Sikker & Anvendt Data
I Sikker og Anvendt Data har projektpartnerne siden 2018 samarbejdet om, hvordan data kan løse nogle af de udfordringer, der går på tværs af kommunerne inden for blandt andet fremkommelighed, bedre miljø og klima. En vigtig dagsorden, der rykker sig med hastige skridt i denne tid.
Samlede erfaringer i fire nye filmer
Projektet er nu nået til vejs ende, og vi har samlet erfaringerne i fire film, som vi vil dele det næste stykke tid. Alle erfaringer og resultater fra projektet vokser også med over i Fællesskab for Dynamiske Data, hvor vi arbejder videre med den vigtige dagsorden. Du kan også læse mere om casen her.
Om projektet
Data har potentialer for at løse mange udfordringer, der går på tværs af kommuner inden for blandt andet fremkommelighed, bedre miljø og klima. Mange kommuner ønsker at komme i gang eller er i gang med at arbejde med data på mobilitets-, miljø- og driftsområder. En del kommuner er anvender IoT og smalbåndsinfrastruktur til formålet. Men området er komplekst og der er et ønske om at dette arbejde koordineres, så der ikke udvikles parallelt og så ressourcerne på tværs af kommuner udnyttes bedst muligt. Dette projekt understøtter dette arbejde og har følgende indsatser:
- Etablering af fælles IoT infrastruktur (her og nu), som hjælper kommuner med at samarbejde på tværs med IoT
- Understøtte et sandkasse miljø, hvor kommunale medarbejdere kan få hjælp til at arbejde med deres data på konkrete cases
- Fælles opsamling af data og udvikling af værktøjer
- Understøttelse sikkerhed og privatlivsudfordringer på de enkelte cases.
Der arbejdes tværkommunalt med foreløbigt fem cases. Du kan læse mere om de enkelte cases i billedgalleriet nedenfor.
Cases i projektet
Anvendelse af klimadata fra skybrudsprojekter
Deltagere: Frederiksberg og Gladsaxe Kommune
Mange af landets kommuner arbejder på tiltag der skal minimere konsekvenserne ved skybrud. I Frederiksberg Kommune har man for eksempel implementeret flere klimaveje med vandgennemtrængelig belægning, som har til formål at forsinke nedsivning af regnvandet. Ligeledes er der anlagt klimaveje, hvor regnvand ledes til forsinkelsesbassiner, hvor det kan genanvendes til at vande byens træer.
Klik her for at læse mere
Frederiksberg Kommune er også begyndt at opsætte sensorer i flere af kommunens skybrudsprojekter, med henblik på at høste data som kan give bedre indblik i effekten af arbejdet. Et indblik der med fordel kan indsamles og deles på tværs af kommuner i regionen.
Omfang for casen:
Formålet med casen er at indsamle og anvende data fra skybrudsprojekter til at:
- Overvåge kapaciteten og driften af anlæggene. For eksempel med henblik på at iværksætte foranstaltninger ved nedbrud og varsle beredskab, berørte borgere med flere, samt at identificere behovet for vedligeholdelsesarbejde af skybrudsprojekterne.
- Aktivt styre og gerne automatisere vandets flow. Både i de enkelte anlæg (og på sigt på tværs af anlæg med henblik på bedre udnyttelse af den samlede kapacitet).
- Genanvende regnvand til vanding af vejtræer. Og ved samme lejlighed måling af træernes vandforbrug.
- Undersøge om data kan anvendes andre steder i driften. F.eks. i forhold til at minimere behovet for glatførebekæmpelse samt påvise mængden af saltindhold.
Aktuel status:
- Indkøb af sensorer og mekaniske spjæld (på tværs af teknologier).
- Indsamling af data er netop påbegyndt.
Indeklima og bygningsdrift
Deltagere: Høje Taastrup, Fredensborg, Køge, Egedal, Rudersdal og Gentofte Kommune
Casen tager udgangspunkt i monitorering af indeklimaet i skoler og institutioner. Her er indeklimaet ofte en udfordring, og erfaringerne viser samtidig, at CTS-data ikke giver et retvisende billede af indeklimaet i de enkelte lokaler. Der er derfor planer om at teste en række løsninger og videreudvikle en platform, som giver det nødvendige overblik, og som både giver mulighed for at optimere bygninger i forhold til de faktiske forhold og efterfølgende validere løsningernes virkning. Det er samtidig målet at platformen skal gøre data tilgængelig for brugerne selv, som dermed bliver bedre i stand til at indgå i dialog med bygningsejerne.
Klik her for at læse mere
Omfang for casen:
- Monitorering af indeklima til brug for optimering af indeklima og bygningsdrift.
- Udvikling af indeklimasensor egnet til institutionsbrug.
- Tilknytning af SCL bruger adgangskontrol.
Aktuel status:
- Sensorer og gateways indkøbt.
- Udvikling af indeklimasensor egnet til institutionsbrug er igangsat.
- Visualiseringsplatforme afsøges og testes.
Digitalisering af vandstandsmåling i Mølleåen
Deltagere: Lyngby Taarbæk, Roskilde og Rudersdal Kommune
Mølleåen i Lyngby Taarbæk kommune har seks forskellige ejere, som hver især foretager vandstandsmålinger på egen grund. Indtil nu har de enkelte ejere haft deres egen måleudstyr og registreringen af målingerne sker med alt fra håndskrevne målinger til registrering via internet.
Klik her for at læse mere
Der er derfor et ønske om at etablere et fælles digitalt overblik ved at indkøbe og idriftsætte digitale målere, så man får et mere ensartet dataformat fra de enkelte lodsejere. Dermed får man bedre muligheder for at kalibrere vandløbsmodellen for Mølleåen samt bedre varslings- (og handlemuligheder) ved forurening og oversvømmelse. Samtidig forventes det, at der kan spares arbejdstid og driftsudgifter.
Omfang for casen:
- Opsætning af ni sensorer som skal optimere monitorering, standardisering og deling af data på tværs af Mølleåens interessenter.
- Opsætning af LoRaWAN-netværksinfrastruktur i Lyngby-Taarbæk til brug for dette og fremtidige projekter.
Aktuel status:
- Der afholdes dialogmøder med sluseejerne for at skabe den nødvendige tilslutning, samt afdække deres behov.
- Har afventet den kommunale medfinansiering, som har været låst i 2019.
- Indkøb og opsætning, samt Idriftsættelse af sensorer forventes at ske i løbet af 1.halvår 2020
Trafiktælling og monitorering af aktivitet/bevægelse i by- og naturområder
Deltagere: Gladsaxe, Rudersdal, Frederiksberg, Glostrup, Herlev, Vallensbæk og Helsingør Kommune
Trafiktællinger og data om brugen af by- og naturområder er værdifulde værktøjer i byplanlægningen. Men det kan være både teknisk udfordrende og tidskrævende, at få indsamlet data løbende. I denne case eksperimenterer man med alternativer til spoler/radartællinger og muligheder for at monitorere brugen af grønne naturområder ved hjælp af smalbåndsteknologi. På baggrund af casegruppens erfaringer vil der blive udviklet et løsningskatalog med beskrivelse af de afprøvede løsninger.
Klik her for at læse mere
Casen vil også fokusere på at anvende data til at fremme cyklisme og brugen af naturområder, samt anden anvendelse af data i et mere brugerrettet perspektiv. For eksempel som værktøj til ”nudging” eller til at undersøge effekten af trafikkampagner eller lignende.
Omfang for casen:
- Indsamling af valide trafikdata.
- Udvikling af ”løsningskatalog” afprøvede løsninger.
- Brugerrettet anvendelse af data i forbindelse med nudging eller kampagner. Monitorering af brugen af grønne naturområder, veje, cykelstier mm.
Aktuel Status:
Sensorer og løsninger afsøges. Der er arrangeret markedsdag med invitation af syv forskellige leverandører. De første sensorer er allerede i drift og øvrige forventes i drift i første halvår 2020.
Digital vandstandsmåling i Værebro Å og visualisering af data til interessenter
Deltagere: Ballerup og Egedal Kommune
Langs udvalgte strækninger af Værebro Å vil Ballerup og Egedal Kommune afprøve forskellige typer sensorer til digital vandstandsmåling. Projektets målsætning er at bidrage til løsning af de forretningsmæssige udfordringer gennem udvikling og praktisk afprøvning af metoder til at etablere et målenet af sensorer implementeret i en løsning, som leverer moniteringsdata til at overvåge forholdene i udvalgte vandoplande, og stille disse data til rådighed for optimering af den regionale, kommunale og forsyningsmæssige drift.
Klik her for at læse mere
Arbejdet er velforankret i de lokale forsyningsselskaber og følges tæt af flere af oplandskommunerne. Derudover ønskes det også at lave tests og vurdering af forskellige typer af sensorer og teknologier.
Omfang for casen:
- Test af forskellige sensorer
- Indsamling og standardisering af data
- Optimering af hydraulisk model
- Udarbejdelse af dashboard til interessenter
Aktuel Status:
De udvalgte strækninger er udpeget og opsætning af sensorer er påbegyndt. Foreløbigt er der blevet installeret 9 DRYP-sensorer på Sigfox netværket. Herefter følger arbejdet med indsamling og integrering af data og efterfølgende visualisering. Der er en oprettet en hjemmeside med dashboard der er under udvikling, der skal kommunikere resultaterne ud til forskellige målgrupper: www.værebroå.dk
Næste skridt er integration med lokale vejrstationer og andre typer af sensorer.
Automatisering på egenkontrol af kommunes køleskabe
Deltagere: Ballerup Kommune
I dag er der gældende lovkrav om at der for institutioner skal foretages egenkontrol på køleskabe, som for eksempel skoler, plejehjem med flere Egenkontrollen skal udføres dagligt og dokumentere, at der er foretaget tilsyn på køleskabstemperatur og at målingen kan garanteres. I dag er praksis de fleste steder at egenkontrol foregår manuelt og på sporadisk vis. Vi har undersøgt, om der er potentiale i at automatisere den manuelle egenkontrol ved hjælp af sensorer og et automatisk egenkontrolsystem. Du kan høre mere i dette oplæg, der også kommer ind på, hvordan vi har undersøgt det og om der er en businesscase på køleskabe til opbevaring af medicin. Vi afrunder oplægget med at fortælle, hvordan vi påtænker at sætte projektet i produktion.
Klik her for at se filmen
Varighed
December 2018 – ultimo September 2021
Partnere
Gate 21, Region Hovedstaden, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Høje-Taastrup Kommune og Frederiksberg Kommune.
Nyheder
Nov. 2020
Hvordan undgår vi, at kommunerne drukner i komplekse IoT løsninger? (Blog – Smarte Byer & Lokalsamfund)
Okt. 2020
Kom med bag om Ballerups IoT-økosystem (Blog – Smarte Byer & Lokalsamfund)
Blog – Data og digitalisering er helt afgørende for vores grønne omstilling
På bloggen kan du holde dig opdateret på den nyeste viden fra vores partnere i SAnD, og andre partneres arbejde, med data og digitalisering og de muligheder og udfordringer, som det giver. Læs bloggen her.
IoT-wiki som arbejdsredskab til vidensdeling
Som arbejdsredskab er der i projektet også etableret en IoT-wiki, hvor deltagerkommunerne kan vidensdele de erfaringer, de enkelte kommuner gør sig med IoT og smalbåndsteknologi – herunder også med konkrete produkter. IoT-wikien er offentlig tilgængelig og lavet i den forhåbning at andre kommuner har lyst til både at gøre brug af den og byde ind med egne erfaringer. IoT-wikien er lanceret for ganske nyligt, og vil løbende få mere indhold.