Arkitektonisk kvalitet og helhedstænkning er nøglebegreber ved renovering af den ældre bygningsmasse. Det fastslog deltagerne på Gate 21’s projektseminar 2. maj om bæredygtig renovering af bevaringsværdige bygninger. Her mødtes tre af Gate 21’s partnerkommuner, Frederiksberg, Gladsaxe og Københavns Kommuner for at drøfte indsatsområder i E-SAVE projektet med en række organisationer og rådgivere, der arbejder inden for feltet.


Arkitektoniske helhedsløsninger
Kommunerne ønsker at stille sig i spidsen for en bæredygtig byudvikling med fokus på renovering af den eksisterende bygningsmasse. Fokus er på de murede bebyggelser – etageboliger og rækkehuse fra 1920’erne til 1950’erne. Områdechef Jane Drejer fra Københavns Kommune beskriver byfornyelsen som et grønt laboratorium, der kan udvikle nye innovative løsninger. Hun opfordrer landets fremmeste arkitekter til at interessere sig for byudviklingen. Der er behov for at udvikle arkitektoniske helhedsløsninger, der både varetager bevaringsværdige karaktertræk og bringer boligerne ajour med en ny tids krav til komfort og indeklima samtidig med, at de lever op til nutidens energikrav.
 
Fotos af “Thorvaldsensgade 7, Århus”, fra bogen “Renovering – 25 eksempler på Vellykket Renovering, GI og Dansk Bygningsarv, fotograf Peter Jacobsen.

Kommunerne udvikler rammerne
“Vi ønsker at motivere private bygherrer for at gennemføre bæredygtige løsninger”. Sagsbehandlerne i de tre kommuner har fokus på dialogen med bygherrer, rådgivere og entreprenører, fortalte Erik Scheldon, som er leder af sagsbehandlingen i Gladsaxe Kommune. Workshoppen klargjorde, at dialogen skal ske ud fra klare mål og rammer. Her er arkitekturpolitikken, arkitektoniske retningslinjer og lokalplaner vigtige redskaber i formidlingen af klima- og miljømål, helhed og arkitektonisk kvalitet.    

Energikravene udfordrer byudviklingen
Kalder de nye energi- og indeklimakrav på en mere omfattende transformation og genfortælling af vores byområder? Sådan lød et af spørgsmålene til projektet. Frederiksberg Kommunes stadsarkitekt, Claus Sivager, viste blandt andet eksempler fra konkurrencen om Diakonissestiftelsen på Frederiksberg, som udfordrer råderummet for transformation og byudvikling.

Stort potentiale for energioptimering
Det kommende projekt skal fra kommunernes perspektiv sigte mod at øge potentialet for energioptimering i de bevaringsværdige bygninger. Bevaringsværdige bygninger, som er udpeget i en bevarende lokalplan, er i dag undtaget fra Bygningsreglementets energikrav. På landsplan er der udpeget omkring 370.000 bevaringsværdige bygninger. Registreringerne i mange kommuner går imidlertid kun frem til 1940. Derfor vil en række bebyggelser fra 40’erne og 50’erne også være inden for kategorien. I de tre kommuner udgør bevaringsværdige bygninger således en stor del af bygningsmassen.


Deltagere
På workshoppen deltog, foruden de tre kommuner, repræsentanter fra Arkitektforeningen, Bertelsen og Scheving Arkitekter, Bygherreforeningen, Bygningskultur Danmark, Bygningskultur 2015, Enemærke og Petersen, Erik Møller Arkitekter, Henning Larsen Arkitekter, Kunstakademiets Arkitektskole, Kuben Management, NCC og Rørbæk og Møller Arkitekter.

Kontaktperson: Poul Erik Lauridsen, konstitueret adm. direktør

Læs mere her:
Konkurrence Diakonissestiftelsen Frederiksberg Kommune


Byfornyelsen som grønt laboratorium, Københavns Kommune


Arkitekturpolitik, Gladsaxe Kommune