En kommune ønsker at energirenovere fem daginstitutioner. De inviterer en leverandør af solcelleanlæg med i den indledende proces, hvor kommunen og leverandøren i fællesskab udvikler en ny type solcelleanlæg, som skal bygningsintegreres i de renoverede daginstitutioner. Kommunen sætter efterfølgende den samlede anlægsopgave i udbud. Men solcelleleverandøren er den eneste virksomhed, der sidder inde med den efterspurgte løsning. Det er konkurrenceforvridende – leverandøren er med andre ord blevet inhabil. Ergo får de ingen opgave ud af den store indsats, de har lagt i innovationsprocessen.

Denne situation er selvfølgelig fiktiv, men ikke så langt fra virkeligheden. Det er nemlig et udbredt problem i byggebranchen, at leverandører i form af rådgivere, entreprenører og producenter ikke tør deltage i udviklingsprojekter af frygt for at blive ekskluderet fra den endelige udbudsproces. Konsekvensen er ifølge advokat og partner hos Rønne & Lundgren, Søren Hilbert, at vi ikke får udnyttet byggebranchens innovationspotentiale tilstrækkeligt. I forbindelse med deres deltagelse i Plan C har Rønne & Lundgren udarbejdet en juridisk model for udbudsfri offentlig privat innovation (OPI). Modellen hjælper bygningsejer og leverandør med at sikre bedre innovationshøjde i bygge- og renoveringsopgaver.

Illustrationen viser hvordan man øger innovationshøjden i et projekt ved at ændre grænsen mellem innovation og udbud

Adskil udvikling fra byggeprojekt
”Det er vigtigt at tænke sig om, inden arbejdet starter,” forklarer Søren Hilbert. Han taler om de OPI-projekter, som hans firma anbefaler bygherrer og leverandører at gennemføre, inden de sætter gang i et nyt byggeprojekt med ønske om innovative løsninger.

”Det er et spørgsmål om at adskille udvikling fra byggeprojekt i stedet for at tænke dem sammen. Ved at definere et OPI-projekt skaber man et handlerum, hvor leverandør og bygningsejer – ofte sammen med forskningsinstitutioner – kan udvikle og afprøve nye løsninger. OPI-projektet skal ikke i udbud,” forklarer Søren Hilbert.

Der skal indgås en OPI-aftale med vilkår for, hvordan deltagerne deler rettighederne til de nye løsninger mellem sig. Herefter kan løsningen indgå i et samlet udbud af byggeprojektet. Den private leverandør forpligter sig til at give licens til andre leverandører, der måtte byde på byggeprojektet. Den offentlige part forpligter sig til at tilrettelægge udbuddet, så de andre leverandører kan gøre sig bekendt med løsningen. På den måde bliver den private leverandør ikke inhabil, og samtidig er de sikret en vis indtægt gennem licensen, hvis en anden virksomhed vinder udbuddet.

Modellen for udbudsfri OPI kan anvendes inden for de gældende regler. Selvom modellen ikke kan udelukke konkret juridisk bistand, når det enkelte OPI-projekt skal etableres, hjælper den et langt stykke ad vejen og bliver suppleret med både en vejledning og en standard-kontrakt.

OPI giver driftsbesparelser
Den danske byggebranche er generelt ikke kendt for at være særligt innovativ. Ifølge Søren Hilbert skyldes det blandt andet, at vi i Danmark har en tradition for at fortolke udbudsreglerne meget stramt sammenlignet med andre lande. Netop derfor er der ifølge ham behov for nogle alternativer til den traditionelle udbudslogik, hvis vi skal frisætte byggeriets udviklingspotentialer.

”Vi forventer, at modellen kan gøre en forskel for såvel bygningsejere som leverandører. Der er store besparelser at hente ved at gå efter de bedste løsninger frem for business as usual. Hvis vi slipper innovationen fri, er det mit skøn, at bygningsejere kan spare 10% på bygge- og driftsomkostninger.”

Læs mere om udbudsfri OPI

Download notat om udbudsfri OPI

For mere information kontakt venligst:
Sif Enevold, sif.enevold@gate21.dk