Nyt stort projekt: Mobilitet på Tværs – grøn mobilitet skal binde by og land bedre sammen på tværs af Greater Copenhagen

En række danske og svenske partnere vil sammen arbejde for at gøre transport og mobilitet på tværs af land og by grønnere i et stort, nyt projekt.

Transport og mobilitet spiller en central rolle i den grønne omstilling. Biltrafikken og CO2-udledningen fra transporten er stigende – i dag står transportsektoren for omkring en tredjedel af den samlede CO2-udledning. Samtidig er den kollektive trafik presset økonomisk, og uden for de større byer bliver flere og flere afhængige af at køre i bil.

Derfor er 17 danske og svenske partnere gået sammen i et interregionalt projekt, der skal gøre transport og mobilitet på tværs af land og by grønnere og reducere CO2-udledningen. Mobilitetssystemerne skal samtidig understøtte livet på landet og sikre et geografisk sammenhængende arbejdsmarked, hvor virksomheder kan få fat i kvalificerede medarbejdere, uanset om de kommer fra Slagelse eller Sjöbo.

“Jeg glæder mig meget over, at vi med dette projekt samler mange stærke partnere, blandt andet kommuner og mobilitetsaktører, som udvikler nye, spændende initiativer og ny viden om bedre og mere sammenhængende mobilitet mellem by og land. Der er virkelig brug for at vi samarbejder, deler viden og værktøjer, og ikke mindst får de mange nye tjenester til at virke for vores borgere i Greater Copenhagen.”

Anna Thormann Boesen, programleder for Bæredygtig Mobilitet, Gate 21.

 

På tværs af transportformer og grænser

I disse år kommer der mange nye, innovative mobilitets- og transportløsninger, som eksempelvis delebiler, samkørsel, højhastighedscykler og bedre kombinationsrejser på markedet – løsninger, der kan gøre mobilitet nemmere og grønnere for borgerne. Det skal være nemt for folk at vælge grøn transport i hverdagen – også uden for de store byer – og derfor vil Mobilitet på Tværs fremme og udbrede nye mobilitetsløsninger, som understøtter tilgængeligheden og fremkommeligheden i og på tværs af geografien i Greater Copenhagen.

For at få flere til at vælge de grønne transportformer vil projektpartnerne inddrage borgerne, når løsningerne introduceres. Dette skal blandt andet ske i Living Labs, forstået som levende laboratorier, hvor mobilitetsløsningerne testes sammen med borgerne. Efterfølgende skal løsningerne udbredes og skaleres til andre områder og byer. Projektpartnerne vil dermed arbejde for at styrke samspillet på tværs af transportformer, på tværs af kommunale og nationale grænser, og på tværs af land og by.

Projektet har også som mål at etablere et samarbejde og have en dialog om udvikling af bæredygtig mobilitet i Greater Copenhagen og skabe et langsigtet samarbejdsforum og et regionalt mobilitetscenter.

Den 20. august skydes det nye samarbejdsforum igang til et kick-off-arrangement i Malmö.

Mobilitet på Tværs – af hvad?

På tværs af geografien:

    • Bedre mobilitet på tværs af Øresund
    • Bedre mobilitet på tværs af land og by

På tværs af transportformer:

    • Bedre mobilitet, når for eksempel cykel, bus, tog, samkørsel og delebil kombinere

Fakta om Mobilitet på Tværs

Partnere
Fredensborg, Frederiksberg, Lejre, Roskilde og Slagelse Kommune, Lunds, Sjöbo og Tomelilla kommun, Roskilde Universitet (RUC), DTU Diplom, Movia, CONCITO, Mobile Heights, 4-Leaf Consulting, Region Hovedstaden, Innovation Skåne og Gate 21.

Varighed
April 2020 – september 2022.

Finansiering
20,2 millioner kroner / 29,2 millioner svenske kroner. Interreg ÖKS finansierer 50 procent.

Kontakt
Anna Thormann Boesen, programleder for Bæredygtig Mobilitet, Gate 21: anna.thormann@gate21.dk / 3145 1134.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

* Påkrævet felt




Du kan her anmode om at modtage Gate 21s nyhedsbreve og e-mails med relevante informationer om aktiviteter i regi af Gate21, tilbud om arrangementer mm. Vi behandler i den forbindelse personoplysninger (navn, organisation og e-mail). Formålet med behandlingen er at kunne sende e-mails og indsamle statistik. Vores behandling af personoplysninger fremgår af Privatlivspolitikken.

Ønsker du ikke længere at modtage mails fra Gate 21 kan du klikke på afmeld-linket i bunden af et hvert nyhedsbrev, du måtte modtage fra os.

Flere nyheder om Bæredygtig Mobilitet:

Keld og Hilda prøver den selvkørende fremtid

Læs mere her

Første selvkørende Easymile-køretøj godkendt til testkørsel i Danmark

Læs mere her

Ny hvidbog og hjemmeside skal gøre danskerne klogere på trafikstøjen og inspirere til politisk handling

Læs mere her

 

Flere nyheder om Bæredygtig Mobilitet:

Keld og Hilda prøver den selvkørende fremtid

Læs mere her

Første selvkørende Easymile-køretøj godkendt til testkørsel i Danmark

Læs mere her

Ny hvidbog og hjemmeside skal gøre danskerne klogere på trafikstøjen og inspirere til politisk handling

Læs mere her