Lysevaluering på skoler kan lede til forbedret studiemiljø

Projektet Lighting Metropolis har evalueret eksisterende lysforhold på tre skoler og undersøgt, hvordan lysforholdene kan ændres for at opnå et optimalt indendørs studiemiljø.

Lysforhold på uddannelsesinstitutioner kan være afgørende for elevernes studiemiljø, når det kommer til koncentration ved læsning og opgaver samt opmærksomhed i undervisning og gruppearbejde. Derfor har projektet Lighting Metropolis evalueret eksisterende lysforhold på tre skoler i Roskilde Kommune og bl.a. undersøgt, hvordan lysforholdene kan ændres for at opnå et optimalt indendørs studiemiljø.

 

Lys, der understøtter menneskets døgnrytme

I lysdesignindustrien er der kommet større fokus på de fysiologiske effekter af lys. Nye opdagelser har nemlig givet mulighed for bedre at forstå den effekt lys har på vores hjerner, og hvordan lys derigennem påvirker vores opmærksomhed og generelle velbefindende. I dag spiller kendskabet til disse effekter altså en større rolle end tidligere, når der designes lys, og netop dette fokus har også været centralt for projektets evaluering af lysforholdene på de tre skoler i Roskilde Kommune.

Evalueringen har haft fokus på de fysiologiske aspekter af lys i uddannelsesinstitutionerne og har undersøgt belysningen ud fra nye cirkadiske lysmålinger og standarder. Cirkadiske belysninger, eller døgnrytme belysninger, arbejder med at understøtte menneskers sundhed, ved at tilpasse det elektrisk lys i indendørs omgivelser til den naturlige døgnrytme. Derfor er denne type belysning relevant at bruge steder, hvor mennesker opholder sig mange timer af døgnet, som for eksempel på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

 

Nye anbefalinger til skolernes fremtidige lyskilder

De tre involverede skoler er Jyllinge skole, der er udstyret med både nye og gamle belysningssystemer, Himmelev skole, der er udstyret med et nyt belysningssystem med forskellige forudindstillinger (farvetemperatur og intensitet) til forskellige scenarier og Trekroner skole, der er udstyret med standard LED-belysning.

Ud fra målingerne på de tre forskellige skoler med forskellige belysningssystemer, stod vigtigheden af ​​dagslys i klasselokalerne klart. Dertil viste forsøgene, at det er vigtigt at opstille skrivebordene på en sådan måde, at dagslyset kan gavne alle elever i lokalet. Det blev bl.a. tydeligt at gardiner, selv hvis de er trukket fra, mørklægger flere borde, og derfor forhindrer en god og sund belysning. I lokaler, der ikke er udsat for meget dagslys, vil et passende lysdesign kunne skabe samme muligheder.

Særligt på Jyllinge skole er det tydeligt, at de gamle belysningssystemer kan hindre eleverne i at opretholde et godt koncentrationsniveau i løbet af dagen, da belysningen virker sløvende. For alle tre skoler gælder det desuden, at mængden af flimmer fra det elektriske lys, enten synlig eller usynlig for øjet, flere steder er på et forstyrrende niveau og derfor kan virke koncentrationsødelæggende for eleverne.

Generelt blev de nyere belysningssystemer på alle tre skoler bedømt som gode lyskilder for eleverne. Det giver anledning til, at projektet kan anbefale skolerne at udskifte de ældre systemer og implementere nye, optimale løsninger, hvis der skal stille et behageligt og sundt miljø til rådighed for elever i alle lokaler.

Rapporten fra lysevalueringen kan læses her

Fakta om Lighting Metropolis Green Economy

Danske partnere
Albertslund, Ballerup (ledende partner), Egedal, Faxe, Gladsaxe, Kalundborg, Lolland, Roskilde, Aalborg Universitet, DTU, Gate 21 (projektleder).

Svenske partnere

Bjuv, Lund, Klippan, Kristianstad, Trelleborg, Region Skåne, Lunds Universitet, Innovation Skåne (projektkoordinator).

Budget

38 millioner danske kroner / 52,5 millioner svenske kroner.
Projektet finansieres af EU / Interreg ÖKS (50 procent) samt partnere (50 procent).

Tidsperiode

2019–2022

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

* Påkrævet felt




Du kan her anmode om at modtage Gate 21s nyhedsbreve og e-mails med relevante informationer om aktiviteter i regi af Gate21, tilbud om arrangementer mm. Vi behandler i den forbindelse personoplysninger (navn, organisation og e-mail). Formålet med behandlingen er at kunne sende e-mails og indsamle statistik. Vores behandling af personoplysninger fremgår af Privatlivspolitikken.

Ønsker du ikke længere at modtage mails fra Gate 21 kan du klikke på afmeld-linket i bunden af et hvert nyhedsbrev, du måtte modtage fra os.

Flere nyheder om Smarte Byer & Lokalsamfund:

Ny guide til bæredygtig, digital omstilling

Læs mere her

Hvorfor sensorer i kommunale køleskabe er en god ide

Læs mere her

Lone Kelstrup ny programleder for Smarte Byer & Lokalsamfund i Gate 21

Læs mere her

 

Flere nyheder om Smarte Byer & Lokalsamfund:

Ny guide til bæredygtig, digital omstilling

Læs mere her

Hvorfor sensorer i kommunale køleskabe er en god ide

Læs mere her

Lone Kelstrup ny programleder for Smarte Byer & Lokalsamfund i Gate 21

Læs mere her