Grønne Erhverv, Grøn Salon i Købehavn står bag konferencen, Scandinavian Conference on Occupational Health and Environmental Effects 2014. Konferencen afholdes den 15. september 2014 i Dansk Design Center i København i forbindelse med en messe for Grønne Hårprodukter, hvor der også uddeles awards til grønne aktører indenfor området (se www.hairfairongreencosmetics.com).
 
Konferencen omfatter oplæg fra forskere og myndigheder fra Danmark og Sverige om den aktuelle viden og regulering. Frisører, skoler og producenter deltager med deres erfaringer med grøn omlægning. 
 
Konferencen afsluttes med nationale workshops med det formål at få input til det videre arbejde, og til hvordan netværket kan involvere flere netværk, kommuner, organisationer mv. med det formål at kunne nå endnu flere arbejdsmiljø- og miljøforbedringer i hele landet. 
 
 
Dato: Mandag den 15. september 2014
 
Sted: Dansk Design Center, H. C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V.
 
Læs mere på www.groensalon.dk