Øget brug af data kan spare samfundet for milliarder

Kan data være en del af svaret, når kommunerne skal finde løsninger på den stigende trængsel, de tiltagende klimaudfordringer og i det hele taget det faktum, at vi bliver flere og flere i byerne? Det spørgsmål har de seneste to år været omdrejningspunktet for 20 kommuners samarbejde i Den Regionale Datahub. Projektet har nemlig haft fokus på at skabe og afprøve nye digitale og datadrevne løsninger på en række konkrete og velkendte udfordringer ude i deltagerkommunerne.

af | 4. oktober - 2019 | Smart City

Samarbejdet har ført til udvikling og test af 12 prototyper indenfor områder som mobilitet, klimasikring og driftsoptimering. Fælles for alle prototyper er, at udviklingen er sket i tæt samarbejde mellem kommuner og leverandører – og at alle løsninger gør brug af data på nye og innovative måder, som ikke fandtes på markedet i forvejen. Næste skridt bliver nu at skalere de mest modne prototyper og få sat dem i drift på tværs af flere kommuner, så både kommuner og leverandører kan skabe en bæredygtig businesscase på baggrund af løsningerne.

Derfor inviterede Den Regionale Datahub i denne uge til skaleringsmøde, hvor projektets prototyper blev demonstreret, samtidig med, at der blev givet et bud på de fem prototyper der umiddelbart er mest modne til at blive bredt ud i større skala:

”Vi glæder os til at invitere andre kommuner med til at afprøve nogle af de løsninger, der er udviklet i Den Regionale Datahub, som direkte svar på kommunale udfordringer inden for mobilitet, klimasikring og drift. Det giver en unik mulighed for at arbejde med intelligent brug af data, opskalere løsningerne, komme væk fra pilotsygen og samtidig arbejde tættere sammen om muligheder og udfordringer i databaserede projekter”, lyder det fra Morten Winge, formand for styregruppen i Den Regionale Datahub, som fortsætter:  ”Jeg håber derfor, at mange kommuner vil tage imod invitationen til at være med på datarejsen og teste løsninger af i egne omgivelser”

Et potentiale i milliardklassen

En af de prototyper, som man har planer om at skalere, er et forsøg med styring af trafiksignaler udelukkende ved hjælp af GPS-data. Den indledende test har fokuseret på et enkelt lyssignal på Vallensbæk Torvevej i Vallensbæk Kommune. Her har man gennem 4½ uge afprøvet en løsning, hvor GPS-data fra biler har talt sammen med lyskrydset, hvilket har mindsket transporttiden med 21% i myldretiden. Udbredes løsningen til hele landet vil det kunne spare bilisterne for 16 millioner færre timer i kø og næsten 7.000 ton sparet CO2. Uafhængige beregninger fra KMD DIMA viser, at alene de samfundsøkonomiske gevinster ved den kortere transporttid udgør en potentiel årlig samfundsgevinst på fem milliarder kroner.

Film om trafikstyring baseret på data. Fotograf: Rasmus Degnbol

Markedsdialog med stor værdi

Netop projektets krav om innovation og nytænkning har været med til at kommuner og leverandører har arbejdet tæt sammen om at definere udfordringerne og løsningerne i fællesskab – og det har været en udbytterig proces for alle parter, hvor såvel virksomheder som kommuner er blevet klogere på hinandens behov og tankegang:

“Vi har hele vejen gennem processen fokuseret på at bringe innovation på banen, som gav mening for både os og borgerne uden for mange betingelser og begrænsninger. Det har betydet, at vi har kunnet samarbejde med kommunerne på en meget åben og pragmatisk måde, hvilket har ført til nye løsninger og en mere innovativ tankegang”, fortæller Klaas Lok, Business Developer fra Technolution, som står bag udvikling af prototypen til trafikafvikling.

Tomme idrætshaller koster millioner

Et andet område, hvor der er særdeles god samfundsøkonomi i øget anvendelse af data, er indenfor arealudnyttelse i offentlige bygninger. Ved at sammenholde data fra blandt andet bevægelsessensorer med kommunernes bookingsystemer har man i idrætshaller i Fredensborg og Gentofte Kommune målt på, om hallerne blev brugt i samme omfang, som de blev booket. Her viste den indledende prototypetest, at blot halvdelen af kapaciteten reelt bliver anvendt, hvilket giver unødige udgifter til blandt andet rengøring, el og ventilation. Og det er tilsyneladende heller ikke småpenge, der kan spares på dén konto. For beregningerne fra KMD DIMA viser, at der på landsplan gemmer sig et besparelsespotentiale på omkring 200 millioner kroner på udgifter til el og ventilation alene – svarende til en årlig CO2 reduktion på op til 37.000 ton. Kommunerne får samtidig et mere nøjagtigt indblik i brugeradfærden, som kan være med til at give et bedre udgangspunkt for at gå i dialog med klubberne om tildeling af tider og optimering af bygningernes brug.

Vær med til næste skridt

Næste skridt bliver som sagt at teste og udbrede de fem mest lovende prototyper på tværs af flere kommuner – også uden for projektgruppen. Derfor inviteres alle interesserede kommuner til at afprøve løsningerne i egentlig drift og i større skala. For de fleste af de udfordringer, som har dannet baggrund for løsningerne, går på tværs af kommunegrænser, og vil for alvor vise sit værd, når de bliver sat i en større sammenhæng. Det gælder ikke mindst for de løsninger, som adresserer udfordringer med mobilitet og klimasikring:

”Hverken trafik eller vandløb tager hensyn til kommunegrænser, og derfor giver det rigtig god mening at få sat disse løsninger i spil i større skala og på tværs af kommunerne. For vi kan ikke tillade os at bruge borgernes penge på at opfinde den samme løsning 20 gange”, lyder det fra Lise Søderberg, projektleder på Den Regionale Datahub.
”Derfor har vi også planer om at etablere et datafællesskab kommunerne imellem, hvor man dels kan søge sparring og viden om for eksempel sikkerhed og privacy, men også samarbejde om konkrete modeller for deling og brug af data”, lyder det afslutningsvist fra Lise Søderberg.

Storskalatesten af de fem prototyper vil blive sat i værk i første halvår 2020. Er man interesseret i at høre mere, så kan man udfylde formularen på linket her.

Ønsker man blot at være end del af det kommende datafællesskab, så kan man tilkendegive sin interesse via linket her.

For yderligere oplysninger om projektet kontakt da:

Lise Søderberg, Seniorprojektleder, Den Regionale Datahub, tlf. 2125 1426
Lise.soederberg@gate21.dk

Vi har hele vejen gennem processen fokuseret på at bringe innovation på banen, som gav mening for både os og borgerne uden for mange betingelser og begrænsninger
Klaas Lok, Business Developer, Technolution

Der var stor interesse, da Den Regionale Datahub inviterede til skaleringsmøde, hvor projektets prototyper blev demonstreret. Foto: Claus Ascanius

De fem prototyper som skal skaleres er:

 

Øget fremkommelighed i myldretiden:

Via bilers GPS-data er det muligt at gennemføre intelligent trafikstyring. I myldretiden kan der gives længere grøn bølge, hvis der er meget trafik, og der kan dermed skabes et bedre flow på vejene, hvilket betyder færre spildte timer i kø og mindre CO2-udledning. En uafhængig analyse fra KMD DIMA vurderer et årligt besparelsespotentiale på 5 milliarder kroner og en CO2-reduktion på cirka 7.000 ton, hvis løsningen skaleres til hele landet.

Bedre arealudnyttelse i offentlige bygninger:

Ved at kombinere data om kommunale ejendomme, deres energiforbrug og benyttelsesgrad kan der skabes bedre grundlag for øget arealudnyttelse. De foreløbige resultater viser, at der kan spares op til 37.000 ton CO2 og 200 millioner kroner årligt til el og ventilation, hvis løsningen blev udbredt til hele landet.

Bedre overblik over vandopland og øget beredskab:

Vandløb og søer kender ikke kommunegrænser. Ved skybrud kan det derfor være svært at forudsige og reagere på konsekvenserne, da de enkelte kommuner ofte mangler overblik over forholdene i nærliggende kommuner. Via dataindsamling og analyse er det muligt at give de relevante aktører et overblik over, hvor der for eksempel er uudnyttet kapacitet til opbevaring af vand, så vandet kan stuves op og dermed undgå oversvømmelser.

Forudsigelse af trafikmønstre ved byudviklingsprojekter:

Hvor stor bliver trafikbelastningen ved lokalplansændringer eller ved et større anlægsarbejde? Og hvad med vejstøjen? Skal der anlægges nye veje, eller skal et byggeri rykkes længere ud for at undgå for meget støj? Ved at sammensætte eksisterende datakilder på nye måder er det muligt at forudsige trafikudviklingen, så planlæggerne kan agere på eventuelle problemer før de opstår.

Bedre overblik over LAR-anlæg:

Der er behov for en mere standardiseret og systematiseret registrering og beskrivelse af LAR-anlæg (Lokal Afledning af Regnvand). Derfor er der udviklet en løsning, så kommuner kan registrere de forskellige typer anlæg og efterfølgende have nem adgang til et overblik over disse – blandt andet med henblik på at undgå skader på anlæggene i forbindelse med gravearbejde. Data kan efterfølgende deles med forsyningsselskaber.

 

Du kan se læse mere og se en række små film om de fem prototyper på www.denregionaledatahub.dk

 

Flere nyheder om Smart City:

En enkel og lys idé sparer penge, tid og C02

Læs mere her

Bevægelsessensorer er en del af fremtidens by

Læs mere her

Klar til Smart Vækst styrker kommunernes Smart City-kompetencer

Læs mere her

 

Flere nyheder om Smart City:

En enkel og lys idé sparer penge, tid og C02

Læs mere her

Bevægelsessensorer er en del af fremtidens by

Læs mere her

Klar til Smart Vækst styrker kommunernes Smart City-kompetencer

Læs mere her