Ny hjemmeside med råd og vejledning til støjplagede borgere

Trafikstøjen er et stigende problem, og især i hovedstadsregionen er rigtig mange borgere plaget af støj langt ud over de anbefalede grænseværdier. Men det er ofte muligt selv at gøre noget for at reducere støjen ved og i boliger. Nu har de mange støjplagede borgere og branchen et sted, hvor alle kan blive klogere på trafikstøj og mulige løsninger.

Foto: Kenneth Løvholt, Living Media

af | 9. december - 2019 | Transport

1,4 millioner danskere er plaget af trafikstøj i boligen, og det kan have store konsekvenser for både den enkeltes sundhed og velbefindende, men også konsekvenser for samfundet som helhed, hvor trafikstøjen årligt koster milliarder i form af blandt andet øgede sundhedsudgifter og faldende boligpriser. Den gode nyhed er dog, at det er muligt at gøre noget ved støjen både som borger og myndighed. Et af problemerne har været, at der har manglet et sted, hvor støjplagede borgere, fagfolk, håndværkere og offentlige medarbejdere har kunnet finde opdateret viden.

 

Ny hjemmeside giver bud på løsninger

Nu er der endelig skabt en platform, hvor både borgere og fagfolk dels kan søge viden om støj, men også blive inspireret af konkrete løsninger, som kan hjælpe med at reducere støjen både inden for og uden for boligen. RoligBolig er blevet til i et samarbejde mellem Gate 21 og nogle af landets førende akustikere, sundhedsforskere og støjeksperter fra blandt andet Force Technology, Kræftens Bekæmpelse og Rambøll:

”Jeg har arbejdet aktivt med trafikstøj og de udfordringer støjen giver i 30 år. Jeg har i alle årene oplevet, at der mangler et samlende sted, hvor folk, der ikke lige har støj som fag, kan finde reel information. Så derfor er jeg rigtigt glad for at have været med til at skabe roligbolig.dk og ser meget frem til, at den får et aktivt liv blandt kommuner og i branchen,” fortæller Allan Jensen, senior specialist i Rambøll, som er én af bidragsyderne til støjhjemmesiden.

Hjemmesiden er blevet til som en del af projektet ”Mindre støj i boliger”, som er drevet af Gate 21 og finansieret af Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden og Region Hovedstaden. Gate 21 driver i forvejen ”Silent City ” som er et samarbejde mellem de mest støjplagede kommuner i Region Hovedstaden, og også her er man glade for den nye hjemmeside:

”Vi er meget glade for at vi med bidrag fra en række fonde har kunnet udvikle roligbolig.dk. Jeg kontaktes tit af både borgere og kommuner, der har store problemer med trafikstøj, og søger vejledning om hvad man kan gøre ved problemet. Nu må vi bare håbe, at roligbolig.dk også kan inspirere flere myndigheder og Folketinget til at være mere visionære på området. Det er ikke uden grund at trafikstøj er udnævnt til EU’s andetstørste miljøproblem,lyder det fra Kirstine Hjorth Lorenzen, projektleder for Silent City.

RoligBolig gik i luften d. 3. december og kan findes på www.roligbolig.dk

 

Flere nyheder om Transport:

Nyt projekt for grønnere og mere effektiv transport i sammenhængen mellem by, forstad og land

Læs mere her

Moving People sætter særligt fokus på cykling i 2020

Læs mere her

Vær med til at kortlægge mobilitetsprojekter i Greater Copenhagen

Læs mere her

 

Flere nyheder om Transport:

Nyt projekt for grønnere og mere effektiv transport i sammenhængen mellem by, forstad og land

Læs mere her

Moving People sætter særligt fokus på cykling i 2020

Læs mere her

Vær med til at kortlægge mobilitetsprojekter i Greater Copenhagen

Læs mere her