af | okt 24, 2016

Energitårnets nyeste lysinstallation varmer i denne uge op til byens årlige lysfestival. Installationen har til hensigt at skabe synergi mellem Kara/Noverens fremtrædelse i mørket og Roskildes fokus på lyseksperimenter og energiinitiativer. En ide, der er opstået i projektet Lighting Metropolis.

Det er kunstneren Fabrizio Chrisafulli, der står bag installationen ”Impulse 2016”. Lysinstallationen og andre lysaktiviteter i byen er en del af EU-projektet Lighting Metropolis, hvor Roskilde Kommune arbejder sammen med Gate 21 og 24 partnere om at gøre Greater Copenhagen til verdens førende Living Labs for smart urban belysning.

Lysfestivalen arrangeres af Roskilde Kommune i samarbejde med RUC og midtbyens butikker og kan opleves i uge 42 og 43 efter mørket falder på. Læs mere om festivalen på kulturstrøg.dk.

Billedet er taget af Heine Laursen.