BLOGINDLÆG: Kalder alle klima-ninjaer!

Marie Gottlieb Danneskiold-Samsøe, IT- og Digitaliseringschef, Vallensbæk Kommune
og medlem af styregruppen i Fællesskabet for Dynamiske Data

Kalder alle klima-ninjaer! Vi er på jagt efter de gode klimaprojekter, som kan gennemføres i en kommune – altså de projekter, der for alvor gør noget for CO2-regnskabet.

 

I de 5 år jeg har arbejdet med digitalisering i en kommune, hører jeg tilbagevendende en forventning om, at teknologien er løsningen på vores klima-udfordring. Samtidig, i forbindelse med opstart af DK2020-aktiviteter, bliver jeg som Digitaliseringschef spurgt, hvad vi kan bidrage med fra digitaliseringsteamet. Jeg er derfor optaget af, hvordan digitale indsatser konkret kan bidrage til CO2-besparelser i en kommune. Det er selvsagt teknologi, der muliggør store dele af den samfundsmæssige omstilling – herunder omstilling til vedvarende energikilder, genanvendelse af affald og måske på sigt løsninger til udvinding af C02 fra atmosfæren. Det er dog alt sammen tiltag, der foregår andre steder – staten, forsyningsselskaber, universiteter mv.

Så hvad kan vi faktisk tage fat på i kommunerne? Vi har en relativt stor bygningsmasse, vi har veje og trafik, vi har naturområder, vi har boliger, vi har erhverv, og vi har borgere, vi kan arbejde med. Så tilbage til spørgsmålet. Med udgangspunkt i alle de mange tekniske og digitale muligheder, hvor er så de allerbedste klimaprojekter?

Jeg har i de seneste år været involveret i og kigget med på sidelinjen ved en mængde klimarelaterede pilotprojekter, primært gennem Vallensbæks engagement i Fællesskabet for Dynamiske Data (F2D2), men også fra andre sammenhænge. F2D2 består af en række kommuner på Sjælland som hjælpes ad med at blive bedre til at løse kommunale udfordringer gennem brug af databaserede løsninger. Dette arbejde omhandler ikke kun klima, men har et generelt fokus på arbejde med dynamiske data på især det tekniske område i kommunerne. Af samme årsag er alle projekter ikke evalueret systematisk ud fra et klimaperspektiv – og jeg savner derfor stadig en indsigt i hvilke projekter, der giver den største effekt på CO2-besparelser.

Eksempler på eksisterende pilotprojekter med mulighed for skalering:

  • Forbrugs- og indeklimastyring
  • Bedre arealudnyttelse i offentlige bygninger
  • Trafikoptimering og øget fremkommelighed i myldretiden
  • Understøttelse af mere klimavenlige transportvaner – cykling, offentlig transport mv.
  • Driftsoptimering – fx CO2 sparet ved at erstatte transport rundt i kommunen ved fx automatisk monitorering af brønde, rottefælder, porte mv.
  • Understøttelse til borgere og erhverv i forhold til energirenoveringer af egne boliger – tilbud om pakkeløsninger, rådgivning mv.
  • Plantning og monitorering af træer
  • ?

Sensorbaserede løsninger og data – vi har nu en platform til rådighed

Fælles for en stor del af de mulige indsatser, der retter sig mod C02-besparelser, er at de muliggøres af sensorbaserede løsninger, der opsamler data fra byrum, bygninger og grønne arealer.

Nogle af udfordringerne med at opsamle store mængder kontinuerligt produceret data, er, at det kræver en solid data-infrastruktur og en velunderstøttet governance at holde styr på de mange sensorer og opsamle, strukturere, opbevare og visualisere data. Vi er i kommunerne i løbet af det seneste år nået et stort skridt videre i forhold til at afhjælpe denne barriere, idet vi nu har adgang til en kommunalt målrettet open source-løsning til håndtering af data fra sensorløsninger – OS2iot-platformen – der i det seneste år et kommet i drift rundt om i landet.

Hvilke projekter?

Jeg ved, at vi er mange kommuner, der gerne vil gøre en indsats for klimaet, og jeg vil gerne opfordre til at dele alle de gode ideer til digitalt understøttede projekter og indsatser I måtte sidde med derude.

Vi har i Vallensbæk især haft positiv erfaring med at gennemføre et projekt, hvor vi benyttede GPS-data til at optimere trafikflowet, hvorved færre biler i kø kunne omsættes til en konkret CO2-besparelse. Der er uden tvivl et yderligere potentiale på dette område.

Vi har også i mange år arbejdet med energirenoveringer og forbrugsmonitorering i forhold til at forbedre styring af forbrug (el, vand og varme). At tage skridtet videre fra dataunderstøttet styring til automatiseret styring, ville givetvis kunne optimere energiforbruget yderligere. Det er imidlertid stort og komplekst og formentlig et område, hvor vi som kommuner i høj grad skal hjælpes ad for at lykkes.

Hvor er de store C02-besparelser? Er det bygningsmassen? Er det trafikken? Eller skal vi faktisk arbejde med vores borgeres adfærd og boliger? Der er uden tvivl rigtigt mange muligheder for at arbejde med klimaprojekter – allerede ud fra listen ovenfor, men også derudover.

Jeg er konkret på udkig efter flere pinde til listen ovenover og især på udkig efter konkrete erfaringer med CO2-besparelser i konkrete projekter. Lad os hjælpes ad med at sætte mere gang i den digitalt understøttede grønne omstilling i kommunerne!

Marie har valgt at give stafetten videre til Kristine Klæbel, Direktør for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse i Albertslund Kommune

 

 

 

 

Flere blogindlæg om Smarte Byer & Bygninger - Blog, Smarte Byer & Bygninger:

Et år med Fællesskabet for Dynamiske Data

 

Læs mere her

Webitall skaber innovativt værktøj i samarbejde med Gate 21 og otte danske kommuner

 

Læs mere her

Projekt søger partnere til dataprojekt med fokus på innovation

 

Læs mere her

 

Flere blogindlæg om Smarte Byer & Bygninger - Blog, Smarte Byer & Bygninger:

Et år med Fællesskabet for Dynamiske Data

Læs mere her

Webitall skaber innovativt værktøj i samarbejde med Gate 21 og otte danske kommuner

Læs mere her

Projekt søger partnere til dataprojekt med fokus på innovation

Læs mere her