jan 26, 2017

Dette debatindlæg blev første gang udgivet på Altinget.dk den 4. januar 2017. Se det originale debetindlæg her.

Af Steen Christiansen (S), Martin Manthorpe og Niels Axel Nielsen

Vores nye udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), har været på tur til Stockholm, der er en af de hurtigst voksende byer i Europa. Her skulle han promovere dansk byudvikling og Smart City-løsninger.

Og der er ingen tvivl om, at der bliver mange flere af den slags ture. Verdens byer vokser næsten eksplosivt, og de skal designes, bygges og indrettes bæredygtigt og meget gerne på en måde, der også gør dem rare at bo i.

Det er danskerne – som et resultat af mange års langsigtet bæredygtig byplanlægning i de danske kommuner – stille og roligt blevet verdenskendte for.

Voldsomt klimaår

Og udenrigsministeren er, som nu også energi-, forsynings- og klimaministeren, helt med på, at den grønne omstilling er en god forretning for Danmark. Særligt nu, hvor verdenssamfundet har ratificeret Paris-aftalen, kommer der et ekstra tryk til efterspørgslen.

Så der er meget at glæde sig over i et år, der ellers har budt på mange tunge nyheder: 2016 er endnu et rekordvarmt år – både Arktis og Antarktis smelter for første gang nu samtidigt. Koncentrationen af metangas i atmosfæren har udviklet sig eksplosivt.

Antallet af klimaflygtninge overstiger nu antallet af flygtninge fra krige. De kan ikke trække vejret i Paris, Beijing og Delhi. For bare at lave nogle få, men voldsomme nedslag.

Kun én vej for den grønne omstilling

Vi har alle en opgave her. Det gælder stater, regioner og kommuner, men også virksomhederne, forskningen, investorerne og civilsamfundet.

Det bekræftede verdens ledere og alle os, der deltog på dette års FN-klimakonference, COP22 i Marrakesh.

Netop det fælles ansvar blev ’Marrakesh Partnership for Global Climate Action’ lanceret til at hjælpe med at sikre. Det skal være en platform, der sideløbende med FN’s klimaforhandlinger frem til 2020 skal bringe statslige og ikke-statslige aktører sammen for at identificere og samarbejde om konkrete muligheder for at øge den frivillige klimaindsats her og nu.

Her lige inden jul kan vi så glæde os over, at Bill Gates har trukket en gruppe investorer sammen i investeringsfonden Breakthrough Energy Ventures, der skal investere over en milliard dollars i bæredygtige energiløsninger. De store investorer er altså begyndt at rykke på sig.

Byerne har verden over samlet sig i Global Covenant of Mayors (der er en samling af Compact of Mayors og Covenant of Mayors) og for alvor lagt sig i spidsen for den grønne omstilling, stærkt støttet af visionære virksomheder og banebrydende forskning i grønne løsninger.

Verdens stærkeste grønne brand

Men hvad er det mere konkret, vi kan byde ind med fra dansk side? I Danmark har vi et af verdens stærkeste grønne brands, og vores byer vinder priser og anerkendelse for at være blandt verdens bedste at bo i.

Det er som nævnt blandt andet et resultat af langsigtet, bæredygtig byplanlægning og modige politiske valg.

De erfaringer og kompetencer skal bæres videre i arbejdet med smarte byer, hvor ny teknologi kombineret med sociale processer, inddragelse af borgere og samarbejder på tværs af regioner, kommuner, virksomheder og forskningen er afgørende for, at vores byer fortsætter med at være liveable.

Gate 21 er et af de steder, der målrettet og med stærke resultater arbejder for at gøre de danske byer og samfund endnu grønnere og bedre at leve i.

Besøg fra hele verden

Vi modtager ugentlige delegationer fra kommuner, myndigheder, virksomheder, netværk og universiteter.

De kommer fra Qatar, Australien og Sydkorea (sidstnævnte har besøgt os tre år i træk), fordi vi har samlet netop kommuner, virksomheder – i dette tilfælde en næsten samlet dansk lysbranche – og forskningen om et Living Lab, DOLL, der viser fremtidens belysning, der ikke bare er energibesparende, men også vil udgøre kommunikationsrygraden i fremtidens smarte by.

Den model for samarbejde og udvikling vil Singapore gerne købe. Så mens udenrigsministeren var i Stockholm, var en delegation af investorer fra Singapore på besøg hos os for at finde grønne danske virksomheder, som vil være med.

Men der er også efterspørgsel på alt andet grønt: grønne transportløsninger, cirkulær økonomi, energieffektiviseringer af bygninger og omstilling af energisystemer.

I Danmark har vi den helt enestående situation, at vores byer efterspørger løsningerne og gerne stiller sig til rådighed for udvikling sammen med virksomheder og forskning. Dét giver os et unikt test- og udviklingsmiljø og et overbevisende udstillingsvindue til omverden.

Politiske mål øger efterspørgslen

Når de 189 lande skal levere på den fælles klimaaftale, skal der investeres massivt i den grønne omstilling. Potentialet er anslået til 70.000 milliarder kroner frem mod 2030. Det er et svimlende beløb.

Sidste år eksporterede danske virksomheder energiteknologi for mere end 71 milliarder kroner. Af det beløb udgjorde grøn energiteknologi 43,6 milliarder kroner, altså størstedelen.

Og det adskiller Danmark fra de øvrige EU-lande. Den danske eksport af energiteknologi er gennem de sidste 15 år vokset med cirka syv procent om året. DI Energi har vurderet, at Parisaftalen kan fordoble dansk eksport af energiteknologi til EU, USA, Kina og Mexico frem mod 2030 til omkring 115-125 milliarder kroner.

EU-Kommissionen fremsatte i november otte lovforslag, der blandt andet skal styrke energieffektiviteten, øge andelen af vedvarende energi, etablere et sammenhængende el-system og begrænse CO2-udledning fra kulfyrede kraftværker.

Kommissionen fastslår, at EU-landene i det næste årti tilsammen vil investere godt 870 milliarder kroner om året i den nye energiinfrastruktur, og at deres nye forslag om investeringer i grønnere og renere energi vil skabe op mod 900.000 nye jobs i EU frem mod 2030.

Danskerne vil den grønne omstilling

Tilmed er den danske befolkning helt med. CONCITO’s årlige klimabarometer er netop blevet publiceret og viser, at knap ni ud af ti danskere betragter de globale klimaforandringer som et alvorligt problem.

Andelen, der er bekymrede for, at klimaforandringerne vil være til skade for dem selv i deres levetid, er steget fra 30 procent sidste år til 41 procent i år.

Samtidigt viser CONCITO’s tal, at andelen af danskere, der er helt eller delvist enige i, at grøn omstilling af Danmarks produktions- og forbrugsmønstre er en afgørende forudsætning for at skabe vækst og velfærd i fremtiden, er steget fra 60 procent sidste år til 67 procent i år.

Og endelig er andelen af vælgere, som ønsker, at deres parti gør mere for klimaet, steget fra 49 procent i 2015 til 55 i år.

Klimadagsordenen er altså gået fra at være en ’politisk hygiejnefaktor’, som vi kunne tale højt og flot om ved festlige lejligheder, men ikke rykke på, hvis det blev ubekvemt, til noget, politikere kan tabe og vinde valg på.

Der er med andre ord kun gode grunde til at sætte klimabarren højt og sætte alt ind på at komme over den.

Vi bør i Danmark tage vores svenske naboer fast i hånden og følge dem mod målet om at blive verdens første fossilfri velfærdssamfund i løbet af 2040-2045.