Danish Outdoor Lighting Lab

Danish Outdoor Lighting Lab

Kommunernes økonomi er under pres, og ressourcerne skal hele tiden prioriteres og optimeres, så der kan leveres god service til borgerne. Nye teknologier og smarte løsninger vinder frem, men det kan for den enkelte kommune være svært at følge med teknologisk og vælge mellem de nye løsninger. DOLL er en permanent platform, som bringer aktører inden for udendørs belysning og Smart City-løsninger sammen for at skabe innovative nye løsninger og byde kommunerne indenfor i den nye, smarte verden i Europas største levende laboratorium.

Det er visionen, at DOLL skal være verdens førende innovations hub for at udvikle, teste og demonstrere intelligent belysning og Smart City-løsninger. Missionen er, at gøre det muligt:

  • for beslutningstagere i den offentlige og den private sektor at vælge de mest optimale, innovative belysnings- og Smart City-løsninger
  • for private virksomheder at udvikle, teste og demonstrere fremtidens intelligente belysning og Smart City-løsninger

Rygraden i DOLL, som blev stiftet i 2013, er den intelligente udendørs LED-belysning. Kommunerne skal på grund af lovgivning skifte gammel belysning – og den nye LED-teknologi kombineret med intelligent styring kan give kommunerne energibesparelser på mellem 50-80 procent. Men samtidig er de udendørs lygtepæle en genial infrastruktur i den smarte by. En infrastruktur, der kan danne basis for integration af Smart City-teknologi, sensorer og nye kommunikationsplatforme. Læs mere om Smart Urban Services (SUS) i DOLL her.

 

DOLL består af tre laboratorier:

  1. DOLL Living Lab
    Europas største Living Lab for udvikling af morgendagens LED-belysning og Smart City-løsninger i Hersted Industripark i Albertslund. Her testes belysning, styringssystemer og Smart City-teknologier i skala 1:1.
  2. DOLL Quality Lab
    Her kan producenter og købere kan få foretaget uafhængige kvalitetsmålinger af udendørs belysning. Quality Lab ligger på DTU Fotonik i Roskilde.
  3. DOLL Virtual Lab
    Her visualiseres udendørs belysningsløsninger i 3D-format. Virtual Lab ligger på DTU Fotonik.

DOLL Living Lab

Naverland 2, 6. sal, DK-2600 Glostrup

DOLL c/o Gate 21

Vognporten 2, DK-2620 Albertslund

DOLL Quality Lab & DOLL Virtual Lab

Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde


 

FAKTA

 

Partnere

Konsortiepartnere: DTU Fotonik, Albertslund Kommune og Gate 21

Samarbejdspartnere: @newmedia2.0, Alfred Priess, Cisco, Citelum, Current by GE, Force Technology (DELTA), DELUX DENMARK, DONG Energy, ewo, Exalight, Exlumi Consulting, Fagerhult, Focus Lighting, Hella, HeSaLight, Lightwell, LITE, Louis Poulsen Lighting, Luminex, OSRAM, Philips Danmark, Riegens, Schréder, Scotia Light, SEAS-NVE, Seneco/Amplex, Sigfox, S-Light, Swarco Denmark, TDC, Thorn Lighting, Tvilight, X-Light, Zumtobel Group og Aalborg Universitet.

Finansiering

DOLL blev i de første to leveår finansieret med 15 millioner kroner fra Green Lab DK under Energistyrelsen, samt støttet af Vækstforum Hovedstaden og Region Sjælland. DOLL har efterfølgende fået en bevilling fra Green Labs DK på 5,77 millioner kroner til at etablere Smart City-løsninger (SUS). DOLL har i dag selvstændig økonomi og forretningsmodel.

Varighed

DOLL blev stiftet i 2013 og er i dag en blivende organisation.

Projektleder

Gate 21

Mere information

Kim Brostrøm, teknologichef, DOLL, Gate 21 eller

Teddy Sibbern Larsen, projektkonsulent, DOLL, Gate 21

Se vores LinkedIn-side for nyheder og netværk

Læs mere på www.lightinglab.dk

Read more at www.lightinglab.dk/UK