progRESsHEAT

Projektet vil støtte beslutningstagere og myndigheder på lokalt, regionalt og nationalt niveau med at udvikle og implementere integrerede strategier og retningslinjer for introduktion af vedvarende energikilder og energi-effektive løsninger til opvarmning og køling i deres respektive områder.

Der vil blive udviklet en række værktøjer til analyse og vurdering af relevante muligheder for energiforsyning og –besparelser, som gratis bliver stillet til rådighed for myndigheder og beslutningstagere efterhånden, som de udvikles. Værktøjerne afprøves som led i projektets gennemførelse i 6 europæiske byer, bl.a. Helsingør.

Helsingør afholder informationsaften og spørgeskemaundersøgelse


Helsingør Kommune afholder den 9. november en informationsaften, hvor en uafhængig ekspert fra Energitjenesten fortæller om klimarigtige alternativer, hvis du står overfor at skulle skrotte et nedslidt oliefyr eller gasfyr, herunder f. eks. varmepumpe, solenergi, jordvarme eller træpillefyr.

Helsingør Kommune deltager i ProgRESsHEAT, og i den forbindelse vil vi gerne have interesserede til at besvare nogle spørgsmål om varmekilder og energiplanlægning, som du kan finde her på siden.

Download SPØRGESKEMAET og send din besvarelse til thomas.wiene@gate21.dk

Fakta om ProgRESsHEAT


 

Titel: progRESsHEAT – Supporting the progress of renewable energies for heating and cooling in the EU on a local level.

Resume: Projektet vil udvikle en række værktøjer til analyse og vurdering af relevante muligheder for energiforsyning og –besparelser, som gratis bliver stillet til rådighed for myndigheder og beslutningstagere efterhånden som de udvikles.

Formål: Projektets formål er at støtte beslutningstagere og myndigheder på lokalt, regionalt og nationalt niveau mht. udvikling og implementering af integrerede strategier og retningslinjer for introduktion af vedvarende energikilder og energi-effektive løsninger i deres respektive områder.

Finansiering: Projektets samlede budget er på EUR 1,7 million, som bliver fuldt dækket med et tilskud fra EU’s Horizon 2020 – Research and Innovation Framework Programme.

Gate 21’s andel er: ca. 1.050.000 kr.

Samarbejdspartnere: I alt samarbejder 11 partnere fra syv lande, hvor Gate 21 og DTU deltager fra Danmark. Technische Universitaet Wien, Østrig er den koordinerende partner.

Tidsramme: 2015 – 2018.

Kontakt: Martin Dam Wied, Programleder i Gate 21

Mere information på www.progressheat.eu

Se første webinar fra projektet her

progRESsHEAT webinar:

Success story of the Danish district heating system

Masterclass

ProgRESsHEAT var en del af masterclass om dataindsamling, kvalificering af BBR og varmeplanlægning.