Gate 21’s Borgmesterforum har udpeget borgmester Henrik Rasmussen til Gate 21’s bestyrelse. Han skal blandt andet være med til at sikre det strategiske fokus på kommunernes rolle i den grønne omstilling. Henrik Rasmussen ser frem til at bidrage på netop dette område:

“Jeg glæder mig til at tage et kig ud fremtiden og hjælpe med at åbne døre mellem kommuner, virksomheder og forskere”.


Indgående kendskab til kommunernes behov
Gate 21’s direktør Poul Erik Lauridsen hilser Vallensbæk Kommune og borgmester Henrik Rasmussen velkommen i bestyrelsen.


“Vallensbæk Kommune er en aktiv partner i vores projekt Plan C, hvor de har vist et højt ambitionsniveau på klimaområdet. Deres indspil bliver yderst værdifuldt i bestyrelsesarbejdet,” siger han.


Borgmester Henrik Rasmussen supplerer:


“Her i Vallensbæk er vi i fuld gang med et ambitiøst projekt, hvor vi energirenoverer daginstitutioner, skoler og andre kommunale bygninger for 80 millioner kroner. Så vi kan bidrage med aktuel hands-on erfaring med at udvikle energirigtige metoder til renovering af offentlige bygninger.”


Henrik Rasmussen indtræder i Gate 21’s bestyrelse i stedet for Greves borgmester Hans Barlach, der er trådt ud af bestyrelsen. Bestyrelsesarbejdet er ulønnet. 


Gate 21’s bestyrelse, som i alt består af ni bestyrelsesmedlemmer fra kommuner, forskningsinstitutioner og private virksomheder. Se Gate 21’s bestyrelse her


For yderligere information, kontakt venligst:
Kommunikationschef Loa Brix: loa.brix@gate21.dk Tlf: 4368 3400