Mangler redskaber til at styrke grøn omstilling: Kommuner efterspørger bedre rammevilkår

Rammerne for at levere på regeringens klimamål er ikke tilstrækkelige. Det fremgår af evalueringen af 14 partnerskabs-projekter, der alle arbejder for en grøn omstilling af Danmarks energisektor.

Foto: Hillerød Kommune

af | 6. januar - 2020 | Energiomstilling

Strategisk energiplanlægning (SEP) er nødvendig for, at Danmark kan realisere sine grønne ambitioner. Men det kan kun ske gennem et tværkommunalt samarbejde. Det er en af konklusionerne i rapporten ’Evaluering af SEP-puljen og Superpuljen’, som konsulentfirmaet Ea Energianalyse har udarbejdet for Energistyrelsen.

Men flere kommuner mener at der mangler bedre rammebetingelser, hvis de skal levere på regeringens klimamål. Det betyder dog ikke, at kommunernes grønne omstilling er gået i stå. Mange kommuner laver i øjeblikket ambitiøse klimaplaner, men efterlyser samtidigt bedre redskaber, for at kunne levere på dem.

På landsplan findes der seks store tværkommunale samarbejdsprojekter, som alle arbejder de for at reducere CO2-udledningen fra energisektoren. En sektor, der er ansvarlig for 37 procent af Danmarks CO2-udledning, ifølge Energistyrelsen.

 

Samarbejde på tværs

Et af landets største tværkommunale partnerskaber hedder Energi på Tværs. Her samles alle Region Hovedstadens kommuner og en række store forsyningsselskaber, om det fælles mål at skabe en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035, og en fossilfri transportsektor i 2050.

For at nå målene, har medlemmerne af Energi på Tværs skabt en Fælles Strategisk Energiplan. Planen og det tilhørende Roadmap 2025 indeholder 34 konkrete tiltag, der skal gøre visionerne til virkelighed.

Mange af de 34 tiltag handler om at styrke samarbejdet på tværs af kommunale grænser og energisystemer. En vigtig og kompleks opgave, som i øjeblikket er overladt til parterne selv. Nu efterlyser de en national strategi, der gør strategisk energiplanlægning obligatorisk i hele landet.

Om Energi på Tværs

Energi på Tværs samler 33 kommuner og 11 forsyningsselskaber i et tværgående samarbejde om fremtidens energisystem. Visionen er at sikre en fossilfri energisektor i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2050. Projektet er finansieret af Region Hovedstaden og forsyningsselskaberne. Kommunerne bidrager med arbejdstimer.

Energi på Tværs er en del af det grønne partnerskab Gate 21, der i samarbejde med 91 af regionens største forsyningsselskaber, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner, arbejder for det fælles mål at gøre Region Hovedstaden til den førende region i verden, inden for grøn omstilling og vækst.

 

Efterspørger bedre rammevilkår

I rapporten fra Ea Energianalyse fremgår det, at de mange grønne partnerskabsprojekter ikke er tilfredse med de nuværende rammevilkår for den grønne omstilling.

Ea Energianalyse skriver blandt andet:

“Fælles for projekterne er, at de gentagne gange undervejs i projektperioden har givet udtryk for frustration over, hvad de ser som en uoverensstemmelse mellem Danmarks vedtagne udviklingsmål og de eksisterende lovrammer.”

Marianne Brink Sørensen er embedsmand i Hillerød Kommune, og har været med i Energi på Tværs siden begyndelsen i 2012. Hun har svært ved at se, hvordan kommunerne skal levere den grønne omstilling uden en forbedring af de eksisterende rammevilkår.

“Hvis ikke man, fra statens side, sætter nogle rammer, der favoriserer vedvarende energi, så kommer vi ingen vegne. Jeg har svært ved at se hvordan kommunerne kan levere det regeringen efterspørger, med de nuværende rammebetingelser,” siger hun.

Hun forklarer, at projekter som Energi på Tværs er vigtige, men at en så vigtig opgave ikke bør overlades til kommunerne alene.

“Det er nødvendigt at have et regionalt samarbejde, som for eksempel Energi på Tværs, men det betyder ikke at vi får en samlet energiplanlægning. De tværkommunale projekter omkring energiplanlægning kan være med til at vise nogle løsninger. Men der er nødt til også at være en national regulering.”

 

Borgerne skal med

Kommunerne spiller en helt central rolle i den grønne omstilling. Det mener Ida Auken, der er formand for Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg.

“I virkeligheden ser jeg kommunerne som helt centrale, for eksempel i forhold til at få købt grønne køretøjer på el. Eller at få lavet bygningsmassen så energieffektiv så muligt og også bygge i materialer der har den laveste CO2-belastning overhovedet,” siger hun.

Klima-, energi- og forsyningsudvalget arbejder ifølge Ida Auken for at gøre den nye klimalov til en ramme for hele Danmark, hvor både stat, regioner, kommuner, virksomheder og borgere ser sig selv som en del af målet om at gøre Danmark til en grøn supermagt.

En ting er at kommunerne reducerer CO2-udledningen fra deres egne aktiviteter, men det udgør kun en lille del af den samlede CO2-udledning i en kommune. Her fylder CO2-udledning fra private husholdninger langt mere. Ifølge den Fælles Strategiske Energiplan, er det nemlig kun transportsektoren, der overgår de private husholdninger, når det handler om energiforbrug. Derfor er det vigtigt at få borgerne med, mener Ida Auken.

“Noget af det Danmark kan, er jo at huske borgeren og forbrugeren, når man laver den her grønne omstilling, og kommunen kan tillade sig at gå et skridt tættere på borgerne, end vi kan fra statens side,” siger hun.

 

Efterlyser redskaber

Marianne Brink Sørensen er med på at de private husholdninger spiller en vigtig rolle, men fremhæver at kommunernes nuværende muligheder for at påvirke og motivere borgerne til at reducere deres CO2-udledning ofte begrænser sig til oplysningskampagner, der ikke har den store effekt.

I stedet håber hun, at regeringen for alvor stiller krav om samarbejde på energi- og transportområdet.

“Hvis ikke man for alvor tager fat i de store områder, som elforsyning, varmeforsyning og transport, bliver det svært at nå målet om 70 procent reduktion (i CO2-udledning, red.). Det er der, man som stat, region og kommune kan gøre en forskel,” lyder det.

Hun efterlyser en national strategi, hvis borgerne skal med.

“Det kan godt være at markedet ikke kan regulere det her selv, og derfor er man nødt til at se på afgiftsstrukturer og incitamenter. Der er brug for en national strategi.”

I kommunerne er der derfor store forventninger til den nye klimalov. Marianne Brink Sørensen efterspørger bedre redskaber, der gør det muligt at få borgerne med på den grønne omstilling.

“Jeg har som embedsmand brug for et redskab, der gør at jeg kan lave en plan for hvordan de enkelte områder skal forsynes med vedvarende energi, og at rammerne for den planlægning giver mulighed for at understøtte den grønne omstilling. Det redskab hedder strategisk energiplanlægning,” siger Marianne Brink Sørensen.

 

Klog regulering

Ida Auken er enig i, at regulering kan være en drivende kraft i den grønne omstilling, men mener at det handler om at finde en god balance mellem regulering og frihed.

“Der er mange steder hvor regulering ikke er det, der driver en grøn udvikling, men det der står i vejen. Andre steder er regulering det, der driver udviklingen. Så det handler jo om at være en klog lovgiver, der forstår hvor der skal fjernes regler, og hvor der er behov for nye krav, der understøtter den rigtige udvikling,” forklarer hun.

I forhold til at se på afgifter og incitamenter, som Hillerød Kommune efterspørger, understreger Ida Auken igen vigtigheden af at finde den rette balance.

“Det er klart, at når vi regulerer forsyningsselskaberne, så skal vi have et klart fokus på at det skal være så billigt så muligt for borgerne, så man ikke betaler unødvendigt meget for forsyning, men samtidigt skal der være et spillerum til at udvikle sig og være en del af den grønne omstilling. Så det er vigtigt at ramme den rigtige balance. Vi skal have fokus på, at vi laver den grønne omstilling så klogt og så billigt som muligt.”

I begyndelsen af december præsenterede regeringen Danmarks nye klimalov. Klimaloven har bred opbakning i Folketinget, og holder fast i målsætningen om at reducere CO2-udslippet med 70 procent senest i 2030. Den nye klimalov følges op af en handlingsplan, som regeringen vil forhandle på plads med Folketingets partier i foråret 2020.

Flere nyheder om Energiomstilling:

Energi- og CO2-regnskabet bliver en fast del af Sparenergi.dk

Læs mere her

PROJEKT SØGER PARTNER: EU City Facility – renovering af enfamilieshuse og fælles varmesystemer baseret på varmepumper

Læs mere her

FULD AF ENERGI

Læs mere her

 

Flere nyheder om Energiomstilling:

Energi- og CO2-regnskabet bliver en fast del af Sparenergi.dk

Læs mere her

PROJEKT SØGER PARTNER: EU City Facility – renovering af enfamilieshuse og fælles varmesystemer baseret på varmepumper

Læs mere her

FULD AF ENERGI

Læs mere her