bygninger:

Flere blogindlæg om Smarte Byer & Bygninger - Blog, INSTALL, Smarte Byer & Bygninger:

BLOGINDLÆG: Rejsen mod data-utopien går gennem standarder og fællesskaber

Nye pejlemærker vedtaget i Fællesskabet for Dynamiske Data

Nu får kommunerne hjælp til at finde digitale løsninger på grønne udfordringer