af | jun 24, 2016

Vallensbæk Kommune skruer nu ned for støjen fra trafikken hos nogle af de beboere, som bor ud til den befærdede Ring 3. Torsdag den 23. juni 2016 blev en støjskærm af brugte vindmøllevinger nemlig indviet på en strækning ved Ring 3 i Vallensbæk. Opsættelsen af de miljøvenlige støjskærme er sket i et samarbejde mellem virksomheden Miljøskærm, NCC, Vallensbæk Kommune og Gate 21.

Både borgere og politikere var mødt op til indvielsen af de nye skærme – og flere af beboerne hilste de nye skærme velkommen.
”Vi har faktisk ikke brugt vores baghave i 15 år på grund af støjen. Nu kan jeg sidde ude i vores baghave og nyde min morgenkaffe,” siger Preben Lindekron, der bor ud til Ring 3.

Støjskærmen er en del af projektet Silent City, hvor en række kommuner i Køge Bugt-området er gået sammen med Gate 21 og private virksomheder om at sætte fokus på trafikstøj og udvikle nye måder til at bekæmpe støj fra trafikken.

 

TV2 Lorry deltog også i indvielsen – du kan se deres indslag her >>

Læs mere om projektet med den nye type støjskærm her >>

Læs mere om projektet Silent City her >>

Støjskærm 3  IMG_8157  Støjskærm 5  Støjskærm 1
Fotos: Vallensbæk Kommune.