Vær med i spritny samkørselskampagne for arbejdspladser

Den 1. november 2021 lyder startskuddet for kampagnen ’Alle har brug for en sidemakker’. Samkørselskampagnen er et tilbud til arbejdspladser, der vil gøre det lettere for medarbejderne at vælge grønnere transport. Skal I være med?

af | 6. september - 2021 | Gate 21, Aktiviteter

50 procent mindre CO2. Så let er regnestykket, hvis én bilist lader bilen stå og kører med en kollega. Det er grønt, socialt og billigere. Det til trods sidder der kun 1,05 person i gennemsnit i bilerne. Derfor har Gate 21, Moving People og Region Hovedstaden sammen med regioner, kommuner, virksomheder og transportudbydere sat gang i en fælles kampagne, der skal skabe kendskab til samkørsel og få flere til at køre sammen blandt pendlere i hovedstadsregionen – og gerne i resten af Danmark.

”Den 1. november skyder vi samkørselskampagnen i gang. Her tilbyder vi arbejdspladser kampagneplan og -materiale, som de kan bruge til at engagere deres medarbejdere i samkørsel. De kan selv vælge, om de vil bruge kampagnematerialerne 1, 2, 3 eller 4 uger,” siger Anna Thormann Boesen, programleder i Bæredygtig Mobilitet i Gate 21 og projektleder for samkørselsinitiativet.

Der er i øjeblikket 25-30 arbejdspladser, der har tilkendegivet interesse i at deltage i kampagnen.
Skal din arbejdsplads også være med? Så tilmeld jer her.

Vil din arbejdsplads gerne vide mere? Så meld jer til informationsmøde den 21. september, klokken 13.00-14.30 her

 

Et godt tilbud til din arbejdsplads

En af de virksomheder, som vil deltage i kampagnen er Gubra. Hos Gubra hjælper de medarbejderne til en grønnere transport i hverdagen. Virksomheden stiller blandt andet en samkørselsapp og cykelleasingordninger til rådighed for de cirka 160 medarbejdere som supplement til den kollektive transport. Når medarbejderne kører sammen, kan de nemt parkere på de særlige p-pladser reserveret til dem.

”Vi har arbejdet med samkørsel det seneste år for at puffe lidt til vores indgroede transportvaner. Vi skal lære at slå autopiloten fra og ikke per automatik sætte os alene ind i bilen. Derfor vil vi støtte op om samkørselskampagnen i november, hvor vi glæder os til at få endnu flere til at køre sammen,” siger Sofia Pitt Boserup, der er senior kommunikationskonsulent hos Gubra.

Læs mere om Gubra’s indsatser for samkørsel og mobilitet her.

Det er vigtigt for virksomheden at give plads til arbejdet med adfærd og det at udfordre sig selv og hinanden på deres transportvaner – hvad enten det gælder cykling, samkørsel eller anden grøn kollektiv transport. Og derfor er Moving People og samkørselskampagnen en kærkommen håndsrækning for Gubra.

 

Gratis materialer og hjælp til ambassadøren

Samkørselskampagnen udvikles af kommunikationsbureauet Bro i samarbejde med Gate 21, Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden – ligesom en række virksomheder, kommuner og transportudbydere er budt ind til at give sparring på kampagnen.

”Projektet giver os mulighed for at udvikle en kampagne, hvor vi kan tilbyde arbejdspladser et plug-and-play koncept med kampagnematerialer og en komplet guide til, hvordan arbejdspladserne kan engagere medarbejderne til samkørsel gennem konkurrencer. På den måde kan en ambassadør på arbejdspladsen nemt føre kampagnen i mål,” siger Anna Thormann Boesen.

 

Prøv samkørsel og få en ny vane

Det er vigtigt, at kampagnen både øger kendskabet til samkørsel og får pendlere til at afprøve det sammen med en kollega, en nabo eller en ansat i nabovirksomheden.

”Vi har god erfaring med, at det er nemmere at skifte transportvane, hvis du har prøvet det af i din hverdag. Eksempelvis hvis du prøver en elcykel. Det rokker ved de forestillinger, du har om, hvordan det passer ind i din hverdag. Derfor skal kampagnen både øge kendskabet til samkørsel og få medarbejdere på arbejdspladser til at køre sammen med en kollega. På den måde kan vi forhåbentlig nedbryde de barrierer, der eksisterer omkring samkørsel,” siger Anna Thormann Boesen.

 

Bliv en del af samkørselskampagnen

Målgruppe: Alle arbejdspladser kan deltage. Dog er trykte materialer forbeholdt arbejdspladser i hovedstadsregionen, da kampagnen er finansieret af Region Hovedstaden og Interreg ØKS.

Hvornår: Kampagnen starter 1. november 2021. Arbejdspladserne bestemmer selv, om de vil deltage 1, 2, 3 eller 4 uger.

Samkørsels-app eller ej? Det er ikke nødvendigt, at arbejdspladsen har lavet en aftale med en udbyder af en samkørsels-app, men kampagnen kan fint understøtte, hvis I har. Der vil være et lavpraktisk match-værktøj i kampagnematerialerne for de arbejdspladser, der ikke har en app.

Arbejdspladserne vil modtage følgende kampagnematerialer:

– Film
– Forskellige webbannere
– Guides og forslag til konkurrencer, der kan afholdes under kampagnen med komplet kommunikationsflow og tekstforslag
– Match-værktøj

Særligt for arbejdspladser i hovedstadsregionen

– Plakater
– Bæredygtige to-go kaffekopper
– Match-point floot stickers

Hvis din arbejdsplads ligger udenfor hovedstadsregionen og ønsker trykte materialer, så kontakt
Lene Ulsted Carlsen

Tilmeldingsfrist: 1. oktober 2021

Flere nyheder om Gate 21, Aktiviteter:

Workshop: Få mere ud af din kommunes biomasse

Læs mere her

Tang - det danske havs uudnyttede potentiale

Læs mere her

Gate 21’s direktør rejser videre 1. oktober 2021

Læs mere her

 

Flere nyheder om Gate 21, Aktiviteter:

Workshop: Få mere ud af din kommunes biomasse

Læs mere her

Tang - det danske havs uudnyttede potentiale

Læs mere her

Gate 21’s direktør rejser videre 1. oktober 2021

Læs mere her