Lydvandring giver nye perspektiver på støjen

Hvilke lyde hører du? Og hvordan påvirker de dig? Det var fokus for en lydvandring med borgere fra et lokalområde i Gladsaxe Kommune. Her skulle borgerne med en iPad i hånden vurdere områdets lyde – og på den måde give Gladsaxe Kommune et mere nuanceret blik på støjen.

Fuglefløjt. Biler der kører forbi. Børn der leger og råber. Hvilke lyde hører du i dit lokalområde? Og hvordan påvirker de dig? Nogen synes børnelarm er herligt – andre irriteres. De fleste synes trafikstøj er en gene, men hvor generende, vi synes, støjen er, varierer.

For at nuancere det billede kommuner normalt får via kvantitative kort over støjen med fokus på decibel, så kan en lydvandring komme i spil. Dét fik borgere og medarbejdere fra By- og Miljøforvaltningen i Gladsaxe Kommune en forsmag på onsdag den 27. april 2022, da FORCE Technology gennemførte en smagsprøve på en lydvandring omkring Mørkhøj Bygade.

”Vi har valgt at teste lydvandring af som værktøj i forbindelse med byplanlægning og for at arbejde med, hvordan vi kan få nye perspektiver på trafikstøj,” siger Frida Serup Nielsson, byplanlægger i Gladsaxe Kommune.

For at give en god og bred forståelse af lydene var der to lydvandringer. Én for medarbejdere fra By- og Miljøforvaltningen, der fik et godt indblik i lydene i borgernes hverdag. Og én for borgere, der fik flere nuancer på lydene – både de gode og de dårlige. Lydvandringerne blev gennemført i forbindelse med den årlige International Noise Awareness Day i et samarbejde mellem Silent City, Gladsaxe Kommune og FORCE Technology.

 

Lyde påvirker os forskelligt

Ved lydvandringen omkring Mørkhøj Bygade – et område præget af en blanding af grønne arealer og store veje – fik borgerne udleveret en iPad, gik gennem området og på fire udvalgte steder bedt om at kigge sig omkring, lytte og bedømme områdets lyde – og hvordan de kunne ønske sig lyden skulle være.

”Forskning viser os, at omgivelserne påvirker vores opfattelse af lyde. Hvis der for eksempel er noget kønt og grønt at kigge på, bliver vi generelt mildere stemt overfor generende lyde,” forklarer Christer P. Volk, Senior specialist i Senselab hos FORCE Technology.

Ifølge FORCE Technology er det nemlig vigtigt at forstå, at gene fra støj påvirkes af tre faktorer:

  • Selve støjen – vores gene afhænger af støjens niveau og støjens karakter.
  • Kontekst – en myg kan genere, når vi skal sove, men om dagen er vi måske ligeglade med myggens summen. Derfor er det relevant at se på tidspunkt, sted, beskæftigelse, forholdet til støjkilden m.m.
  • Individet – graden af gene påvirkes også af det enkelte individs støjfølsomhed. Og individet påvirkes igen af konteksten. Personer, der bor i byer, og personer, der bor på landet, kan eksempelvis have forskellige syn på, hvor acceptabel støjen fra en trafikeret vej er.

Borgerne i Gladsaxe gennemgik ved hvert udvalgt sted en vurdering af lydene på 14 parametre – eksempelvis hvor behageligt, stressende, påtrængende, passende lydmiljøet er, og om miljøet indeholder lyd fra mennesker, natur, trafikstøj eller andet. På den måde afdækkes ikke kun støj, som man ønsker at dæmpe, men også lyd, som man ønsker at bibeholde eller fremhæve. Borgerne blev bedt om at vurdere lydene og deres nuværende niveau – og hvordan det ønskede niveau kunne være. At det netop er lokale beboere med kendskab til området, der får mulighed for at bidrage med forventninger og forhåbninger, gør denne metode unik.

 

Viden om lyden kan påvirke, hvordan vi planlægger byen

Lydenes påvirkning af os som mennesker er vigtig viden, når vi skal udvikle vores byer. Netop derfor var Gladsaxe Kommune interesserede i at teste en lydvandring af. Området omkring Mørkhøj Bygade er interessant, fordi det ligger i krydsningen mellem grønne områder, boliger og erhverv. Det er også trafikalt interessant – placeret mellem mindre lokale veje, en større trafikeret vej og Hillerødmotorvejen – men deraf også støjpræget.

”Lydvandringen var en mulighed for at få supplerende viden til de traditionelle støjkort. Vi fik som byplanlæggere stor værdi af at gå rundt i området sammen med beboerne – og vi glæder os til at se resultaterne for borgernes lydvandring,” siger Frida Serup Nielsson og fortsætter:

”Vi kan bruge vores nye viden i planlægning af nye områder – måske kan det ikke aflæses direkte i planerne, men det er en viden, som vil ligge bagved beslutningerne om, hvordan omgivelserne med eksempelvis grønne områder planlægges i forhold til støjen.”

Lydvandring – en del af en lydlandskabsmåling

Lydvandringen ved Mørkhøj Bygade i Gladsaxe var en del af en lydlandskabsmåling. Normalt vil den fulde lydlandskabsmåling ud over input fra borgerne i lydvandringen også indeholde en kvantitativ måling. Her optages det aktuelle lydmiljø samtidig med, at borgerne – eller byplanlæggerne – vandrer og laver deres bedømmelser. Ud fra de optagelser udfører man analyser af årsagen til de angivne bedømmelser. På den måde understøtter optagelserne borgernes vurdering. Disse optagelser kan også bruges til at sammenligne forhold før og efter en byudvikling.

I den fulde lydlandskabsmåling foretages der også interviews med borgerne for at forstå de forskelle, der er mellem det ønskede og det nuværende lydmiljø, og høre deres tanker om de mulige planer der er for et område. På den måde uddybes det kvalitative materiale.

Læs mere om lydvandring og lydlandskabsmålinger på FORCE Technologys hjemmeside her.

 

Er du interesseret i at planlægge en lydvandring i din kommune?

Her kommer ti gode råd!

1. Udvælg dit område med omhu

En lydvanding kan give værdifuld viden om områder, hvor du planlægger byfornyelse – som eksempelvis klimatilpasning, nybyg eller større renoveringer. Med en lydvandring kan du blandt andet få input til, hvordan og hvor gode lyde kan fremhæves, og generende lyde kan dæmpes i en byfornyelse.

2. Identificér din målgruppe

Dine deltagere skal gerne være knyttet til lokalområdet – for eksempel bo, arbejde eller på anden måde bruge området nu og i fremtiden, da de kan svare på spørgsmålene i deres private virke. Identificér et område omkring, hvor lydvandringen skal gennemføres, hvor du vil invitere deltagere.  

3. Nå ud til dine borgere

Lav en invitation – se eksempel her – med de vigtigste informationer om eksempelvis formål, tid og sted. Brug invitationen på en eller flere kanaler for at nå dine borgere. Del ud til brevkasser, udsend via E-Boks, tal med grundejer-, andels- eller lejerforeningerne i telefon og/eller brug sociale medier.

4. Overvej praktikken

En lydvandring foregår udendørs og kan tage et par timer. Overvej vind, vejr og tidspunkt på dagen og året. Lydvandringen sker gennem bevægelse mellem forskellige målepunkter indenfor gåafstand. Overvej mulighed for deltagelse for bevægelseshæmmede, adgang til overdækket område, toilet og forplejninger.

5. Vær lydhør og imødekommende

En lydvandring er en god måde at involvere og skabe ejerskab for dine borgere. Men støj fra trafik, virksomheder og andre mennesker er et stort problem i samfundet. Det kan være et følsomt område, så vær parat til at møde dine borgeres frustration, spørgsmål og kommentarer.

6. Tænk på, at opfattelse af lyde er individuelt

Hvordan vi opfatter lyde er baseret på personlige erfaringer, kultur, hvem man er sammen med og tidligere oplevelser i livet. Har du travlt, eller sidder du ned og læser en bog? Har du små børn, har du et hørehandicap, og hvad er dine tidligere oplevelser af fugle? Det kan eller skal du ikke kontrollere ved lydvandringen – men er en forudsætning for, hvorfor subjektive vurderinger er vigtigt i forhold til en statisk støjkortlægning. 

7. Hold fokus

En lydvandring kan være første gang dine borgere kommer i direkte dialog med kommunen. Måske har de spørgsmål til udviklingen i området, hvor lydbilledet skal vurderes, eller til kommunens arbejde generelt. Planlæg plads til spørgsmål uden at det tager fokus fra dagens tema. Hav gerne en person til stede, der kan svare på spørgsmål om lokalområdets udvikling.

8. Undgå at deltagerne påvirker hinanden

Hver enkelte borger skal have mulighed at koncentrere sig om sin egne individuelle vurdering af lydmiljøet. Giv deltagerne information og inspiration i starten, derefter skal de helst undgå at diskutere oplevelsen af lydmiljøet indtil slutningen af lydvandringen.

9. Man bliver måske hjemmeblind eller ”hjemmedøv”?

Dine deltagere befinder sig i det hjemmevante miljø og har i forvejen følelser og holdninger til områdets lyde. Husk at det kan påvirke deltagernes opfattelse af lyde, og dataen i lydvandringen.

10. Data og opfølgning

For at kunne bruge lydvandringen som dokumentation til fremtidig byplanlægning er det vigtigt, at du tager ejerskab og forstår dataene. Efterspørg format af data, som du selv skal bruge til præsentationer for politikere, kollegaer eller bygherrer. Brug tid på intern forankring af resultaterne.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

* Påkrævet felt




Du kan her anmode om at modtage Gate 21s nyhedsbreve og e-mails med relevante informationer om aktiviteter i regi af Gate21, tilbud om arrangementer mm. Vi behandler i den forbindelse personoplysninger (navn, organisation og e-mail). Formålet med behandlingen er at kunne sende e-mails og indsamle statistik. Vores behandling af personoplysninger fremgår af Privatlivspolitikken.

Ønsker du ikke længere at modtage mails fra Gate 21 kan du klikke på afmeld-linket i bunden af et hvert nyhedsbrev, du måtte modtage fra os.

Flere nyheder om Bæredygtig Mobilitet, Aktiviteter:

Kom til online tema- og sparringsmøder om grøn hverdagstransport

Læs mere her

Nyt medlem til OS2iot koordinationsgruppen

Læs mere her

Hvor skal F2D2 bevæge sig hen?

Læs mere her

 

Flere nyheder om Bæredygtig Mobilitet, Aktiviteter:

Kom til online tema- og sparringsmøder om grøn hverdagstransport

Læs mere her

Nyt medlem til OS2iot koordinationsgruppen

Læs mere her

Hvor skal F2D2 bevæge sig hen?

Læs mere her