Ringsted Kommune har en Trafikhandlingsplan for Ringsted fra 2017, som er gældende for cykelindsatserne. Om fremme af cyklisme nævnes mål fra 2010:

  • Målsætning for skoleelever: 70 procent af skoleelever går eller cykler i skole i 2014.
  • Antallet af cykelture på fem udvalgte strækninger skal forøges med 25 procent i 2014 i forhold til 2010.

Der er desuden i november 2021 igangsat et arbejde for, at cyklen skal være et attraktivt tilvalg. Ringsted Kommune undersøger mulighederne for at få endnu flere transportture omdannet til cykelture med særlig indsats på de korte ture. Derfor inviterede kommunen borgerne til at være med i en spørgeskemaundersøgelse.

Forud for vedtagelsen af Trafikhandlingsplanen har borgerne været inddraget – herunder Lokalrådene, Skolevejsundersøgelse, Borgerundersøgelse og involvering af Trafiksikkerhedsrådet.

Når forslagene prioriteres, sker de ud fra følgende parametre: skoleveje, sikkerhed, tryghed, mobilitet, synergieffekter og opfølgning på tidligere mål.

Cykeldata for Ringsted Kommune

 

Kommunens areal  294,7 km²
Kilometer cykelsti (eget trace) 43,8 km
Kilometer cykelsti (parallel med veje) 58,5 km
Cykeltures andel af alle kørte ture under 2 km          10%

 

Hvis der er ønske om at anlægge en cykelsti, tages der udgangspunkt i følgende parametre:

  • Vejen er en kommunalvej
  • Vejen er bred nok til en cykelsti, eller at cykelstien kan etableres helt adskilt fra biltrafikken
  • Vejen er en primær skolevej
  • Der er potentiale for at minimum 20 skoleelever vil benytte stien til skole
  • At årsdøgntrafikken overstiger 2.000 køretøjer
  • At gennemsnitlige hastigheder er målt til mere end ti kilometer i timen under hastighedsgrænsen
  • At der kan skabes sikre overgange over gennemfartsveje, indfaldsveje og statsveje.

I Trafikhandlingsplanen er der desuden en målsætning om, at maksimalt fem personer per år i gennemsnit over en periode på fire år kommer til skade i trafikken i 2025. Målet er, at maksimalt halvdelen af de tilskadekomne trafikanter er lette trafikanter.

På projektlisten er der 25 cykelprojekter i hele kommunen.

Ringsted Kommune arbejder på en politisk sag om udarbejdelse af en cykelstrategi. Sagen behandles primo 2023.

Nuværende cykelstier

Nuværende cykelstier i Ringsted Kommune
Nuværende cykelstier i Ringsted Kommune

Planlagte cykelstier

Planlagte cykelstier i Ringsted Kommune
Planlagte cykelstier i Ringsted Kommune
Læs strategien
Kontakt

Ahmad Ahmad Basem Al-Debis, Projektleder, Ringsted Kommune