Seminaret var en præsentation af Energi Øresunds arbejde i aktivitet 2 om lagring af energi. På dagsordenen var tre emner. Varmeforsynningen i Lund, brugen af store varmepumper i varmeforsyningen i Danmark og sæsonlagring af affald som energikilde.

 

Varmeforsyningen i Lund


Martin Gierow fra Lunds Energi fortalte om varmeforsyningen i Lund, som omfatter både fjernvarme og fjernkøling. Lunds Energi har i siden 1984 benyttet varmepumper til at hente energi ud af grundvandet under Lund. Det varme grundvand på ca. 20 grader pumpes op og afkøles til 4 grader, inden det pumpes 800 meter ned i undergrunden igen i en anden boring fire kilometer væk. Desværre er der gennem årene sket det, at temperaturen i det varme vand gradvis er sunket efterhånden som det kolde vand siver over mod produktionsboringerne.



Martin Gierow viser årsproduktionen af varme i Lund.
Foto: Kenneth Løvholt


Ny varmeforsyning i Lund


Lunds Energi får fra fremover et markant tilskud af varme til varmeforsyningen, når de to store forskningsanlæg, Max IV og ESS i 2016 – 2019 bliver etableret. Begge anlæg vil bruge en del strøm og kommer til at producere en hel del overskudsvarme.


I de kommende år planlægger Lunds Energi endvidere en række nye boringer til at forny forsyningen af varmt vand og til at lagre varmt vand fra sommersæsonen til vintersæsonen. Med de nye boringer kan Lunds Energi med tiden udfase bruge af biogas og bioolie, samt begrænse brugen af gasturbiner. Den kommende lagring af varme skal ske ved, at vand varmes op til 70 grader og derefter pumpes ned i en ny boring. Det nye lager til varmt vand forventes at være klar til brug i 2015.


Se oplæg fra Martin Gierow, Kraftringen Produktion AB


Varmepumper som bidrag til varmeforsyningen


Jens Brandt, VEKS, fortalte om udfordringer ved varmeforsyningen, som varmepumper kan løse. Varmepumper er en effektiv omformning af el til varme på tidspunkter, hvor der er billig el.


Jens Brandt fotalte, hvordan elforbruget nogenlunde konstant gennem året, mens elproduktionen fra kraftvarmeværkerne varierer meget igennem året.


Regeringens mål er at øge mængden af vindenergi til 50 %. Det vil med tiden medføre lavere elpriser som vil presse kraftvarmeværkerne som elproducenter og samtidig betyde,  at der kan komme et underskud af varmeproduktion i perioder med billig el.


Brug for nye beregningsmetoder til varmepumper


I den danske varmeforsyning findes der stort set ikke store varmepumper. En del af årsagen skal findes i den måde man udfører samfundsøkonomiske beregninger omkring varmepumper på i Danmark.Samfundsøkonomiske beregninger er komplicerede og giver et mere broget billede, end hvis man blot lave selskabsøkonomiske beregninger.


Energi Øresund har lavet en beregningsmodel, der tager de forskellige omkostninger og besparelser ved at lade varmepumper overtage en del at varmeproduktionen. I modellen er der også lagt et bud ind på elprisens udvikling frem til 2032.



Jens Brandt gennemgår udfordringer ved brug af varmepumper.
Foto: Kenneth Løvholt


Modellen forudsætter at kraftvarmeværkerne fyres med træpiller, som det er planen at gøre i Københavns Kommune de næste 10 – 15 år. Ligeledes forudsættes det, at varmepumpernes varmelager er gratis. Modellen viser, at hvis COP-værdien kommer over 3 – 4, vil varmepumper blive samfundsøkonomisk meget interessante. 


En 5 MW varmepumpe koster ca. 185 millioner koner.Denne varmepumpe vil være omkostningsneutral ved COP på 2,32, mens den ved COP 4,0 vil give et overskud på 163 millioner koner over en 20-årig periode.


Selskabsøkonomisk vil varmepumpen også give overskud, og i den beregning vil det bedst kunne svare sig at lade varmepumpen køre stort set uafbrudt. 


Se oplæg af Jens Brandt Sørensen, VEKS


Lagring af affald


Anders Brix fortalte om Energi Øresunds arbejde med lagring. Energi Øresund har studeret teknologier til lagring af affald for at kunne vurdere forskelle i mulighederne for at anvende forskellige teknologier i Danmark og Sverige.


Arbejdet omfatter teknologibeskrivelser, beskrivelse af forskelle på rammevilkår i Danmark og Sverige, samt opstilling af en simpel matematisk model, der kan belyse overordnede samfundsøkonomiske konsekvenser af ændrede økonomiske forudsætninger i energimarkedet.



Anders Brix fortalte om samfundsøkonomiske beregninger ved lagring af affald.
Foto: Kenneth Løvholt


Arbejdet med lagringsteknologier har taget udgangspunkt i metoder til direkte lagring af forbrændingsegnet affald fra husholdninger og erhverv.


Følgende metoder er undersøgt:

• Bunkelagring

• Balletering

 

Beregningsmodel viser at lagring i visse tilfælde kan svare sig


Det kan svare sig at lagre affald, hvis den erstattede varmeproduktion kommer fra fyring , med gas/gasolie eller træpiller. Omvendt kan det ikke svare sig at lagre for at erstatte varme produceret med træflis.


Se oplæg af Kirstine Hansen, Amagerforbrænding og Anders Brix Thomsen, København Kommune