Kan LED-lys skabe øget trivsel hos ældre og ses på elregningen?

Det satte projektpartnerne bag projektet 'LED-lys til ældre' sig for at undersøge. 29 borgere over 65 år i 20 private boliger har været med i forsøget. Og nu er resultaterne i hus. 
 
Kom til seminar om projektets resultater og få masser af gode råd til at indrette ældreboligen eller fremtidens plejehjem med lys. Lys som kan hjælpe til at øge trivslen og spare strøm. Læs mere om projektet her på Gate 21's hjemmeside.

 

Tid: 22. januar 2015, kl. 14.00-17.00

 
Sted: Glassalen, DTU Lyngby, bygn. 101
Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby
 
TilmeldingDeltagelse er gratis. Du kan tilmelde dig ved at klikke her.
 
Der serveres kaffe, te, frugt og kage. 
 
Ved spørgsmål venligst kontakt: lene.ulsted.carlsen@gate21.dk.
 
Program:
13.45 Dørene åbner
 
14.00 Velkommen
 
14.10 Om øjet – hvorfor og hvordan påvirker lys os? 
Birgit Sander, laboratorieleder, Glostrup Hospitals Øjenafdeling
De fleste har oplevet at føle mindre energi om vinteren og jetlag, hvis man krydser mange tidszoner. Begge disse fænomener er relateret til døgnrytmen. Døgnrytmen skal hele tiden justeres i forhold til omgivelsernes rytme og særligt solens gang over himlen. Regulering af døgnrytmen starter med, at lysmålerceller i øjets nethinde bliver stimuleret. I oplægget gennemgås, hvordan alder og sygdom kan påvirke stimulationen af lysmålercellerne.
 
14.30 Om dagslyset – hvordan udnytter vi det bedst muligt? 
Kjeld Johnsen, seniorforsker, SBi
Det er lyset, som styrer dit indre ur og din naturlige døgnrytme mellem dag og nat. Men uden dagslys fungerer det ikke. De lysniveauer, dagslyset kan give inden døre på en solskinsdag, er langt højere end, hvad der kan opnås ved almindelige lyskilder og lamper i hjemmet. Derfor er det vigtigt, at der er adgang for dagslyset til boligens opholdsrum, og at rummene er indrettet, så man kan udnytte dagslyset, især i morgen- og formiddagstimerne, hvor lyset gør størst gavn. I indlægget forklares om dagslysets betydning, og hvordan vi bedst muligt kan udnytte det i boligen.
 
14.50 Kunstlys i hjemmet
Iben Winther Orton, lysdesigner, Lightscape
Lyset i hjemmet følger ikke en dansk standard. Vi kender til generelle lysforhold, der er mere hensigtsmæssige end andre, og vi kender til virkemidler, der kan skabe en bedre belysningskvalitet for os som mennesker, men der er intet dokumenteret facit på, hvordan man skal placere lamper eller lyskilder i hjemmet. Men selvom oplevelsen af lys er subjektiv, kan man pege på visse gode råd i forbindelse med at skabe en behageligt og en stimulerende belysning i hjemmet, der kan understøtte den naturlige døgnrytme.
 
15.10 Pause
 
15.30 Om lyskvalitet og målinger 
Paul Michael Petersen, professor, DTU Fotonik
I de kommende år skal en lang række lyskilder udskiftes, og de bedst mulige erstatninger skal findes. LED-lyskilden er en ny lyskilde, som giver energibesparelser samt en lang række nye muligheder, men den har også en lang række børnesygdomme. Derfor er det vigtigt, at vi tester og kvalitetssikrer denne udskiftningsproces. I foredraget beskrives hvordan man kan sikre, at de lyskilder, som man installerer, er højkvalitetslyskilder, som kan give god belysning og samtidigt god trivsel for mennesker.
 
15.50 Om projektresultaterne 
Line Kessel, læge, Glostrup Hospitals Øjenafdeling
I projektet støttet af ELFORSK har vi undersøgt, hvordan ændringer i indendørsbelysningen påvirker vores døgnrytmeregulation og velbefindende. Langt de fleste deltagere havde heldigvis en optimal døgnrytmeregulation inden forsøget gik i gang, men for de, som ikke havde en god døgnrytmeregulation inden forsøgsstart, kunne vi se, at en bedre indendørsbelysning øgede søvnkvaliteten og velbefindende. I dette afsluttende indlæg kommer vi helt tæt på projektets resultater. 
 
16.20 Afrunding
 
Vi glæder os til at se dig.