Totalværdimodellen

Energirenovering med merværdi

Totalværdimodellen guider til bedre energirenovering

Med Totalværdimodellen åbnes muligheden for at se på række forhold fordelt på de tre elementer miljøet, økonomien og det sociale. Alle elementer har økonomiske konsekvenser for den kommunale og almene bygherre i en renoveringsproces.

Totalværdimodellen er et værktøj, som en bygherre kan anvende i renoveringsprojektets indledende faser, hvor bygherren tager en række strategiske og afgørende beslutninger, fra muligheden for en energirenovering opstår til projektet er klart med hovedlinjer og hovedbevilling. Det er målet, at bygherren med modellen som hjælpeværktøj kan tage kvalificerede beslutninger på et dokumenteret grundlag.

Det ekstra ressourceforbrug, modellens anvendelse medfører i den indledende fase, vil med stor sandsynlighed blive sparet mange gange senere i projektet via bedre resultater og via projekter med større totalværdi.

Totalværdimodellen er udviklet i projektet Plan C af partnerne AI, Albertslund Kommune, BO-VEST, BRF-Kredit, COWI, Henning Larsen Architects, Københavns Kommune og NCC.

Plan C er et tre-årigt projekt, der afsluttes i sommeren 2013. Projektet arbejder for at skabe mere fremtidssikrede energirenoveringer af kommunale og almene bygninger. Projektet er støttet af Vækstforum Hovedstaden og Den europæiske fond for regionaludvikling. Projektet har 35 partnere og ledes af partnerorganisationen Gate 21.

Hent Totalværdimodellen i trykt udgave (pdf) her

Læs mere:

Om bygningen som facilitet

Totalværdimodellen og den nedslidte bygningsmasse

Totalværdimodellen, certificeringsordninger og totaløkonomiske modeller


Om Bygningen som facilitet

Plan C vil med Totalværdimodellen understrege et syn på bygninger som faciliteter, der opfylder behov hos brugerne og dermed åbner for et bredt perspektiv i forhold til energirenovering.

Bygningsværdi handler om meget andet end tekniske konstruktioner, materialer og energi. Det handler også om rammer for organisationen, trivsel, komfort og image, som kan få direkte, indirekte eller afledte effekter på det enkelte byggeri.

I det konkrete projekt skal man således overveje både at inddrage det bymiljø, bygningerne indgår i, de infrastrukturer, de spiller sammen med (energi, vand, spildevand, trafik) samt den organisation og de andre ejendomme, som dækker behovet for brugerne.

De fleste bygninger har en levetid og funktion, der rækker ud over de aktuelle behov og krav til fysiske rammer. Hver gang der stilles nye krav fra brugerne, giver det derfor anledning til ombygninger og ændringer.

Når bygherren ser på de forskellige perspektiver med udgangspunkt i bygningen som en facilitet, menes, at bygherren skal forholde sig til følgende væsentlige kvalitetskrav for faciliteten:

  • Evnen til at fremme de aktiviteter, der foregår i bygningen.
  • Betydningen på områder der omfatter hele paletten af bæredygtighedselementer – sociale, økonomiske og miljømæssige. Det kan være en investering, der både repræsenterer en økonomisk værdi og et ressourceforbrug i økonomisk- og miljømæssig forstand.
  • Muligheden for at opfylde ejerens og brugerens definerede behov og for at passe ind i lokalområdet, infrastrukturer og organisation.
  • Den normalt lange levetid, der betyder, at den også skaber rammer for fremtidige ukendte aktiviteter.
  • Samspillet med omgivelser, der udvikler sig.
  • Bygningsdelene, som skal udfylde deres funktion så længe, det er planlagt under projekteringen.

Totalværdimodellen og den nedslidte bygningsmasse

Totalværdimodellen er særligt relevant, hvor en given bygherre står over for bygningsmasser, der skal renoveres. De fleste kommuner og det almene står med en række store udfordringer på ejendomsområdet, som skaber behov for planlægning og projekter udviklet med et helhedsperspektiv.

Blandt de væsentligste problemstillinger er:

  • Stort vedligeholdelsesefterslæb i bygningsmassen
  • Ønsker om at gennemføre store energioptimeringer
  • Behov for klimatilpasning af bygninger og infrastrukturer
  • Øgede krav til indeklima og kvaliteten af de fysiske rammer for brugerne
  • Ændringer i behov som følge af demografi og byudvikling
  • Stram økonomi og krav om effektivisering

En koordineret indsats for at løse disse behov rummer mange muligheder for en samlet billiggørelse via større projekter med samlede løsninger på flere problemer. Mulighederne for at opnå synergieffekter mellem energibesparelser, løsning af vedligeholdelsesproblemer og forbedring af indeklimaproblemer eller andre miljøproblemer er også gode.

Desuden vil en koordineret indsats for renovering og energibesparelser ofte være en forudsætning for at opnå store energibesparelser på en effektiv måde.

Samlede løsninger af de mange forskellige udfordringer på ejendomsområdet medvirker også til at skabe større brugertilfredshed og moderne attraktive arbejdspladser med bedre arbejdsmiljø. Endelig kan denne form for projekter, hvad angår kommunerne, indgå i deres strategier for grøn vækst og løft af belastede byområder.

 


Certificeringsordninger og totaløkonomiske modeller

Totalværdimodellen arbejder som flere af certificeringsordningerne (amerikanske LEED, engelske Breeam, tyske DGNB og franske HQE) mod mere bæredygtigt byggeri. Totalværdimodellen adskiller sig fra certificeringsordningerne ved at gøre det muligt at tænke i portefølje og i bygningernes langsigtede anvendelse. Certificeringsordningerne har et altovervejende fokus på den enkelte bygning og dennes nærmiljø. Totalværdimodellen adskiller sig ligeledes fra certificeringsordningerne ved at være frit tilgængelig på nettet.

Der er gennem tiden udviklet en række totaløkonomiske modeller, der udelukkende fokuserer på den økonomiske og tekniske del af byggeriet. Totalværdimodellen adskiller sig ved at have en mere helhedsorienteret tilgang til bygningen som en facilitet, der er rammen omkring det liv, der udspiller sig i og omkring bygningen.