Nyt katalog inspirerer til selvkørende transport i byplanlægningen

Projektet LINC udgav i september et inspirationskatalog, som fokuserer på, hvordan by- og trafikplanlæggere kan arbejde med bæredygtig og selvkørende kollektiv transport, så den i fremtiden skaber værdi for borgerne.  

af | 21. oktober - 2020 | Gate 21

”Med kataloget ønsker vi at inspirere kommuner med viden om, hvordan de kan bruge eksisterende værktøjer i byplanlægningen til arbejdet med selvkørende kollektiv trafik. En vigtig pointe er, at hvis vi vil gøre klar til selvkørende køretøjer som en del af de bæredygtige byer, skal vi i gang med at præge transportadfærden allerede i dag,” siger Charlotte Hauerslev, seniorprojektleder hos Gate 21.

Kataloget giver blandt andet ideer til, hvordan selvkørende shuttles kan bruges som supplement til den kollektive trafik – med et særligt fokus på at være en til- og frabringerløsning til Hovedstadens kommende letbane i kommunerne langs Ring 3.

 

Nye løsninger kræver ny planlægning

Selvom selvkørende shuttles i dag blot kører testkørsel på udvalgte steder i Danmark, er det stadig vigtigt, at byplanlæggere tager stilling til, hvordan den kollektive trafik skal tilpasses fremtidens behov og hvilke løsninger, der kan fremme bæredygtig mobilitet. Men hvordan kan byerne så gøre det?

Inspirationskataloget præsenterer seks tilgange til, hvordan byplanlæggere kan arbejde med at tænke fremtidens bæredygtige transport ind i byplanlægningen:

  • Transitorienteret Byudvikling – der har fokus på stationen som knudepunkt
  • Mobility Management – der arbejder med adfærdsændringer i transporten
  • Mobility as a Service (MaaS) – der skaber sammenhængende transport
  • Mobilitetstjenester og forretningsmodeller – der handler om, at vi skal tænke i nye samarbejder om transportløsningerne
  • Shared Spaces – hvor adskillelse mellem cyklister, fodgængere og andre trafikanter er mindre opdelt, og ofte med fokus på mennesker og grønne områder
  • Smart City og loT baserede mobilitetsløsninger – som handler om data og teknologier, der blandt andet kan understøtte transportadfærden.

”Inspirationskataloget kan forhåbentligt være med til at vise planlæggere, hvor vigtigt det er at starte med mobilitetsplanlægningen og re-tænkningen af byen allerede i dag. Der er nemlig mange ting, man allerede nu kan gøre for at styrke grønne transportformer og gøre byerne mere sammenhængende og tilgængelige. Det er ikke nok at vente til teknologien er klar – fremtidens kollektive transportformer kræver nye løsninger i dag,” siger Anja Kraag, chefkonsulent i Gladsaxe kommune, der i LINC har været en del af den arbejdsgruppe, der har udarbejdet inspirationskataloget.

Bliv inspireret til hvordan din kommune kan blive klar til fremtidens kollektive transportformer allerede i dag. Hent kataloget her.

Hvem er LINC?

LINC er et af de største test af selvkørende shuttles i Danmark. Her tester LINC selvkørende shuttles på DTU Campus Lyngby og demonstrerer dem i Albertslund og Hersted Industripark.

De to testområder ligger i et af Danmarks største byudviklingsområder langs Ring 3 i Storkøbenhavn, hvor der i øjeblikket bliver anlagt en letbane. Når Hovedstadens letbane åbner i 2025, vil den strække sig over 28 kilometer og 10 kommuner. LINC undersøger, om selvkørende shuttles kan blive en til- og frabringerløsning for passagerer i Hovedstadens letbane og dermed gøre hverdagen lidt lettere for de daglige passager i letbanen.

LINC er finansieret af UIA og er et partnerskab mellem Nobina, IBM, RUC, DTU, Albertslund Kommune, Gladsaxe Kommune og Gate 21.

Læs mere om LINC her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

* Påkrævet felt




Du kan her anmode om at modtage Gate 21s nyhedsbreve og e-mails med relevante informationer om aktiviteter i regi af Gate21, tilbud om arrangementer mm. Vi behandler i den forbindelse personoplysninger (navn, organisation og e-mail). Formålet med behandlingen er at kunne sende e-mails og indsamle statistik. Vores behandling af personoplysninger fremgår af Privatlivspolitikken.

Ønsker du ikke længere at modtage mails fra Gate 21 kan du klikke på afmeld-linket i bunden af et hvert nyhedsbrev, du måtte modtage fra os.

Flere nyheder om Gate 21:

Gate 21 bliver operatør for DK2020 i de to østdanske regioner

Læs mere her

Lejre Kommune vil bytte græs med grønne enge i nyt projekt om bedre biodiversitet.

Læs mere her

Frederiksberg Kommune baner vejen for flere energibesparelser og optimeret drift i offentlige bygninger

Læs mere her

 

Flere nyheder om Gate 21:

Gate 21 bliver operatør for DK2020 i de to østdanske regioner

Læs mere her

Lejre Kommune vil bytte græs med grønne enge i nyt projekt om bedre biodiversitet.

Læs mere her

Frederiksberg Kommune baner vejen for flere energibesparelser og optimeret drift i offentlige bygninger

Læs mere her