Logitrans vil mestre klimaregnskabet

Hvordan påvirker palleløftere klimaet? Producenten Logitrans vil udregne CO2-påvirkningen fra produktion, brug og virksomhedsdrift. Men det er lidt af et detektivarbejde. Det kræver store datamængder og komplekse udregninger, og så mangler der mangler en fælles standard for klimaregnskaber. I et designsprint, faciliteret af Gate 21, har virksomheden arbejdet med at identificere de største CO2-syndere og grønne potentialer.

Den danske virksomhed Logitrans udbyder internt transportmateriel og sælger alt fra palleløftere til mere specialdesignet udstyr til transport og håndtering.

Logitrans vil reducere deres klimabelastning. Et godt første skridt mod dette er at identificere de største CO2-syndere og reduktionspotentialer i virksomheden – og det kan et klimaregnskab hjælpe med.

”Hos Logitrans fik vi kortlagt virksomhedens CO2-aftryk for første gang i 2021. Det var en ret omfattende og tidskrævende proces, og efterfølgende undersøgte vi mulighederne for at lave et ensrettet og nemt system til dataindsamlingen. Vores ambition er at samle den meget komplekse information og viden om klimaregnskabet i et letforståeligt og værdifuldt system, som hjælper os med at validere data og effektivisere den daglige drift.”

Inese Niebola, QHSE Responsible i Logitrans

Et klimaregnskab er grundlæggende et regnskab over, hvor mange drivhusgasser en virksomhed udleder og hvor udledningerne stammer fra. Et komplet klimaregnskab inkluderer alt fra kørselstimer og vandforbrug internt i organisationen til de drivhusgasser, der udledes i forbindelse med produktion af nye produkter.

I Logitrans’ tilfælde handler det for eksempel om den CO2, der udledes ved udvinding, forarbejdning og transport af metallet i en palleløfter. Nogle af disse informationer er umiddelbart nemt tilgængelige, for eksempel oplysninger om eget elforbrug, mens andre kræver mere arbejde. Skal du for eksempel indhente information om, hvilke forhold en hydraulikpumpe eller en stålwire er produceret under, skal du i dialog med dine underleverandører. At udarbejde et klimaregnskab bliver derfor hurtigt en ressourcetung og tidskrævende opgave, som mange små og mellemstore virksomheder simpelthen ikke har ressourcer til.

 

Behov for fælles regnemetode

Da Logitrans ville kortlægge deres CO2-aftryk, oplevede de hurtigt, hvor omfattende og ressourcekrævende det kan være. Derfor søgte de ind i to projekter, `Klimaklar SMV` og ’Grøn Cirkulær Omstilling’, hvori de kunne få hjælp til at udarbejde et klimaregnskab. Men efter at have deltaget i projekterne, stod de tilbage med to vidt forskellige resultater.

“Efter at have deltaget i de to projekter, hvor der blev anvendt forskellige metoder for at opgøre et CO2-regnskab, stod vi tilbage med to meget forskellige resultater. Og det skabte en hel del forvirring af beregningsmetoden og validiteten af vores klimaregnskab.”

Inese Niedola, QHSE Responsible i Logitrans

I dag findes der ikke en fælles standard for, hvordan man udarbejder et klimaregnskab, hvilket betyder, at to klimaregnskaber kan være baseret på helt forskellige datakilder og udregningsmetoder.

Derfor stod Logitrans tilbage med to forskellige resultater. Og selvom der ikke var noget galt med beregningsmetoderne i de to projekter, havde Logitrans behov for at sikre ensartethed og validitet af deres klimaregnskab, inden de kunne arbejde videre og formidle det både internt og eksternt.

 

Sprintforløb viste vejen gennem klimajunglen

Så hvordan kommer man i gang med at indsamle og analysere store, komplekse data til klimaregnskaber, når der endnu ikke findes en fælles standard? Hvordan sikrer man validiteten af data i klimaregnskabet? Og hvilke digitale løsninger kan bruges for at ensrette processen for indsamling og analyse af data?

Disse spørgsmål stod Logitrans overfor i foråret 2022, hvor de søgte ind til et digitalt tillægsforløb som en del af projektet Grøn Cirkulær Omstilling. De var samtisig usikre på, hvordan de kunne udregne klimabelastningen for deres mange sammensatte produkter (for eksempel batterier og hydraulikpumper), og om de overhovedet skulle udregne klimaaftrykket for deres produkter, eller blot for selve deres virksomhedsdrift.

Forløbet var struktureret som en Design Sprint, en metode hvor man over en relativt kort periode udvikler en løsning på en konkret, afgrænset udfordring.

”Igennem vores samarbejde blev vi introduceret til de forskellige digitale platforme, som findes på markedet og fandt frem til en løsning, som matchede vores behov. Vi fik også en rigtig god dialog med Erhvervsstyrelsen og har fået forskellige værktøjer og viden med fra projektet, som vi kan bruge i det videre arbejde.”

Inese Niedola, QHSE Responsible i Logitrans

De fire faser i Logitrans’ forløb:

1. Afgrænsning. Som det første skridt i designsprintet samlede vi et tværfagligt team fra Logitrans til en medarbejderworkshop. Gennem en række øvelser blev vi enige om en konkret, afgrænset udfordring, som vi igennem designsprintet ville udvikle løsningsforslag på. Derefter udarbejdede vi en række kriterier for den endelige løsning. På baggrund af workshoppen stod det klart, at Logitrans ønskede en løsning til at ensrette og effektivisere processen for udarbejdelse af klimaregnskaber, og som samtidig sikrede valide data og pålidelig databehandling.

2. Kortlægning. Efter den indledende workshop kortlagde vi hvilke digitale værktøjer, der kunne hjælpe Logitrans med at nå deres mål, og gik i dialog med rådgivere med ekspertise inden for CO2-beregning og udarbejdelse af klimaregnskaber. Det vi fandt i vores analyse, blev vurderet ud fra de kriterierne, der blev formuleret under den indledende workshop.

3. Kvalificering. I designsprintet tredje fase samlede vi endnu engang det tværfaglige team fra Logitrans til en workshop. Her var formålet at forstå, hvilke digitale løsninger og rådgivere, der matchede Logitrans behov bedst. Resultatet af workshoppen var, at Logitrans valgte en leverandør på en digital platform, som kunne hjælpe dem med at opbygge en ensrettet og ressourceeffektiv proces for indsamling og analyse af klimaregnskaber.

4. Strategi for implementering. På baggrund af den anden workshop indledte vi en dialog med den leverandør, som Logitrans havde peget på. Som det sidste skridt i designsprintet, udarbejdede vi en strategi for, hvordan Logitrans når det mål, de formulerede indledningsvis i designsprintet.

 

På den anden side af junglen

Ved at være med i designsprintet i samarbejdet med Gate 21, har Logitrans fået kortlagt mulighederne og løsninger for at ensrette og digitalisere processen for indsamling og analyse af fremtidige klimaregnskaber.

I afklaringen af målsætningen for deres arbejde med klimaregnskaber, gik virksomheden fra at ville kortlægge CO2-udledningen for deres virksomhedsdrift, til også at ville kortlægge klimabelastningen for deres produkter. Dette viser os, hvordan der undervejs i designprocesser ofte opstår mere indirekte resultater, som ofte har lige så stor værdi som en endelig leverance. Endelig kom Logitrans som en del af designsprintet også i dialog med Erhvervstyrelsen om deres fremtidige arbejde med klimakompasset.

 

Kontakt projektleder Elias Gad på eil@gate21.dk, hvis du er interesseret i at høre mere.

 

Vi har brug for en fælles standard for klimaregnskaber

Der findes i dag ikke nogen fælles standard for, hvordan klimaregnskaber skal laves. Dette gør det grundlæggende svært at sammenligne regnskaberne. Desuden bliver det svært at afgøre, hvorvidt en CO2-besparelse skal tælle med. Skal CO2-besparelsen for genanvendt stål for eksempel medtælle i klimaregnskabet for den virksomhed, der genanvender stålet, eller den virksomhed som producerer produkter ud af stålet?

Dette er der i dag ikke klare regler om. Derfor er der en risiko for, at én CO2-besparelse indgår i flere end et klimaregnskab. Af samme årsager arbejder EU-Kommissionen netop nu på en harmonisering af rammer for beregning af produkters miljømæssige fodaftryk.

Læs mere her.

Flere nyheder om Cirkulær Økonomi & Ressourcer:

Kommunerne kan gøre meget mere for at mindske mængden af affald

Læs mere her

Projekt søger partnere: Retursystem for institutioners udtjente plastlegetøj

Læs mere her

Cirkulært byggeri: Det handler om at starte i det små

Læs mere her

 

Flere nyheder om Cirkulær Økonomi & Ressourcer:

Kommunerne kan gøre meget mere for at mindske mængden af affald

Læs mere her

Projekt søger partnere: Retursystem for institutioners udtjente plastlegetøj

Læs mere her

Cirkulært byggeri: Det handler om at starte i det små

Læs mere her