On Stage – musik, som socialt løft

Hvordan kan musik styrke læringsfællesskaber på folkeskoler og øge børnenes trivsel? Det har L’Hospitalet, som er best practice by i On Stage-netværket en metode til. De lærer fra sig og Aarhus Musikskole er blandt de 7 byer i URBACT-netværket, som får inspiration til at gøre mere for at tage et socialt ansvar i Aarhus Kommune. Fordi de rigtige metoder kan gøre musik i hverdagen til noget, der løfter socialt og øger trivslen mærkbart. 

On Stage er et transfer-netværk, der har til formål at overføre viden fra én by med en god praksis til de andre deltagende byer. I ‘On Stage-netværket’ er forstaden til Barcelona, L’hospitalet de Llobregat, LEAD partner og primær inspirationskilde. L’hospitalet de Llobregat har gennem det seneste årti haft stor succes med at skabe socialt løft gennem musik. Opskriften er et fænomenalt samarbejde mellem musikskolen og folkeskoler i byen og koden er musik, som det fælles og samlende element. 
 
På Aarhus Musikskole har man i mange år også arbejdet med forskellige samarbejder på tværs, med det formål at tage et socialt ansvar. Aarhus Musikskole er altid på udkig efter ny inspiration og udfordring, og derfor har de som en del af deres deltagelse inviteret PPR i Aarhus (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) til samarbejde i den lokale styregruppe. Formålet er at lave nye musikinitiativer på skolerne, som bidrager til social inklusion og trivsel blandt børn. 

Aarhus Musikskole er en del af URBACT-netværket ‘On Stage’, som blev etableret i 2018. Netværket er trådt ind i fase 2, og der arbejdes i øjeblikket på nye initiativer i alle netværkets 7 byer. 

 

 

Aktiviteter i netværket

 

2018

  • Maj – kick off møde for hele netværket i L’hospitalet, Spanien
  • September – transnationalt møde i netværket, afsluttende fase 1 møde, L’hospitalet, Spanien

 

2019

  • Januar – kick off på fase 2, transnationalt netværksmøde 1, Grigny, Frankrig
  • April – transnationalt netværksmøde 2, Brno, Tjekkiet
  • Juni – transnationalt netværksmøde 3, Aarhus
  • Oktober – transnationalt netværksmøde 4, Katowice, Polen
  • Oktober – møde mellem musiklærerne, L’hospitalet, Spanien
  • November – møde mellem musiklærerne, Aarhus

 

2020

  • Januar – midtvejsmøde, transnationalt netværksmøde 5, Adelfia, Italien
  • Maj – transnational session 0+1, online
  • Juni – transnational session 2+3, online
  • Juli – transnational session 4+5, online
  • September – transnationalt netværksmøde 6, online
  • Oktober-december – små online sessioner hver anden uge i netværket

 

2021

  • Februar-maj – små online sessioner hver anden uge i netværket
  • Juni: Netværket afsluttes (forlængelse med 6 måneder pga. covid19)

 

De transnationale møder har en varighed på 2,5 dag per gang. Den lokale styregruppe afholder jævnligt koordinerings- og arbejdsmøder (ca. hver anden måned). 

Netværket består af 7 byer fra hele Europa

  • L’hospitalet (Spanien) LEAD partner
  • Aarhus (Danmark)
  • Brno (Tjekkiet)
  • Katowice (Polen)
  • Adelfia (Italien)
  • Valongo (Portugal)
  • Grigny (Frankrig)