Skolers indeklima til debat på konferencer

af | dec 1, 2017

På konferencen den 24. oktober talte professor Peter Barrett, University of Salford om, hvordan vi kan renovere skoler ud fra et mere holistisk synspunkt. Foto: Christine Vodsgaard Larsen, InnoBYG

Forstå brugernes behov, prioritér politisk og skab gode processer. Det var de primære budskaber på to konferencer på Teknologisk Institut i efteråret 2017, som begge handlede om de danske folkeskolers dårlige indeklima – og hvad vi kan gøre ved det.  

Budskaberne var klare, da to konferencer i efteråret 2017 på forskellig vis satte skolernes indeklima på dagsordenen. Det handler om at forstå elevernes og lærernes behov, prioritere skolernes indeklima politisk og sikre gode processer, når skoler skal renoveres. Gate 21 og projektet Skolerenovering i en helhed var medarrangør på den ene konference den 24. oktober og deltog med et oplæg på den anden den 14. november.

Programleder Martin Dam Wied og projektleder Malene Bugge Larsen, begge fra Gate 21-projektet Skolerenovering i en helhed, giver dig her et indblik i og deres perspektiv på de tre overordnede temaer fra konferencerne:

Forståelse for brugeren og formålet med bygningen

Et gennemgående tema for de to konferencer var at sikre en god sammenhæng mellem de løsninger, der vælges i en renovering og de krav og behov elever, lærere og ledelse har for, at bygningen understøtter det ønskede læringsmiljø. For at afklare behov og sætte de rigtige målsætninger for bygningen kræver det, at brugerne bliver inddraget flere gange undervejs i renoveringsprocessen.

Også faldgruberne blev diskuteret. Ofte kan der være tale om misforståede hensyn til teknologien –eksempelvis  at brugernes ønsker til at kunne åbne vinduet eller bruge klasselokalet på en bestemt måde udfordrer den valgte teknologi. En anden faldgrube kan være manglende overvejelser over brugernes adfærd, og at adfærd er forskellig, ligesom at behov og ønsker er forskellige.  Derfor er også hensyn til  brugerens individualitet og fleksibilitet vigtige at holde for øje. Opsummerende kan siges, at teknologi kun fungerer, hvis der er forståelse for de brugere, som skal anvende bygningen, og gør det nemt at bruge bygningen ”rigtigt”. Brugerne har bevidste og ubevidste vaner og rutiner, som der skal tages højde for, hvis renoveringen skal blive en succes.

Konferencerne understregede på forskellig vis, at det er essentielt at inddrage brugerne – det kan være gennem spørgeskemaer, interviews eller workshops, hvor deres behov afklares, ligesom rettidig oplysning, information og vejledning i brugen af den nye bygning. Brugerne skal oplyses om indeklima, og hvordan de selv kan påvirke bygningen, og om muligt kan det integreres i undervisningen. Men brugerinddragelse er ikke bare brugerinddragelse. Det er vigtigt at definere, hvornår brugerne skal involveres, og hvad de skal tage stilling til.

Ovenstående fokusområder opleves og erfares også i projektet Skolerenovering i en helhed:
Projektet har tydeliggjort, at brugerinddragelse er essentielt, men at det også er svært og ressourcetungt. De rette brugere skal inddrages på de rigtige tidspunkter for at skabe værdi, og selv i nævnte projekt har der været udfordringer i forhold til at få involveret brugerne i rette tid.

Nødvendigheden af politisk fokus

Konferencerne adresserede nødvendigheden af, at vi gør mere for at sætte skolerenoveringer på dagsordenen. Samtidig skal kommunerne turde satse og hæve overlæggeren, så vi får de ”superskoler”, vi har ønske om. Værdifulde renoveringer opnås kun, hvis det er et emne, som prioriteres politisk og dermed også får en plads i budgettet.

Drøftelsen af særligt vores børn ve og vel er noget, der har stor slagkraft. Til trods for det er der lille fokus på renoveringer af skoler og daginstitutioner. For virkeligheden er, at økonomien sætter rammerne for, hvor meget kommunerne kan nå og somme tider også spænder ben for mere langsigtede perspektiver. Budgetterne er på årsbasis, og manøvrerummet er ofte lille. Og netop det lider skolerenoveringer under, for det bliver svært at prioritere. Flere konferencedeltagere fra kommunerne oplever det som en svær prioriteringskamp.

Den gode renoveringsproces

Processer er vigtige, men komplekse, og ligner ikke nødvendigvis hinanden. Der er stor forskel på skoler, sågar klasselokalerne i den enkelte skole. På konferencerne blev der sat fokus på, at processer kan være vanskelige at køre ”rigtigt”, og at der er brug for rammer til nemmere at kunne køre en involverende proces, hvor lærere, elever og andre relevante aktører inddrages. I den forbindelse blev der også sat fokus på, at flere renoveringer og nybyggeri udbydes med restriktive krav, som ikke giver meget plads til at bliver klogere på brugerne eller nye, anderledes løsninger i processen.

Der er altså behov for, at kommunerne laver bredere målsætninger for bygningerne med plads til innovation, fokus på læring og ejerskab blandt brugerne til byggeriet. Udfordringerne forbundet med brugernes ejerskab til teknikken og bygningen kan skyldes, at ansvaret for drift, vedligehold og justeringer ikke er klart defineret, og samtidig er placeret for langt væk fra den givne skole.

Drøftelsen af den gode proces berørte også bedre processer for at aflevere den nyrenoverede bygning til brugerne. Her ligger en opgave i forhold til at skabe mulighederne for brugerne, men samtidig at sikre brugervenlighed og gøre det nemt at have ”god adfærd”.

 

De berørte emner er en integreret del af Gate 21 projektet Skolerenovering i en helhed. Projektet vil i løbet af foråret 2018 publicere et evalueringsværktøj, som kan tage højde for nogle af de udfordringer, der blev drøftet på konferencerne.

Konferencerne blev arrangeret af Teknologisk Institut, Gate 21 projektet Skolerenovering i en helhed, InnoBYG, projektet REBUS, Realdania, Green Building Council, Velux og EUDP.