Offentlig-Privat Innovation

OPI står for Offentlig-Privat Innovationssamarbejde og er en fællesbetegnelse for forskellige typer af innovationssamarbejde.

OPI giver offentlige og private parter rammer for sammen at udforske og udvikle nye løsninger på fælles definerede udfordringer eksempelvis på klima- og energiområdet.

I Gate 21 har vi gennem en række projekter forfinet en juridisk aftalemodel for udbudsfri OPI sammen med advokatfirmaet Lundgrens. Og vi har konkrete erfaringer med innovationsaktiviteter, vi kan igangsætte i et offentlig-privat innovationssamarbejde før udbud. Vi forstår og kan formidle metoden fra både virksomhedsejerens, indkøberens, juristens og projektlederens perspektiv.

OPI-metoden er relevant for mange – fra den erfarne innovationsleder, forretningsudvikler og projektleder samt for indkøbskonsulenten.