Nyt katalog skal sætte turbo på de kommunale varmeplaner

Olie og gas skal ud af vores hjem – og med stigende energipriser og forsyningsusikkerhed skal det gå hurtigt. Det stiller kommuner og forsyningsselskaber overfor en stor opgave. Med et nyt forudsætningskatalog vil projektpartnerne bag Energi på Tværs hjælpe kommunerne med at komme hurtigere i mål.

I udspillet ”Danmark kan mere II” lagde regeringen op til, at alle husejere i gasforsynede områder med enten gas- eller oliefyr i 2022 skal modtage et brev med klar besked om, hvorvidt de kan få fjernvarme, eller om de i stedet skal overveje at udskifte fyret med anden alternativ opvarmning.

Projektpartnerne bag Energi på Tværs ønsker både at understøtte kommunerne bedst muligt i udarbejdelsen af varmeplaner allerede i 2022 og hjælpe kommunerne i det efterfølgende arbejde med godkendelse og implementering af planerne.

 

Nyt forudsætningskatalog til god varmeplanlægning

Derfor har Energi på Tværs med bistand fra Ea Energianalyse udarbejdet et nyt forudsætningskatalog, som skal gøre det enklere for kommunerne at udarbejde de mest retvisende samfundsøkonomiske vurderinger tidligt i varmeplanlægningen. Kataloget giver et overblik over de nødvendige forudsætninger for at lave en retvisende samfundsøkonomisk beregning for kommunerne i deres varmeplaner. Det understøtter og kvalificerer Energistyrelsens eksisterende samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger samt Teknologikatalogets data. I forudsætningskataloget er der særligt fokus på at begrunde forskellen på de forudsætninger, der adskiller sig fra de forudsætninger, som hidtil typisk har været anvendt.

Kataloget har fokus på forudsætninger til udarbejdelse og forståelse af varmeplaner i kommunerne i Energi på Tværs. Forudsætninger kan også bruges i projektforslag, men det er vigtigt, at lokale data så vidt muligt anvendes. Brugere af kataloget skal være opmærksomme på, at hvis det anvendes i andre sammenhænge eller andre kommuner, kan andre forhold være gældende.

Fakta om Energi på Tværs

Energi på Tværs er et regionalt energiomstillingsprojekt, som består af

  • de 29 kommuner i Region Hovedstaden
  • fire kommuner i Region Sjælland
  • 11 forsyningsselskaber
  • Region Hovedstaden
  • Gate 21 er sekretariat på projektet.

Flere nyheder om Energiomstilling:

Vær med i nyt projekt om lavbundsjorder

[field image size=medium]

Læs mere her

DG STORE og REEL på Fehmarnbelt Days

[field image size=medium]

Læs mere her

Energi på Tværs – konkrete resultater set fra VEKS

[field image size=medium]

Læs mere her

 

Flere nyheder om Energiomstilling:

Vær med i nyt projekt om lavbundsjorder

[field image size=medium]

Læs mere her

DG STORE og REEL på Fehmarnbelt Days

[field image size=medium]

Læs mere her

Energi på Tværs – konkrete resultater set fra VEKS

[field image size=medium]

Læs mere her