Sparer penge og skåner klimaet: Grønne investeringer skaber store besparelser i Fredensborg

I Fredensborg Kommune arbejder man målrettet med at nedbringe CO2-udslippet. På ti år har investeringer i grønne løsninger næsten halveret udledningen.

Foto: Shutterstock

af | 27. november - 2019 | Energiomstilling

3.500 tons. Så meget CO2 har Fredensborg Kommune skånet klimaet for i perioden 2008 til 2018. Det svarer til en CO2-reduktion på 44 procent. Opgøres energibesparelsen i de nuværende energipriser, svarer det til en besparelse på 57 millioner kroner.

De gode resultater er opnået gennem energirenoveringer i kommunens bygningsmasse, samt et øget fokus på energibesparende løsninger inden for områder som transport og forsyning. Men den nordsjællandske kommune er ikke i mål endnu.

Fredensborg Kommune vil fortsat bidrage til at nå den regionale målsætning om en fossilfri el- og varmesektor i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2050. Målsætningen stammer fra det strategiske energisamarbejde, Energi på Tværs.

Samarbejdet drives af Gate 21 – en partnerorganisation, der arbejder for at accelerere den grønne omstilling. I Energi på Tværs har Fredensborg Kommune, i samarbejde med en række kommuner og forsyningsselskaber i Region Hovedstaden, skabt Roadmap 2025, der indeholder 34 konkrete forslag til, hvordan man skaber en fossilfri energi- og transportsektor.

 

Klimakommune og verdensmål

Ud over den fossilfri målsætning, er Fredensborg Kommune blevet optaget som Klimakommune Plus i Danmarks Naturfredningsforening. For at blive Klimakommune Plus, skal man kunne dokumentere resultater inden for eksempelvis energirenovering, klimatilpasning, økologi eller grøn indkøbspolitik.

Fredensborg Kommune arbejder også målrettet med en række temaer, der tager udgangspunkt i seks af FN’s verdensmål. Arbejdet har resulteret i en grøn politik, der blev vedtaget i byrådet den 30. september. Den grønne politik sætter rammen for kommunens grønne omstilling frem til 2021.

De seks udvalgte verdensmål i Fredensborg

 

6: Rent vand og sanitet.

7: Bæredygtig energi.

11: Bæredygtige byer og lokalsamfund.

12: Ansvarligt forbrug og produktion.

13: Klimaindsats.

15: Livet på landet.

Under hvert af de udvalgte verdensmål er der opstillet konkrete indsatsområder, som kommunens forskellige afdelinger skal implementere i deres arbejde.

 

Styr på energiforbruget

Energiforbrug i bygninger udgør en stor del af det samlede energiforbrug i Fredensborg Kommune. Derfor var der behov for at få overblik over energiforbruget i kommunens 161 bygninger. En kompleks opgave, som energiingeniør Niels Kristian Vejen har ansvaret for. Via systemet MinEnergi og 608 målere kan han aflæse forbruget af el, vand og varme i kommunens bygninger.

”For at få et overblik over vores energiforbrug har vi tilbage i 2009 koblet alle vores bygninger til MinEnergi, som er et energiledelsesprogram. Det gjorde vi for at kunne følge med i vores forbrug, men også for at se om vores energibesparende tiltag har en effekt,” siger Niels Kristian Vejen.

MinEnergi følger ikke bare med i forbruget, men reagerer også på udsving, der kan tyde på lækager eller andre fejl, der påvirker energiforbruget negativt. Det giver Niels Kristian Vejen et nuanceret billede af energiforbruget, som kan bruges til at vurdere, hvor der skal sættes ind med energibesparende tiltag.

”Vi har lavet analyser af, hvor forbruget er højt i vores bygninger, for at finde ud af hvor der er bedst mulighed for at spare energi i vores ejendomme. Dem har vi brugt til at prioritere, hvilke bygninger vi skulle se på først, og hvilke tiltag der ville give de bedste resultater,” forklarer han.

 

Belønner energibesparelser

Ser man isoleret på kommunens bygninger er energiforbruget faldet med 23 procent siden 2008. Det skyldes ifølge Niels Kristian Vejen blandt andet den ’pisk og gulerod’ metode, som kommunen har indført.

Kort fortalt har Fredensborg Kommune lagt budgetterne for drift ud til de enkelte ejendomme, ud fra den overbevisning at det får de enkelte skoler, biblioteker og børnehaver til at tage et større ansvar for deres energiforbrug.

”Vi arbejder med det vi kalder en decentral energimodel, som giver de enkelte ejendomme et større incitament til selv at spare på energien. De får et budget, som er baseret på de foregående tre års energiforbrug, og så er modellen lavet sådan at hvis de sparer på energien, får de lov til at beholde en andel af det de har sparet. Det er guleroden. Pisken er så at budgetterne ikke kan stige. Det vil sige at hvis deres energiforbrug stiger, så må de finde pengene et andet sted,” siger Niels Kristian Vejen.

Brugerne af de enkelte ejendomme har selv adgang til deres data i MinEnergi, og kan derfor løbende følge med i hvordan det går med deres energibesparelser.

 

En god investering

Udover de energibesparelser brugerne af de enkelte bygninger selv har skabt, har der også været fokus på energirenoveringer. De store bygninger, herunder Fredensborg Rådhus og alle kommunens skoler, er blevet gennemgået, og et omfattende energirenoveringsarbejde har været i gang. Der er installeret LED-lys med lyssensorer, efterisoleret og udskiftet gamle vinduer. Derudover er ventilationsanlæg og varmepumper blevet optimeret.

Selvom Fredensborg Kommune allerede har gjort meget for at spare på energien, er der stadig potentiale for at reducere energiforbruget yderligere. Det er også nødvendigt, da Klimakommune Plus-aftalen forpligter kommunen til at reducere CO2-udslippet med to procent om året. Men det behøver ikke at være en omkostning, når kommunen investerer i energiforbedringer. Faktisk er energiforbedringerne ofte en god investering, forklarer Niels Kristian Vejen.

”Vi laver sådan set alt hvad der er rentabelt og sørger for at tænke energibesparelser ind, når vi laver renovering og vedligeholdelse. Vi har et såkaldt rentabilitetskrav, som kræver at energibesparelsen på en investering skal kunne betale for projektet, på maksimalt 75 procent af projektets levetid. Det betyder at vi i princippet kan lave vores energiforbedringer uden at belaste kommunens økonomi,” siger han.

Om Energi på Tværs

 

Energi på Tværs samler 33 kommuner og 11 forsyningsselskaber i et tværgående samarbejde om fremtidens energisystem. Visionen er at sikre en fossilfri energisektor i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2050.

Energi på Tværs er en del af det grønne partnerskab Gate 21, der arbejder for det fælles mål at accelerere den grønne omstilling og vækst. Projektet er finansieret af Region Hovedstaden og forsyningsselskaberne. Kommunerne bidrager med arbejdstimer.

Flere nyheder om Energiomstilling:

FULD AF ENERGI

Læs mere her

Helsingør Kommune vedtager ambitiøs plan for grøn omstilling

Læs mere her

Mangler redskaber til at styrke grøn omstilling: Kommuner efterspørger bedre rammevilkår

Læs mere her

 

Flere nyheder om Energiomstilling:

FULD AF ENERGI

Læs mere her

Helsingør Kommune vedtager ambitiøs plan for grøn omstilling

Læs mere her

Mangler redskaber til at styrke grøn omstilling: Kommuner efterspørger bedre rammevilkår

Læs mere her