Vellykkede energirenoveringer kræver planlægning og overblik fra første færd. Men som bygherrer har man mange hensyn at tage. Og i en verden hvor tid er penge, kan det holistiske blik på renoveringen ofte drukne i praktikaliteter. Den udfordring vil Plan C afhjælpe med Totalværdimodellen, som skal sikre, at miljø, økonomi og de sociale aspekter af et renoveringsprojekt tilgodeses i hele projektets opstartsfase. Projektleder i Plan C, Charlotte Schunck har været med til at udvikle Totalværdimodellen. Hun mener, den vil tilfredsstille et behov hos kommunerne og de almene boligselskaber.


”Totalværdimodellen er tiltænkt bygherrer og bygningsejere, der har et ønske om en bredere tilgang til renovering. I mange renoveringsprojekter fokuseres der på de enkelte dele af projektet som fx vinduer, indeklima, lys, lyd, ressourcebesparelser, beboersammensætninger osv. Eftersom energirenovering er en kompleks sag med mange hensyn at tage til såvel økonomi, miljø og brugere, er der virkelig behov for et værktøj, der kan forene forskellige hensyn i processen”, forklarer hun.




Ved at tænke mere overordnet i totalværdi, er det ifølge Charlotte Schunck muligt at optimere brugen og funktionerne i og omkring bygningerne og på sigt spare både penge og ressourcer.


Første udgave af Totalværdimodellen blev præsenteret på Fronthousekonferencen. Projektgruppen vil i den kommende tid teste og afprøve modellen på en faktisk beslutningsproces for et renoveringsprojekt.


For yderligere information om Totalværdimodellen, kontakt Projektleder Charlotte Schunck, Telefon: 43683433, Mobil: 26679296


Totalværdimodellen kan hentes her