Ny undersøgelse: Store kommunale klimagevinster ved genbrug i byggeri

Genbrug er godt for klimaet. Det er der udbredt enighed om. Men hvor meget CO2 sparer vi egentlig ved at sætte et genbrugt vindue i en bygning frem for et nyproduceret? Eller når vi genbruger beton direkte i stedet for at knuse det til vejfyld? Det har Teknologisk Institut undersøgt for projektet Circular Builders for at tydeliggøre potentialet i at bygge cirkulært.

Artiklen er første gang bragt i TEKNIK & MILJØ

Byggeriet udgør en stor miljø- og klimabelastning i vores samfund. Opførelsen af bygninger står for 40 procent af materialeforbruget og 40 procent af energiforbruget i EU og for 40 procent af den globale, energirelaterede CO2-udledning. Bygge- og anlægsbranchen bidrager også markant til affaldsstatistikkerne: en tredjedel af de samlede affaldsmængder i Danmark og Sverige kommer fra bygge- og anlægsprojekter.

Gennem en cirkulær omstilling af byggebranchen kan vi sænke klimabelastningen og reducere både affaldsmængderne og behovet for at anvende jomfruelige råstoffer – i flere led af byggeriets værdikæde. Men hvor stor er klimagevinsten egentlig ved genbrugsløsninger frem for konventionelle byggematerialer?

Det har Teknologisk Institut undersøgt i projektet Circular Builders ved at kortlægge klimaeffekten i 119 tiltag fra konkrete demonstrationsprojekter i ni kommuner. Formålet er at inspirere andre kommuner til at tænke cirkulært i deres byggestrategier.

“At bygge med genbrugsmaterialer kræver, at offentlige bygherrer løber en del ekstra kilometer i forhold til udbud, projektering og samarbejdet med de udførende aktører under selve byggefasen. De ved, at det er afgørende, at vi arbejder med bl.a. genbrug og cirkulære materialer, hvis vi skal lykkes med at nedbringe byggeriets heftige belastning på klima og ressourcer. Derfor er det også vigtigt, at vi kan vise, hvor stor en forskel genbrug i byggeriet rent faktisk gør.”

Mette Marie Nielsen, seniorprojektleder hos Gate 21.

 

Fokus på CO2-udledning i hele byggeriets værdikæde – og hele materialets livscyklus

I projektet har danske og svenske kommuner udviklet og testet konkrete løsninger inden for cirkulært byggeri med det formål at reducere CO2-udledningen i hele byggeriets værdikæde. Derfor er fokus i kortlægningen på effekten i forhold til den såkaldte indlejrede CO2 i materialerne – det vil sige den CO2, der er forbundet med produktion og håndtering af materialerne gennem hele deres livscyklus.

Tiltagene er demonstreret i konkrete nybyggerier, renoveringer og nedrivninger, men også gennem initiativer på genbrugsstationer, som kan understøtte en mere cirkulær håndtering af byggeaffald og byggematerialer.

“Det er ikke godt i sig selv at bygge cirkulært – det er godt, hvis det fører til besparelser af ressourcer, CO2 og udledning af toksiske stoffer.”

Stefania Butera, seniorspecialist, Teknologisk Institut.

“For at sætte tal på både de potentielle og reelle besparelser, har vi spurgt kommunerne om, hvad de har gjort anderledes i forhold til ’business as usual’. Har de bygget med genbrugte byggematerialer? Eller lavet tiltag, hvor borgerne kan aflevere byggematerialer på genbrugspladsen, så andre kan få glæde af dem? Det kan også være, kommunen har revet en gammel bygning skånsomt ned så materialerne kan bruges igen,” fortæller Stefania Butera, seniorspecialist, Teknologisk Institut 

Med udgangspunkt i miljøvaredeklarationer (EPD’er), LCA-rapporter samt generiske LCA-databaser og oplysninger fra kommunerne om materialer og mængder har Teknologisk Institut afdækket klimaeffekterne af de 119 tiltag. Og resultatet viser, at der for nogle tiltag er store potentielle klimabesparelser at hente, mens andre tiltag har mere begrænsede klimaeffekter.

 

Oversete gevinster i de halvtomme malerbøtter

Ifølge Stefania Butera er der flere overraskelser blandt resultaterne. Det gælder f.eks. en fraktion som maling, der er nem at genbruge.

“Mange fokuserer på beton, tegl og mursten, fordi det er de fraktioner, der fylder mest i byggeaffaldet. Men det viser sig, at der er store besparelser i f.eks. at genbruge en halv bøtte maling. Det er virkelig nemt at genbruge – det er ikke ligesom mursten, der skal renses én for én.”

Selvom der også er meget CO2 at spare ved at genbruge f.eks. beton, tegl og natursten, spiller andre faktorer også ind i netop anvendelsen af tunge materialer. Det gælder særligt transporten, som endda kan betyde, at genbrug af et materiale i sidste ende er en dårlig løsning rent klimamæssigt.

“Man skal se på, hvor langt man skal køre materialet før man genanvender det. Knust betonaffald som vejfyld eller tilslag i ny beton kan faktisk give en klimabelastning i stedet for besparelse på grund af transporten.”

Stefania Butera, seniorspecialist, Teknologisk Institut.

 

Kommunale ambitioner kan skubbe til markedet

Som en del af byudviklingsprojektet Tiny Varigheden har Køge Kommune opført Klimahuset, som skal fungere som kursus- og demonstrationshus. Ved at tænke cirkulære byggemetoder ind allerede i designfasen er det lykkedes at bygge huset af genbrugsmaterialer og alternative byggematerialer og dermed spare næsten 25 tons CO2 i forhold til, hvis der var brugt konventionelle og nye materialer.

“Kommunerne har haft forskelligt fokus, så det er ikke rimeligt at sammenligne klimaeffekterne på tværs. Men eksemplet fra Køge Kommune viser alligevel, hvor store potentialerne er, hvis man tænker cirkulært i hele byggeprocessen,” siger Stefania Butera.

Sammen kan kommunerne bruge kortlægningen til at skubbe markedet i en mere cirkulær retning, mener Mette Marie Nielsen:

“Der er behov for flere kommercialiserede produkter og forretningsmodeller på det cirkulære område. Ved at tage ansvar for det cirkulære byggeri, stille krav i udbud, forankre cirkulære principper og gå sammen om fælles hensigtserklæringer til markedet, kan de offentlige bygherrer være med til at fremme udviklingen.”

 

Her er klimagevinsterne størst

Se klimagevinsterne for alle 119 tiltag her

 

 

Om Circular Builders

Kortlægningen af klimaeffekter er en del af projektet Circular Builders, hvor ni danske og svenske kommuner har udviklet, testet og forankret løsninger for cirkulært byggeri for at reducere energiforbruget i hele byggeriets værdikæde.Gennem 19 konkrete cases har kommunerne arbejdet med både cirkulære krav i udbud, cirkulære principper i planer, strategier og politikker og indgået i dialog med markeds- og civilsamfundsaktører for at udvikle markedet for cirkulære byggeløsninger.

Projektet har været finansieret af Interreg ÖKS og Region Sjælland og sluttede i september 2022.

Flere nyheder om Cirkulær Økonomi & Ressourcer:

Vi skal have flere genbrugte materialer ind i byggeriet. Vil I tilslutte jer ambitionen?

Læs mere her

Cirkulært byggeri: Hvad må I, og hvad må I ikke? Ny vejledning ridser reglerne op for kommuner

Læs mere her

Uddannelsessteder får hjælp til at gøre studierejser grønnere

Læs mere her

 

Flere nyheder om Cirkulær Økonomi & Ressourcer:

Vi skal have flere genbrugte materialer ind i byggeriet. Vil I tilslutte jer ambitionen?

Læs mere her

Cirkulært byggeri: Hvad må I, og hvad må I ikke? Ny vejledning ridser reglerne op for kommuner

Læs mere her

Uddannelsessteder får hjælp til at gøre studierejser grønnere

Læs mere her