af | okt 6, 2016

Det EU-finansieret projektet, EFFECT4buildings, som sigter mod at forbedre energieffektiviteten i offentlige bygninger, søger kommunale partnere. Gennem projektet får partnerne adgang til den nyeste viden om finansieringsformer og –modeller internationalt, og indgår i et internationalt partnerskab med en række frontpartnere i Østersø-regionen.

Sammen med repræsentanter fra andre nordiske og baltiske lande deltager Gate 21 i udviklingen af projektet, EFFECT4buildings, inden for EU’s Østersø-program (Interreg V). Projektet sigter mod at forbedre energieffektiviteten i offentlige bygninger. Den første fase af ansøgningen i form af en koncept note er blevet godkendt, og der udarbejdes nu i efteråret 2016 en uddybet ansøgning med frist ultimo december.

Med hensyn til den danske deltagelse, forventer Gate 21 at projektet fokuserer på forbedrede finansieringsmuligheder i forbindelse med dybe energirenoveringer (renoveringer til lavenergiklasse) i kommunale bygninger og forskellige teknologiske muligheder og renoveringskoncepter. Her vil der være fokus på samarbejder mellem offentlige institutioner og private aktører. Det kan eksempelvis være EPC-baserede modeller med integration af indeklima performance og bæredygtige materialer, herunder garantimodeller (med fokus på energiaudits/dataopsamling, performance dokumentation mv.), totaløkonomimodeller, etc.

De nuværende projektpartnere, udover Gate 21, er Länsstyrelsen Dalarna (SE – Lead Partner), Hedmark Fylkesskommune (NO), Tallinn Science Park Tehnopol (EST), Lappeenranta region (FI), Sustainable Building Cluster (POL), og Vidzeme Planning Region (LV).

Hvad får I ud af at være med?

Gennem projektet får I adgang til den nyeste viden om finansieringsformer og –modeller internationalt, og indgår i et internationalt partnerskab med en række frontpartnere i Østersø-regionen. I projektperioden kommer I, som kommunal partner, til at afprøve nye finansieringsmodeller i forbindelse med en række konkrete, forestående energirenoveringsprojekter, og løbende dele jeres viden og erfaringer med internationale partnere.

Der vil være noget rejseaktivitet forbundet med deltagelse i projektet. Projektet finansierer jeres lønomkostninger med 75 % inkl. overhead, men finansierer ikke anlægsomkostninger i forbindelse med renoveringsprojekterne.

Hvad kræver det?

Er du interesseret eller vil vide mere skal du kontakte projektleder Karolina Huss på mail karolina.huss@gate21.dk eller per telefon (+45) 42747143, dog senest den 28. oktober.