Stor interesse for folkemødet om trafikstøj

af | okt 4, 2018

Den 1. oktober blev der afholdt ”Det Støjer Stadig”, et folkemøde om trafikstøj i samarbejde med Vestegnens Trafikforum, Force Technology og Danish Sound Network. Mødet var velbesøgt med mere end 250 deltagere og med stor interesse fra medierne for at sætte trafikstøjen i fokus.

Folkemødet var en stor succes med over 250 deltagere, og en dag hvor borgere, politikere, eksperter og producenter gik i dialog med hinanden og fik sendt et stærkt signal til Christiansborg om at trafikstøj er et emne, som berører og bekymrer rigtig mange borgere i Hovedstadsområdet.

TV2 Lorry sendte en hel udsendelse fra mødet. Udsendelsen kan ses her:

 

Omegnskommunerne er stærkt plaget af støj

Baggrunden for Folkemødet er at Vestegnen er specielt plaget af støj fra især Køge Bugt Motorvejen, Holbækmotorvejen og Motorring 3.

Seniorforsker Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse og Roskilde Universitet holdt oplæg om støjens skadevirkninger og kunne blandt andet fortælle at trafikstøjen giver en øget risiko for en række sygdomme – blodprop i hjertet, forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes, for tidlige fødsler mv. Det skyldes blandt andet den stress og irritation, som trafikstøjen skaber. Allan Jensen fra Rambøll præsenterede omfanget af problemet og de løsninger som kan tages i brug. Afslutningsvist fortalte Kirstine Hjorth Lorenzen kort om den ansvarsfordeling der er mellem de forskellige myndigheder.

 

Opråb til Christiansborg

Hos både Vestegns-borgmestre og hos de lokale folketingspolitikere var der enighed om, at ansvaret for bekæmpelse af trafikstøj for en stor del ligger hos Folketinget. Flere kommuner er godt i gang med lokale støjløsninger og skal gøre endnu mere, men Folketinget skal især meget på banen. Derfor har en række Vestegns-borgmestre for nyligt sendt et brev til transportminister Ole Birk Olesen, hvor man blandt andet ønsker, at der afsættes 0,5 milliarder kroner om året til bekæmpelse af trafikstøj.

Du kan læse mere om dagen her:

Folkemødet i 22 Nyhederne (kræver login til TV2 Play)
En støjplaget borgers bekymringer i P4 København
Kåre Press fra Økologisk Råd i P4 København
Allan Jensen fra Ramböll taler om støj i P1 Morgen
Vestegnskommunerne i fælles brev til ministeren
Sjællandske Mediers artikel fra Folkemødet

Præsentationerne fra nogle af dagens oplæg finder du her:

Hvor stort er problemet med trafikstøj, og hvilke løsninger findes der?
Afdelingsleder for Akustik og Støj Allan Jensen, Rambøll.

Hvad siger forskningen om trafikstøj og sundhed
Seniorforsker Mette Sørensen, Kræftens Bekæmpelse

Hvem har ansvaret, og hvordan løser vi udfordringen?
Programleder Kirstine Hjorth Lorenzen, Gate 21.

Borgernes kommentarer fra “borger-væggen”

Bemærk også¨at WHO få dage efter Folkemødet udkom med helt nye anbefalede grænseværdier for støj, som ligger pænt under de grænseværdier de danske myndigheder opererer efter. Læs rapporten her og læs nyhed fra DR om emnet her