Studier af borgernes trafikvaner giver input til fremtidens mobilitetsløsninger

by | feb 19, 2019

Foto: Peter Liljenberg

Trængslen på vores veje forventes at stige med 150 procent inden 2030 med en negativ effekt på både miljøet og økonomien. En stor del af løsningen på den udfordring vil være at ændre de rejsende vaner. Dét bør ifølge Trine Plambech fra Alexandra Instituttet starte med at sætte spørgsmålstegn ved de antagelser, vi allerede har om, hvordan rejsende træffer deres transportbeslutninger.

I projektet Fremtidens Intelligente Mobilitet er blandt andet Glostrup Station, Køge Nord, Lund Central, Helsingborg City og industriområdet Avedøreholme i Hvidovre testområder for fremtidens intelligente mobilitetsløsninger. De står alle sammen over for helt forskellige udfordringer, men har blandt andet samlet sig om en fælles ambition om at involvere brugerne på rejsen til fremtiden. Men hvordan skal brugerne af noget, der endnu ikke findes, involveres? Dét spørgsmål stillede vi til Trine Plambech ved Alexandra Instituttet. Hun arbejder med innovationsprocesser i mødet mellem mennesker, it og miljøet.

Brugeren handler ikke altid rationelt 

”Dybest set handler det om at forstå, hvad der skaber en mobilitetspraksis. En praksis er en kompleks kombination af flere parametre og er sjældent dannet af bare rationalitet eller logik,” siger Trine Plambech.

Hun nævner et ekstremt tilfælde, hvor en kvinde fortalte, at hun tog syv busser til arbejde hver dag, fordi hun ikke følte sig sikker med de hurtigere transportmuligheder. Ifølge Trine Plambech træffes mange af beslutninger om, hvilken mobilitet der skal udbydes på baggrund af antagelser om, hvorfor rejsende bruger de transportmidler, de nu engang bruger. Derfor spiller et brugerstudie en vigtig rolle.

”En brugerundersøgelse undersøger de bagvedliggende grunde til, at vi transporterer os, som vi gør. Den bør sætte spørgsmålstegn ved de antagelser, vi har, Og underliggende årsager som tilgængelighed, pålidelighed, sikkerhed og opfattet værdi af transporten er alle relevante, uanset om scenariet foregår i dag eller i fremtiden,” forklarer Trine Plambech.

Skab billeder hos brugerne for fremtidige mobilitetsløsninger

Ifølge Trine Plambech er det vigtigt at etablere et klart billede af en planlagte ny fremtidige løsning for brugerne i en undersøgelse.  Det kan enten være et mentalt billede, ved at tænke mulighederne højt eller fysisk gennem enkle og billige prototyper. Pointen er at invitere brugerne til at lege med.

”For brugeren er det ikke altid vigtigt at få den hurtigste transport, men i stedet at de eksempelvis kan de forvente at nå frem til en bestemt tid. Fordi det påvirker vores selvopfattelse, når vi kommer sent, ” siger Trine Plambech.

Hun forklarer, at brugerne træffer beslutninger ud fra individuelle mentale billeder af alle transportmulighederne i et område. En turist har for eksempel et mindre mentalt billede end én, der bor fast i landet, og derfor træffer turisten beslutninger baseret på en mere begrænset forståelse af mulighederne. Det kan derfor skabe meget større usikkerhed for en turist, når en togafgang pludselig annulleres.

”Det er mobilitetsplanlæggerens ansvar at give brugeren så stort et mentalt billede som muligt af både miljø, scenarie og valg,” siger Trine Plambech.

Hun anbefaler at kombinere brugerinddragelsesmetoder fra klassiske fokusgrupper til mere dybtgående interviews og rejsebaserede tilgange. Og forsøger altid at holde scenariebeskrivelsen så konkret som muligt.

Læs mere om projektet Fremtidens Intelligente Mobilitet (FIMO) her.

 

Om Alexandra Instituttet

Alexandra Instituttet er en almennyttig virksomhed, der hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Instituttet er sat i verden for at skabe værdi, vækst og velfærd i det danske samfund gennem it-baserede produkter og services.